15. april 2013

Sælg dine brugte musikfiler | Information

Sælg dine brugte musikfiler | Information

Min kollega Kasper Heine udtaler sig om salg af "brugte" musikfiler (i princippet også e-bøger m.v.). Det er kompliceret stof det her, og der er med de domme der findes p.t. ikke 100% sikkerhed. Kan det tilnærmelsvis sikres at det "originale" downloadede eksemplar er slettet, er det vanskeligt at se hvorfor man ikke skal kunne sælge sine brugte digitale udgaver af fx. musik købt i iTunes m.fl.
 

14. april 2013

Facebook's Online Speech Rules Keep Users On A Tight Leash : All Tech Considered : NPR

Facebook's Online Speech Rules Keep Users On A Tight Leash : All Tech Considered : NPR

Det er et stigende problem når store verdensomspændende sociale medier og virksomheder håndhæver en ualmindelig hård linie i forhold til "informations- og ytringsfriheden". Ofte er det baseret på at de ellers frygter at blive mødt med gigantiske erstatningskrav - og det er en latent risiko, navnlig i US.

Det er virksomheder som Facebook og Apple der jo håndtere kommunikationen og nyhedsstrømmer til langt flere mennesker end i Fx. Danmark. Det er private virksomheder og de har som udgangspunkt ret til at bestemme hvad de vil videregive og sælge af information/produkter og hvordan folk skal opføre sig på deres tjenester, men rummet for et TOTALT frit internet der ikke er filtreret eller reguleret af ikke så ofte lande men derimod store virskomheder er problematisk.

11. april 2013

Kakaogigant slår tilbage mod tv-værts anklager - Politiken.dk

Kakaogigant slår tilbage mod tv-værts anklager - Politiken.dk

Det program var en skuffelse. Jeg synes det er fantastisk med undersøgende kritiske journalister der kan deres kram, med grundig research og brug af sagkyndige/eksperter, og personlige følelser og holdninger kan der også være plads til. Problemet var blot at i udsendelsen tog følelser og personlige holdninger totalt overhånd og det udartede sig til en ustruktureret personlig vendetta, som intet bibragte kritiske seere. Det var simpelthen ringe journalistisk håndværk. Hvor blev lovgivningen ikke belyst, hvorfor blev det ikke forklaret præcist hvad det var der var årsagen til den manglende skattebetaling? Frank mente bestemt der var tale om snyd og bedrag eller i hvert fald dårlig moral - men hvor var dokumentationen. Hvorfor blev vreden ikke rettet mod politikerne der trods alt har udstukket lovgivningen og rammerne? Hvorfor blev det ikke forklaret hvorfor reglerne var som de var? Det var måske alt for kompliceret til at Frank selv evnede at forstå dem og slet ikke til at forklare dem?

Imens så man en vred Frank der kørte fra sted til sted og var overbevist om at "de multinationale" var snyltere, bedragere, moralske anløbne og usolidariske. Og som han sagde vi skal bare sige de skal betale skat (uden at sige af hvad!) ellers kan de skride. Havde Frank så undersøgt hvad det ville betyde for Danmark hvis alle "de multinationale" så skred? Næh..det var for kompliceret.

Frank opsøgte Nestle et par gange, filmede det hele. Han holdte en tidlig morgen uden for direktørens adresse og filmede det hele,. Han ringede en milliard gange til Nestle og filmede det hele. Han kørte bil imens han kom med den ene udokumenterede bandbule efter den anden og filmede det hele. Det bibragte dog intet og udsendelsen kunne være kogt ned til et 60 sek. interview med Frank der bandede over de amoralske, svindlende "multinationale" snyltere der bare skulle lukke deres forretning og skride!