9. april 2017

Professor revser milliarddyre it-skandaler: »Sæt nu det offentlige helt fra fadet« - Opinion - LIVE

Professor revser milliarddyre it-skandaler: »Sæt nu det offentlige helt fra fadet« - Opinion - LIVE:

Jo men så læser man:

https://www.computerworld.dk/art/239560/dansk-opg-r-med-standardsystemer-derfor-kan-standardsystemer-give-store-problemer?utm_source=RSS&utm_medium=RSS&utm_campaign=RSS

Man er nødt til at erkende at det her er pokkers kompliceret, og der er ingen "one-size-fits-all" løsning her.

At tro som Kim Andersen, at det private uden sikkerhed for kunder i butikkerne, af sig selv vil bruge flere års udvikling på et nyt skatteinddrivelsessystem, patientjournalsystem eller POL-system er nok en kende naivt. Det bliver en kende mere naivt når man så anfører, at det hele så bliver meget billigere. Hvem tror man finansiere en sådan udviklingsproces?

Udsagnet: Skat skal ikke betale for at udvikle og eje it-systemer. De skal bruge og betale for at bruge nogle løsninger. Lyder jo rigtig fint.

Problemet er at det offentlige efterspørger meget store og komplekse løsninger, og der er ikke ret mange kunder, og hver kunde gennemfører udbud med forskellige afarter af særlige ønsker og krav til løsningerne. Der er næppe særlig mange leverandører på et sådant marked, og det vil forsat være de store spillere på området.

Der er jo ikke tale om et app-marked for spil til børn.

Man kan så vælge at tro at det hele bliver bedre og nemmere hvis man blot underlader at fremsætte krav, og bare lader det private selv finde ud af det hen ad vejen. Hvad gør man så efter 2 års udvikling når det offentlige siger "flot" men det var altså ikke lige det vi havde behov for?

En forudsætning for at man "bare" betaler for at bruge, forudsætter jo at der er udviklet. Hvis det ikke er udviklet kræver det nok en vis grad af sikkerhed for at kunden vil købe før der igangsættes en udvikling, og kunden vil næppe forpligte sig til køb før de har set og har sikkehed for at man kan bruge det.







'via Blog this'

Ingen kommentarer:

Send en kommentar