27. december 2013

Klagefristen til Pressenævnet sættes op

Fristen for at klage til Pressenævnet sættes nu op fra 4 til 12 uger. Fristen regnes fra første offentliggørelse. Det betyder fortsat at der er en klagefrist, hvilket betyder at der fx kan ligge artikler på en webavis i strid med "Reglerne for god Presseskik" uden at der kan klages over dem, da klagefristen kan være udløbet. Knap så hensigtsmæssigt!

20131_L10_som_vedtaget.pdf

2. december 2013

Klagemyndigheder oprørte over DR-dokumentar | Journalisten.dk

Klagemyndigheder oprørte over DR-dokumentar | Journalisten.dk

Efterhånden et problem med de mange dokumentarprogrammer der tiltrækker mere kritik end de "problematiske" forhold de ønsker at afdække. Især indkøbte "dokumentarprogrammer" fra såkaldte produktionsselskaber er problematiske. Man kan jo også få den mistanke at dokumentarprogrammer der ikke rigtig afsløre noget vi kan forarges over kan være vanskelige at afsætte, og så er præmisserne og konklusionen givet på forhånd.


23. november 2013

Er DR’s Skattely-programmer manipulation? - Propaganda - JP Blogs

Er DR’s Skattely-programmer manipulation? - Propaganda - JP Blogs

En klage til Pressenævnet vil næppe kaste lys over sagen. I flere lignende sager har Pressenævnet måttet kaste håndklædet i ringen når der er tale om at skulle bevise hvad der egentlig er foregået før, under og efter de viste indslag klippet fra flere timers råbånd. Hvorfor? Fordi Pressenævnet ikke kan kræve råbånd udleveret og mediet - ja de har som princip at de ikke udlevere råbånd - se http://
www.journalisten.dk/retten-til-rabandene
 
Skjulte optagelser stiller bare ekstrem høje krav til etik og moral hos journalisten både i forhold til optagelse, klip og efterfølgende redigering med speak, baggrundsinformation m.v.
 
Se fx. http://www.ekkofilm.dk/artikler/det-fatale-klip/ fra dokumentaren - DR-dokumentaren "Det tager børn da ikke skade af "fra 2003. Her blev der vist manipulerende klip, som fik en dagplejemoder til at fremstå som om hun slog børnene.
 
Se fx. også sagen: http://www.pressenaevnet.dk/S%C3%B8g-Nyheder.aspx?M=News&PID=127&NewsID=7292, hvor Pressenævnet udtaler: Nævnet har ikke haft adgang til råbåndene ved bedømmelsen, så det er ikke muligt for nævnet at se, om TV 2s beskrivelse af optagelserne er misvisende. 

Sager for Pressenævnet vedr. omstændighederne ved optagelse og brug af skjult kamera er derfor som udgangspunkt håbløse, da gennemgang af råbåndene normalt vil være en forudsætning for at nævnet kan tage stilling til klagen.

18. november 2013

En solohistorie med usaglige betingelser

En solohistorie med usaglige betingelser - Politiken.dk

En offentlig myndighed kan ikke blot frit fastsætte betingelser for at ville fordre pressen med information. Det skal være saglige betingelser. Men hvor går grænsen? Solohistorier og retten til at bringe historier først er vel en uskik i sig selv? Hvorfor skal visse medier have oplysningerne før andre? Jo hvis de har spurgt efter dem og andre ikke har, men kan en forvaltning kontakte éet medie med en historie og dermed styre hvilket medie der sætter dagsordenen, med frygt for at forvaltningen nok vælger et "venligtsindet" medie.

16. november 2013

Brug af skjult kamera – offentliggørelse og videregivelse af råbånd

Brug af skjult kamera skal man som journalist være yderst varsom med at gøre brug af. Som udgangspunkt er det strafbart, at optage personer der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted, ligesom det som udgangspunkt heller ikke vil være lovligt at viderebringe sådanne optagelser. Straffelovens §§ 264 a, 264 c og 264 d.

Der kan dog være særlige tilfælde hvor det ikke vil være strafbart at filme og/eller viderebringe optagelser optaget med skjult kamera, navnlig når det sker i journalistisk øjemed. Som udgangspunkt kræves det, at det der dokumenteres ved brug af skjult kamera har en væsentlig samfundsmæssig relevans, at det ikke er muligt at dokumentere det på anden mindre indgribende måde, at det har væsentlig betydning af viderebringe optagelsen (ét forhold er fremskaffelse af dokumentationen, et andet forhold der skal vurderes er hvorvidt optagelsen skal offentliggøres), at offentliggørelsen sker under videst mulig hensyn til den/de personer der ”medvirker”, og såfremt identiteten af den/de ”medvirkende” ikke har afgørende betydning, skal disse personers identitet sløres fx ved sløring af ansigter, sorte ”bjælker” for ansigtet og stemmesløring.

Udover en mulig straffelovsovertrædelse skal medier underlagt medieansvarsloven endvidere være opmærksom på en mulig overtrædelse af reglerne for god presseskik (nr. B.7), der har følgende ordlyd:

”Offentliggørelse af skjulte optagelser bør kun ske, hvis de medvirkende har givet samtykke, eller hvis den samfundsmæssige interesse klart overstiger den enkeltes krav på beskyttelse, og den fornødne journalistiske dokumentation ikke eller kun meget vanskeligt kan skaffes på anden måde.”

I forbindelse med bl.a. DR’s udsendelse om rådgivere og bankers mulige medvirken til at bringe formuer i skattely og mulig skatteunddragelse har der været en del diskussion af, hvorvidt DR skulle eller kunne offentliggøre råbåndene fra optagelserne af møder med flere medarbejdere i Jyske Bank.

DR har udover at henvise til interne regler i DR også henvist til, at dette ikke er muligt uden at overtræde straffeloven. Det er både rigtigt og forkert.

Da straffeloven netop skal beskytte, de personer der ”medvirker” i optagelsen, vil det være lovligt at offentligøre råbåndene med de fulde optagelser af samtlige møder, såfremt de ”medvirkende” samtykker til en sådan offentliggørelse.

DR kan dog næppe offentliggøre råbåndene, eller for den sags skyld overdrage en kopi til Jyske Bank, uden disse personers samtykke. Selvom de ansatte er ansat i Jyske Bank, selvom optagelserne er optaget i Jyske Banks lokaler og selvom optagelserne stiller spørgsmålstegn ved Jyske Banks adfærd i det hele taget, kan Jyske Bank ikke samtykke eller give tilladelse til offentliggørelse, idet det er de ”medvirkende” ansatte der filmes, og det er deres interesser der beskyttes efter loven.

Offentliggørelse af skjulte optagelse skal ske så skånsomt som muligt, og der kan være alle mulige uvæsentlige forhold og private informationer (meget tænkeligt hvis det er korrekt at det drejer sig om mere end 11 timers råbånd) på råbåndene som ikke har samfundsmæssig relevans, og der må alene bringes de dele der har en samfundsmæssig relevans. Et samtykke fra de medvirkende er derfor en forudsætning for offentliggørelse af råbåndene, medmindre de samlede optagelser har så stor samfundsmæssig relevans der saglig kan begrunde en offentliggørelse – hvilket næppe er tilfældet.

Problemet med skjulte optagelser er at de er meget effektfulde, og halvdårlige optagelser med håndholdt kamera og halvdårlig lyd, med slørede personer/stemmer næsten altid automatisk giver et indtryk af at der foregår noget ulovligt/suspekt. I sagen med DR’s udsendelser om skattely er der endvidere påstande fremme om, at der er foretaget en problematisk klipning, herunder at udsagn er taget ud af sammenhængen, samt at væsentlige information er udeladt. Her kan den baggrundsinformation og ”speak” der i øvrigt bringes i udsendelsen medføre ,at indholdet af skjulte optagelser forvrænges, fordi ”scenen” sættes via baggrundsinformationen, speaks m.v. således at klippene fra de skjulte optagelser opfattes i et helt andet lys. Fremlæggelse af råbåndene kan enten bekræfte sådanne beskyldninger mod DR eller underbygge DR’s påstand om at de klip der vises giver et  retvisende billede.


Såfremt DR’s udsendelse giver et forkert billede af hvad der sket under møderne med fx Jyske Bank, kan dette medføre erstatningsansvar for DR (redaktører, journalister m.v.) og der kan være tale om injurier, idet Jyske Bank beskyldes for at have opfordret/medvirket til strafbare forhold og/eller for at have optrådt dybt amoralsk.

14. november 2013

Skatterådgivning og skjult kamera - Kronikker | www.b.dk

Skatterådgivning og skjult kamera - Kronikker | www.b.dk

Skjult kamera er og bliver dybt problematisk. Vi får måske ikke som seer præmisserne, alle oplysninger som de optagne rådgivere har fået forelagt. Hvis der så også er tvivl om de skattemæssige regler og der bliver klippet problematisk så står man med et gevaldigt troværdighedsproblem.

30. oktober 2013

domstol.dk - Historiker frifundet for injurier mod journalist pågrund af udtalelser om agentvirksomhed for KGB og desinformation under Den Kolde Krig

domstol.dk - Historiker frifundet for injurier mod journalist pågrund af udtalelser om agentvirksomhed for KGB og desinformation under Den Kolde Krig

Formentlig endelig afgørelse i injuriesagen anlagt af Dragsdahl mod historiker Bent Jensen der endte med en frifindelse af Bent Jensen. Krænkelsen af Dragsdahl måtte vige for Bent Jensens ytringsfrihed. Som altid i den type af sager en meget konkret afgørelse.

Ja - Bent Jensens ytringer var krænkende, men omvendt var de fremsat på baggrund af dokumenter fra PET der støttede Bent Jensens udsagn. Bent Jensen beskyldte ikke Dragsdahl for at have overtrådt straffeloven om spionage m.v., men angav bl.a. at Dragsdahl af PET blev betragtet som "agent" (der foreligger ikke en egentlig fast definition af "agent") i et eller omfang der havde en vis forbindelse med russiske efterretningsagenter og at han udøvede desinformation.

Landsretten ligger dog også vægt på at Dragsdahl var en ivrig samfundsdebatør og dermed måtte tale kritik og der blev stillet spørgsmålstegn for hans bevæggrunde og mulig påvirkning fra andre "magter".

Som landsretten anfører:

Der er således ikke tale om grundløse beskyldninger om desinformat
ion, idet Bent Jensen har haft et faktuelt grundlag for sin kritik. 
 
Landsretten lægger også vægt på, at Bent Jensen har udtalt sig som historiker i landsdækkende aviser, at Jørgen Dragsdahl er en kendt og aktiv journalist og de
battør, at der er tale om et emne af offentlig interesse, at udtalelserne i det væsentlige har karakter af værdi domme, samt de vide rammer for ytringsfrihed, der må gælde med hensyn til kritiske udtalelser om emner af samfundsmæssig interesse. 
 
På den baggrund og efter en samlet afvejning af hensynet til Bent Jensens 
ytringsfrihed over for hensynet til Jørgen Dragsdahls omdømme finder landsretten, at Bent Jensens fremsættelse af ærefornærmende sigtelser mod Jørgen Dragsdahl om desinformation (udsagn nr. 15-19 og 26-31) er berettiget efter straffelovens § 267 og § 269, stk. 1, som fortolket i lyset af artikel 8 og artikel 10 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

5. oktober 2013

Zetland: TV 2 brød aftale om kreditering | Journalisten.dk

Zetland: TV 2 brød aftale om kreditering | Journalisten.dk
Er det god skik at citere hvem der først bragte en historie? Man har ikke ophavsret til historien bag, herunder kilder og oplysninger der iøvrigt er offentlig tilgængelig.

17. maj 2013

Ekstra Bladet - Penisfusker! Fedtklmaphugger

Ekstra Bladet - Penisfusker! Fedtklamphugger! M�gerne r�dne op i f�ngslet!

Ikke ærekrænkende at kalde Ege for disse lidet flatterende ord. Men man skal altid passe på med at anlægge injuriersag - de kan komme tilbage som en boomerang! Og så ser man ligesom dobbelt så skidt ud.

10. maj 2013

Nordisk film taber sag om ophavsret - Politiken.dk

Nordisk film taber sag om ophavsret - Politiken.dk

Dybvad må ikke gøre grin med realityshows

Dybvad må ikke gøre grin med realityshows

Kan ophavsret begærnse ytringsfriheden. Udgangspunktet er ja. I udsendelsen vises en hel del klip fra andre mediers udsendelse. Det er lovligt at bringe klip fra andre mediers udsendelser jf. reglerne i ophavsretsloven om citater, men spørgsmålet er om de lovlige grænser for citatretten er overskredet. Man ser her bl.a. på omfanget af klip, længden, sammenhængen de indgår i programmet.

15. april 2013

Sælg dine brugte musikfiler | Information

Sælg dine brugte musikfiler | Information

Min kollega Kasper Heine udtaler sig om salg af "brugte" musikfiler (i princippet også e-bøger m.v.). Det er kompliceret stof det her, og der er med de domme der findes p.t. ikke 100% sikkerhed. Kan det tilnærmelsvis sikres at det "originale" downloadede eksemplar er slettet, er det vanskeligt at se hvorfor man ikke skal kunne sælge sine brugte digitale udgaver af fx. musik købt i iTunes m.fl.
 

14. april 2013

Facebook's Online Speech Rules Keep Users On A Tight Leash : All Tech Considered : NPR

Facebook's Online Speech Rules Keep Users On A Tight Leash : All Tech Considered : NPR

Det er et stigende problem når store verdensomspændende sociale medier og virksomheder håndhæver en ualmindelig hård linie i forhold til "informations- og ytringsfriheden". Ofte er det baseret på at de ellers frygter at blive mødt med gigantiske erstatningskrav - og det er en latent risiko, navnlig i US.

Det er virksomheder som Facebook og Apple der jo håndtere kommunikationen og nyhedsstrømmer til langt flere mennesker end i Fx. Danmark. Det er private virksomheder og de har som udgangspunkt ret til at bestemme hvad de vil videregive og sælge af information/produkter og hvordan folk skal opføre sig på deres tjenester, men rummet for et TOTALT frit internet der ikke er filtreret eller reguleret af ikke så ofte lande men derimod store virskomheder er problematisk.

11. april 2013

Kakaogigant slår tilbage mod tv-værts anklager - Politiken.dk

Kakaogigant slår tilbage mod tv-værts anklager - Politiken.dk

Det program var en skuffelse. Jeg synes det er fantastisk med undersøgende kritiske journalister der kan deres kram, med grundig research og brug af sagkyndige/eksperter, og personlige følelser og holdninger kan der også være plads til. Problemet var blot at i udsendelsen tog følelser og personlige holdninger totalt overhånd og det udartede sig til en ustruktureret personlig vendetta, som intet bibragte kritiske seere. Det var simpelthen ringe journalistisk håndværk. Hvor blev lovgivningen ikke belyst, hvorfor blev det ikke forklaret præcist hvad det var der var årsagen til den manglende skattebetaling? Frank mente bestemt der var tale om snyd og bedrag eller i hvert fald dårlig moral - men hvor var dokumentationen. Hvorfor blev vreden ikke rettet mod politikerne der trods alt har udstukket lovgivningen og rammerne? Hvorfor blev det ikke forklaret hvorfor reglerne var som de var? Det var måske alt for kompliceret til at Frank selv evnede at forstå dem og slet ikke til at forklare dem?

Imens så man en vred Frank der kørte fra sted til sted og var overbevist om at "de multinationale" var snyltere, bedragere, moralske anløbne og usolidariske. Og som han sagde vi skal bare sige de skal betale skat (uden at sige af hvad!) ellers kan de skride. Havde Frank så undersøgt hvad det ville betyde for Danmark hvis alle "de multinationale" så skred? Næh..det var for kompliceret.

Frank opsøgte Nestle et par gange, filmede det hele. Han holdte en tidlig morgen uden for direktørens adresse og filmede det hele,. Han ringede en milliard gange til Nestle og filmede det hele. Han kørte bil imens han kom med den ene udokumenterede bandbule efter den anden og filmede det hele. Det bibragte dog intet og udsendelsen kunne være kogt ned til et 60 sek. interview med Frank der bandede over de amoralske, svindlende "multinationale" snyltere der bare skulle lukke deres forretning og skride!


27. marts 2013

Case Law, Court of Human Rights, Ashby Donald v France, Copyright versus Freedom Expression – Dirk Voorhoof and Inger Høedt-Rasmussen | Inforrm's Blog

Case Law, Court of Human Rights, Ashby Donald v France, Copyright versus Freedom Expression – Dirk Voorhoof and Inger Høedt-Rasmussen | Inforrm's Blog

Ophavsretten skal udøves under respekt af informations- og ytringsfriheden der fremgår af EMK art. 10. Men som oftest "vinder" ophavsretten, og det er sjældent man ved at påberåbe sig informations- og ytringsfriheden kan foretage handlinger der er forbudt jf. Ophavsretsloven.

Dansk fastfoodkæde: Sådan håndterer vi Facebook-chikane

Dansk fastfoodkæde: Sådan håndterer vi Facebook-chikane - ComON

Det er utvivlsomt erstatningspådragende at poste sådanne falske indlæg på en virksomheds Facebook profil eller på andre sociale medier. Virksomhedens omdømme lidt klart skade, men problemet er at det stort er umuligt at bevise en konkret økonomisk skade. Der er måske mulighed for såkaldt "tort" erstatning.

13. marts 2013

Forslag til ændring af de presseetiske regler


Dansk Journalistforbud og Danske Meder er netop fremkommet med et forslag til justering af de presseetiske regler. Forslaget skal først godkendes endelig af Journalistforbundet og Danske Medier, men mon ikke det er en formsag.

Der er tale om en kærkommen revision, uden de helt store nyskabelser i forhold til Pressenævnets praksis, men det er gavnligt at få denne praksis skrevet ind i regler for god presseskik. Da mediebilledet har ændret  sig markant siden de gældende presseetiske regler blev vedtaget med online medier, med hurtig nyhedsopdateringer, debatindlæg skrevet direkte af brugere har det givet anledning til visse ændringer.

Du kan læse udkast til nye presseetiske regler her: http://journalisten.dk/presseetisk-ansigtsloeft
Hvor der udover en sammenligning mellem de nuværende og forslaget også findes gode kommentarer til ændringerne.

Mediernes ”bevidstløse” videreformidling af andre mediers historier, har givet anledning til en præcisering, hvor også gengivelse af historier skal kontrolleres, og et medie kan altså ikke bare viderebringe andre mediers historier uden at foretage en selvstændig kontrol af oplysningerne. Man kan altså ikke bare automatiske forlade sig på at det første medier nok har kontrolleret oplysningerne og sikret sig at de er korrekte.

Oplysninger der kan være skadelige eller krænkende skal forelægges den pågældende, og nu præciseres det at man altså ikke blot kan lægge en besked eller give en kort frist for svar. Der skal gives ”rimelig” tid til at svare. Hvor lang tid ”rimelig” tid er afhænger af karakteren af oplysningen på den ene side og historiens aktualitet på den anden side og hensynet til at viderebringe vigtige aktuelle oplysninger forholdsvis hurtigt.

Angreb og svar skal bringes sammen. Det præciseres at det gælder særligt krænkende eller skadelige udsagn. Med den kontinuerlige viderebringelse af nyheder i ”stumper”,  navnlig i elektroniske medier med løbende ”nyhedsopdateringer”, giver ofte et problem når et genmæle/modsvar først bringes efterfølgende i en selvstændig artikel/update, og historien splittes således op, og læseren af den første artikel læser ikke den efterfølgende artikel hvor svaret på ”angrebet” gengives.

Mediernes stigende brug af amatørbilleder har givet anledning til en præcisering. Ofte bliver historier dokumenteret ved billeder taget af borgere med kameramobiler eller kopieret fra private blogs, facebook-profiler m.v. Medierne skal passe på ved anvendelse af sådanne billeder der fx viser ofrer for forbrydelser eller ulykker, navnlig nærgående billeder eller billeder taget af ofrer i krænkende situationer. Når medierne skal vise hensyn når de selv tager billeder, skal sådanne hensyn også udøves ved viderebringelse af billeder taget af ”amatører”.

Viderebringelse af udtalelser fremsat af børn og andre personer der måske ikke er helt klar over virkningerne af deres udtalelser (fx chokerede, berusede eller påvirkede personer), skal ske hensynsfuldt, og det bør overvejes at indhente forældrenes samtykke hvis emnets karakter taler herfor.

Pressenævnet har i flere sager udtalt kritik ved brug af skjult kamera, og det har nu også fundet vej til de presseetiske regler. Skjult kamera bør alene ske når den samfundsmæssige interesse i historien klart overstiger den enkelte der optages krav på beskyttelse og den fornødne dokumentation for et forhold ikke eller kun meget vanskeligt kan skaffes på anden måde. Man kan altså ikke bare bruge skjult kamera for at give historien dramatisk karakter. Historien skal altså have en samfundsmæssig betydning/relevans der klart overstiger ”offerets” krav på ikke at blive krænket, og det skal altid overvejes om brugen af skjult kamera virkelig er nødvendig fordi ”beviserne” ikke med rimelighed kan skaffes på anden måde – selvom det giver et kedeligere program.

Problemet med de netbaserede medier er at deres artikler ofte ligger i en database der kan søges i – i princippet i al evighed. Det medfører at disse personer aldrig bliver ”glemt”, og personer der fx har været involveret i ulykker, straffesager eller hvis private og måske følsomme oplysninger er gengivet, vil i mange år dukke frem når der søges på deres navn eller de sager de har været involveret i. Det er ikke altid rimeligt i forhold til disse personers privatliv og mulighed for at komme videre i deres liv. De nye regler slår derfor fast at medierne, ved henvendelse fra de pågældende, bør overveje at fjerne disse oplysninger eller fx anonymisere personerne når der er tale om følsomme eller private oplysninger, og hvor det ikke er rimeligt at disse personers oplysninger fortsat er offentlig tilgængelig.

Også ved videregivelse af information fra sociale medier skal medierne udvise forsigtighed og ansvarlighed, hvilket påpeges i forslaget. Når personer lægger oplysninger op på sociale medier som fx Facebook eller Twitter kan det ske uden større omtanke, under følelsesmæssig påvirkning, under påvirkning af alkohol, i chock eller lignende. Personen fjerner måske endda oplysningerne efter at være kommet til sig selv eller efter at have tænkt sig. Medierne viderebringelse af sådanne oplysninger kan være yderst skadelig og kommer pludselig ud af personernes kontrol og svigtende herredømme, omtanke, følelser og uvidenhed må ikke misbruges.

Efter de gældende regler bør medierne undgå at nævne personers slægtsforhold, stilling, race, nationalitet, trosbekendelse eller organisatoriske forhold, medmindre dette direkte har med sagen at gøre. Bestemmelsen i forslaget er moderniseret og ”stilling” er fjernet, og oplysningerne bør nu kun nævnes, når det er relevant for sagen, hvilket alt andet lige medføre en udvidelse af muligheden for videregivelse af disse oplysninger.

I bemærkninger behandles også problemet med bidrag fra læsere/brugere på fx debatsider/fora på medierne websites. Dette brugergenereret indhold falder som udgangspunkt uden for medieansvarsloven og dermed uden for Pressenævnets kompetence. Dette ændres ikke, men det præciseres at sådanne bidrag betragtes som redigeret indhold og dermed omfattet af medieansvarsloven og dermed Pressenævnets kompetence hvis mediet lader indlægget forblive online selvom redaktionen faktisk er bekendt med indholdet. Det er dog problematisk da det kan være vanskeligt at bevise for en eventuel klager. Man må dog antage at mediet får kendskab til indholdet hvis der klages til mediet, og mediet efter en rimelig frist fortsat lader indlægget forblive offentlig tilgængeligt. Man må altså kunne gå ud fra at man ved en klage direkte til mediet over et sådant brugergenereret indlæg kan bringe indlægget ind under loven og at man derefter kan klage til Pressenævnet over indlægget.

Endelig præciseres det i bemærkningerne, men ikke i selve reglerne, at journalistiske iscenesættelser kan være i strid med reglerne om at meddelelser skal være korrekte (A1), hvis der ikke gøres opmærksom på at der er tale om en egentlig iscenesættelse af en begivenhed.

Februar-nyheder fra Mediejura

Baseforside (Forside)

Svenskere ryster på hovedet: Ny dansk lov fører til mere hemmelighedskræmmeri - Politiken.dk

Svenskere ryster p�hovedet: Ny dansk lov f�rer til mere hemmelighedskr�mmeri - Politiken.dk.

Den nye offentlighedslov er i modvind. Politikerne er ligeglade, og holder krampagtig fast i begrænsningen i aktindsigtsretten. Da man var i opposition havde piben en anden lyd.

Bird & Bird samarbejde

Bird & Bird samarbejde

Mit firma BvHD bliver en del af det internationale advokatfirma Bird & Bird

Driller Bødskov med video om offentlighedsloven | Journalisten.dk

Driller Bødskov med video om offentlighedsloven | Journalisten.dk

Ja man har éen holdning i opposition og langt fra magten og en anden når man sidder på taburetten.

27. februar 2013

Dom: Hornsleth misbrugte foto af journalist til pornokunst - Politiken.dk

Dom: Hornsleth misbrugte foto af journalist til pornokunst - Politiken.dk
Ytringsfrihed tilsidesætter ikke ophavsretten. Spørgsmålet er om ophavsretten begrænser ytringsfriheden?
Tidligere har Højesteret faktisk tilladt brug af fotos i collager. Men retten faldt måske ikke for "tak for sidst" tanken fra Hornsleths side, men hvad skal der til for at man kan påberåbe sig ytringsfrihed for lovligt at kunne bruge andres værker. Problemet for de meget visuelle kunstnere er at man ikke som hovedregel kan citere billeder/fotos som man kan med tekst. Man må altså godt i en debat citere andres skrevne udsagn, men man kan ikke tage andres billedernog bruge dem - som hovedregel og jf. nu Østre Landsret.
En billedekunster er tidligere blevet frifundet for brug af Louis Vuitton's varemærke i et billede.
Muligvis kan Hornsleth få tilladelse til at anke sagen til Højesteret, men det kærver dog tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.

23. februar 2013

Bortviste journalister: En stram tolkning | Journalisten.dk

Bortviste journalister: En stram tolkning | Journalisten.dk
Hvem tror Poul Madsen og hans journalister egentlig de er? De har ikke ved at forfølge folk krav på et svar. "Ingen kommentarer" må de acceptere og det kan så få konsekvenser for personen, men at hævde at de har KRAV på et svar er absurd. Det er ren parparazi metoder at vedblive med at forfølge personer, og har intet med journalisme at gøre. Folketinget er politikernes arbejdsplads og det må EB acceptere. Poltikerne skal passe deres arbejde og det må EB dække, og har de ingen kommentarer skal de ikke forfølgesbaf journalister og fotografer op og ned af trapper og gange på Christiansborg.

31. januar 2013

Ny offentlighedslov bliver ikke sendt i høring | Journalisten.dk

Ny offentlighedslov bliver ikke sendt i høring | Journalisten.dk

Historien om den nye offentlighedslov fortsætter, nu gider regeringen ikke en gang at sende loven til høring som man normalt gør. Nu gider man ikke en gang høre interessenter og dem der skal anvende loven - borgere og navnlig journalister!