20. maj 2017

Vækstråd anbefaler øget digitalisering af undervisning, selvom effekten er tvivlsom | Information

Vækstråd anbefaler øget digitalisering af undervisning, selvom effekten er tvivlsom | Information:

Vi mangler en grundlæggende diskussion og definition af hvad vi mener med "digitalisering" og at vi er 100 meter i IT.

Ja vi er gode til at bruge apps og programmer som alm. værktøjer (tekstbehandling, regneark og præsentationsprogrammer) og vi er meget på "nettet" hvis vi dermed mener Facebook, Twitter, Instagram og Snapchat, og vi har alle NemID og bruger nettet til at udveksle information som vi før skrev i et brev.

Men er vi gode til IT? Har vi nok med "nørd" tilgangen eller "ingeniør" tilgangen, som kan analysere og jonglere med "big-data", har vi virksomheder der satser hele produktlinien på Internet-of-things, og hvor ligger vi i DK når vi taler udvikling inden for kunstig intelligens?

Hvad vil vi egentlig med IT i skolen og "digitaliseringen"? Lærer ungerne at programmere og forstå den tekniske del bag fx. IoT m.v.? Formentlig al al for lidt.

De lærer at skrive i Word eller lave en præsentation i Prezi, men det rykker vel ikke meget i forhold til det vi lavede i min skoletid på store pap-plancher hvor vi klippede og klistrede? V

i bruger enorm meget tid på at lærer ungerne at begå sig på sociale medier og netop brugen af sociale medier fylder enormt meget lige fra kilde til mopning, privatlivsovertrædelser til alvorlig distraktionsfaktor i undervisningen (kender godt fornemmelse at stå og undervise og samtidig kan konstatere at ca. 1/2 sidder og kigger på YouTube, Facebook m.v.), men måske vi skulle have et egentlig fag der hed IT på linie med samfundsfag og naturfag?

Effekten er formentlig tvivlsom for vi ved jo ikke engang med sikkerhed hvorfor vi egentlig brugte så mange penge og hvad succeskriterierne/målene egentlig var. Det var et mål i sig selv at få alle eleverne til at bruge Ipads og bærbaer og Prezi og Skoleintra...o.s.v. Hvad skal vi måle? Hvilken effekt ville vi egentlig opnå?



'via Blog this'

Building Facebook Audiences using LinkedIn connections’ e-mail addresses | MediaWrites

Er det lovligt at bruge Facebook Audience system til at markedsføre sig over Facebook brugere? Hvis det bliver grebet rigtigt an så: ja. Forbrugerombudsmanden har tidligere udtalt sig om dette, og rents markedsføringsretligt i princippet sagt OK. Det var navnlig en spam-vurdering og hvordan reklamer på Facebook skulle håndteres. Forbrugerombudsmanden gjorde dog opmærksom på at Forbrugerombudsmanden kunne ikke vurdere funktionaliteten i forhold til et mindst lige så vigtigt område nemlig Persondatalovn. Vi kommer med en vurdering af dette forhold i denne artikel (på engelsk). Man kan formentlig også ud fra en vurdering efter Persondataloven godt overholde loven, men det vil dog kræve nogle vurderinger fx, hvorvidt man har oplyst en markedsføringsmæssigt formål da man indhentede e-mail adresserne og/eller om man efterfølgende underrettede dem om brugen.

Bliv klogere her:

Building Facebook Audiences using LinkedIn connections’ e-mail addresses | MediaWrites:

Og indrømmet Persondatavurderinger er særdeles vanskelig at foretage, bl.a. også fordi man skal sætte sig ind i teknikken bag og hvordan det rent teknisk fungere når et markedsføringsværktøj som Facebook Audience anvendes, herunder hvilke data der udveksles, hvordan de konkret behandles o.s.v.



'via Blog this'

E-commerce under scrutiny: what you need to change following the publication of the European Commission's Final Report on e-commerce

Så er der nyt til e-handelsbranchen. EU Kommissionen har netop færdiggjort rapporten om konkurrenceretten og e-handel, og der lader til at branchen skal indstille sig på kommende ændringer. Forbud mod aktiv salg i områder hvor der ikke er etableret en eneforhandler bør fx indføres, og det samme gælder visse producenters krav om en forhandler skal have en eller flere fysiske butikker. Forbud mod salg via prissammenlignings sites bør ikke finde sted, ligesom visse producenters begrænsninger i hvor en e-handelsbutik må reklamere bør forbydes + en del mere - læs mere her:

E-commerce under scrutiny: what you need to change following the publication of the European Commission's Final Report on e-commerce:



'via Blog this'

9. april 2017

Professor revser milliarddyre it-skandaler: »Sæt nu det offentlige helt fra fadet« - Opinion - LIVE

Professor revser milliarddyre it-skandaler: »Sæt nu det offentlige helt fra fadet« - Opinion - LIVE:

Jo men så læser man:

https://www.computerworld.dk/art/239560/dansk-opg-r-med-standardsystemer-derfor-kan-standardsystemer-give-store-problemer?utm_source=RSS&utm_medium=RSS&utm_campaign=RSS

Man er nødt til at erkende at det her er pokkers kompliceret, og der er ingen "one-size-fits-all" løsning her.

At tro som Kim Andersen, at det private uden sikkerhed for kunder i butikkerne, af sig selv vil bruge flere års udvikling på et nyt skatteinddrivelsessystem, patientjournalsystem eller POL-system er nok en kende naivt. Det bliver en kende mere naivt når man så anfører, at det hele så bliver meget billigere. Hvem tror man finansiere en sådan udviklingsproces?

Udsagnet: Skat skal ikke betale for at udvikle og eje it-systemer. De skal bruge og betale for at bruge nogle løsninger. Lyder jo rigtig fint.

Problemet er at det offentlige efterspørger meget store og komplekse løsninger, og der er ikke ret mange kunder, og hver kunde gennemfører udbud med forskellige afarter af særlige ønsker og krav til løsningerne. Der er næppe særlig mange leverandører på et sådant marked, og det vil forsat være de store spillere på området.

Der er jo ikke tale om et app-marked for spil til børn.

Man kan så vælge at tro at det hele bliver bedre og nemmere hvis man blot underlader at fremsætte krav, og bare lader det private selv finde ud af det hen ad vejen. Hvad gør man så efter 2 års udvikling når det offentlige siger "flot" men det var altså ikke lige det vi havde behov for?

En forudsætning for at man "bare" betaler for at bruge, forudsætter jo at der er udviklet. Hvis det ikke er udviklet kræver det nok en vis grad af sikkerhed for at kunden vil købe før der igangsættes en udvikling, og kunden vil næppe forpligte sig til køb før de har set og har sikkehed for at man kan bruge det.







'via Blog this'

Danske firmaer accepterer alt for meget sjusk og humbug ved it-implementeringer: Fejlscoping er et kæmpe problem - Computerworld

Danske firmaer accepterer alt for meget sjusk og humbug ved it-implementeringer: Fejlscoping er et kæmpe problem - Computerworld:

Det kan der være noget om. Man er ofte meget forhippet på at afholde workshops og starte med agile projekter med gennemgang af det man tror er behov og ønsker, istedet for grundigt at undersøge hvordan situationen egentlig er i udgangspunktet. En grundig as-is øvelser er nok den bedste øvelse at starte med, selvom man umiddelbart måske synes at det er spildte kræfter at beskrive hvordan løsningen er i dag og hvilke konkrete behov der løses og hvordan, når man nu har sat penge af til et NYT system.

Men umiddelbart lyder en as-is analyse rigtig at starte med, og ellers må man jo bede leverandøren give en fast pris eller maksimal pris for at et system der som minimum kan det samme som det eksisterende - så hører man dog som kunde lige pludselig en masse forbehold og det har leverandøren jo ikke en chance for at vide o.s.v. Selv om selvsamme leverandør ikke har holdt sig tilbage for at komme med løse estimater for hvad han tror hele det nye system kommer til at koste - en pris og en tidsplan dog som regel aldrig holder.



'via Blog this'

2. april 2017

Mennesker og medier: Reklamesøjler med mundkurv på - Nybyggerne på Tv2

Mennesker og medier behandlede serien Nybyggerne på TV2 og spørgsmålet om hvorvidt der var tale om ulovlig omtale af sponsorerne til programmet. Du kan høre programmet her:

DR Netradio: Hør Mennesker og medier: Reklamesøjler med mundkurv på DR P1

Det er meget svært at nå frem til at reglerne om sponsorering ikke er overtrådt. Professor Jan Trzaskowski tager ganske vist en del forbehold om, at vi ikke kender aftalerne bag m.v. men er det nødvendigt at kende aftalerne bag - altså aftalerne mellem TV2 og sponsorerne? Efter min opfattelse nej. Aftalerne bag er ikke afgørende for hvorvidt reglerne om sponsorering er overtrådt.

Radio og Fjernsynsloven angiver:


§ 81Indholdet og programsætningen af et
sponsoreret program må ikke påvirkes af sponsor på en sådan måde, at det
indvirker på radioforetagendets eller medietjenesteudbyderens ansvar og
redaktionelle selvstændighed.
Stk. 2.
Ligeledes må programindhold og programsætning ikke påvirkes af
selskaber m.v., med hvilke radio- eller fjernsynsforetagendet har
indgået kommercielle aftaler i tilknytning til programvirksomheden på en
sådan måde, at det indvirker på radio- eller fjernsynsforetagendets
ansvar og redaktionelle selvstændighed.
§ 82 Et sponsoreret program må ikke tilskynde til afsætning af sponsors eller
tredjemands varer eller tjenesteydelser og må ikke promovere disses
varer eller tjenesteydelser.

Det er vanskeligt at se, hvorledes TV2 i Nybyggerne overholde disse bestemmelser, når man hører deltagerne og hvordan det hele iscenesættes med optagelser med fokus på sponsorernes logoer og produkter og hvor sponsorernes logoer igen, igen og igen fremtræder i udsendelserne. Flere af de medvirkende udtaler - efter at være løst fra fra deres tavshedsforpligtelse - at de følte af og til at de medvirkede i en reklamefilm.
Så anfører tilrettelæggerne ganske vist, at de selv bestemmer hvad der skal klippes og at sponsorerne ikke kan stille krav om hvordan og hvornår de medvirker. Det er dog en pseudoforklaring som virker ualmindelig utroværdigt. Når man optager den ene scene efter den anden med en sponsors butik, logoer, biler og kun har disse optagelser at "redigere i" så givet det jo sig selv. Man har optaget fordi man netop vil vise sponsorerne og det er formålet - ellers vil man sikkert også opleve at sponsorerne ville trække sig, hvis de slet ikke fik eksponering.
Jo siger tilrettelæggerne men sponsorernes biler har jo logoer og så det svært ikke at vise de logoerne når de levere produkterne. Næh det er det da ikke. Der er ingen grund til at visse de billeder eller lang passager hvor deltagerne handler ind i butikkerne.
Sponsorerne udtaler, at det er alle pengene værd og at de får langt bedre eksponering ved at være sponsorer i Nybyggerne end hvis de brugte de samme penge i almindelige reklamer i TV2's reklameblokke. Ja, de gør det næppe p.g.a. den ultrakorte og minimalistiske angivelse i rulleteksten når udsendelsen er slut, men naturligvis fordi de eksponeres igen og igen i selve udsendelsen.
Det er meget vanskeligt - aftaler mellem parterne eller ej - at se hvorledes §81 og 82 ikke er overtrådt. Og det gælder uanset om man i TV2 selv mener, at man da fortsat selv bestemmer hvordan programmet skal klippes sammen. Kan man fortsat hævde, med den eksponering som både deltagerne og seerne har gennemskuet, at man forsat har bevaret sin redaktionelle frihed? 

Pressenævnet kritiserer Ekstra Bladet for at omtale klagers anmodning om sletning - Pressenævnet

Pressenævnet kritiserer Ekstra Bladet for at omtale klagers anmodning om sletning - Pressenævnet


Af afgørelsen kan så udledes, at omtale af en klage til Pressenævnet mod et medie, om at slette tidligere artikler om en person eller redigere tidligere artikler således at en personen anonymiseres i artiklerne eller på anden måde sørge for at offentligheden ikke længere kan finde disse artikler om personen, i sig selv er en overtrædelse af de presseetiske regler.

B1 - beskyttelse af privatlivets fred og personlig anseelse. C8 - omtale af tidligere straffesager og selve formålet med punktet om anonymisering i B8.

De Presseetiske regler kan du læse her http://danskemedier.dk/wp-content/uploads/2013/05/2013-05-22-god-presseskik.pdf

Det skal bemærkes at klageren - jetset dronningen - tabte sagerne for Pressenævnet, da Pressenævnet ikke mente at det var strid med god presseskik,  fortsat at have omtalerne liggende digitalt og søgbar på en lang række mediers websites.

Det er naturligvis problematisk at en klage om en "krænkende omtale" på den måde bare generer omtale påny, men omvendt er det også problematisk at det i sig selv er strid med de presseetiske regler at omtale klagen. Hvad med omtalerne der ligger efter Pressenævnets kendelse om ikke at pålægge medierne at slette de pågældende artikler? Og ville det have gjort en forskel hvis Pressenævnets kendelse havde pålagt medierne at slette eller anonymisere artiklerne?

Problematisk afgørelse. I Pressenævnet var stemmerne 2-2 men formandens stemme er afgørende ved stemmelighed.

31. marts 2017

Copenhagen Flames partners with Bird & Bird

Så er der dømt eSport. Et forholdsvis nyt område med stort potentiale. Passer lige ned i Bird & Bird kompetencerne indenfor sporsret, medieret, underholdningsbranchen, digitale forretningsmodeller og beskyttelse af navne og brandrettigheder, og så har vi dygtige kollegaer over hele verden der kan hjælpe.....er for meget cola fx. dopping  og er der noget der hedder digital dopping hvis man fifler med hardwaren? Må man bruge snydekoder?
Læs mere om samarbejdet her:
http://www.esportsinsider.com/2017/03/copenhagen-flames-partners-bird-bird/


29. marts 2017

Brexit - hvad er de juridiske konsekvenser

Bliv klogere via Bird & Bird og vores Brexit Task-force.

Storbritanniens har nu indledt forhandling om britisk udtræden af EU. Som det eneste internationale advokatkontor i Danmark, har Bird & Bird via alle vores dygtige engelske kollegaer de optimale forudsætninger for at rådgive om hvad UK's udtræden vil betyde for din virksomhed og branche - kig på vores EU Legislation Tracker for et hurtigt overblik over det juridiske Brexit-landskab, eller giv mig et ring eller send en e-mail! Vi har været klar længe!

Brexit - What are the legal implications?



25. marts 2017

Hvem ejer Victor Borge og Jørgen 'Gamle' Hansen?

Interessant problemstilling Olav Skaaning Andersen rejser her:

Hvem ejer Victor Borge og Jørgen 'Gamle' Hansen? - Olav Skaaning Andersen - Blogs - Debat


For personer i levende live har vi dels privatlivsbeskyttelsesregler i straffeloven og vi har det vi jurister kalder "retten til eget billede" og i et vist omfang "retten til egen historie". Det betyder at ingen uden samtykke fra mig må kommercialisere mit navn og "person" fx. tage et billede af mig og bruge mig i en reklame.

Brug af personer i en historiske kontekst er straks mere problematisk, og her må personer finde sig i at blive portrætteret og gengivet i de sammenhænge de optrådte i, uanset om det er lidet flatterende og måske endda stiller personen i et rigtig dårligt lys. Her er personerne igen beskyttet af reglerne om beskyttelse af privatlivet i straffeloven, der fx. forbyder andre at videregive helt private oplysninger. Endvidere er personen beskyttet af injurielovgivning fx. hvis de i en dokumentar eller film i strid med sandheden beskyldes for at have begået noget strafbart.

Den problemstilling Olav Skaaning Andersen dog rejser vedrører situationen for forfatteren - forfatter 1 - af en historie eller biografi om en kendt person.

Må en anden forfatter bruge faktuelle oplysningerne som forfatter 1 skrev i sin bog eller må en filmproducent lave en film om personen der bl.a. gør flittigt brug af de oplysninger som forfatter 1 møjsommeligt efter årelang research har gravet frem?

Svaret er som udgangspunkt "JA".

En forfatter kan ikke opnå en beskyttelse/eneret til faktuelle oplysninger blot fordi vedkommende var den første der "gravede" oplysningerne frem og offentliggjorde dem i en bog. En forfatter kan ikke opnå eneret til fakta, selve "historien" eller til kilder. Forfatter 2 må naturligvis ikke kopiere og skrive af, men må dog jf. ophavsretsloven citere i mindre omfang, og naturligvis gør brug af de faktuelle oplysninger og kilder forfatter 1 har gengivet i sin bog.

Det er naturligvis træls for forfatter 1 fx. at der kan komme en filmproducent eller forfatter 2 og "hugge" historien og alle fakta, men sådan må det jo være, da man ellers får en hel uholdbar situation af en person kan opnå eneret på en anden historisk persons historie og den der første gang gengiver fakta opnår eneret til at måtte bruge disse oplysninger.

Olav Skaaning Andersen advokere for at det må betragtes som "god skik", at opliste kilder og kreditere forfattere til værker hvorfra forfatter 2 eller filmproducenten har gjort flittigt brug af oplysninger til brug for deres værker. Det kan dog være rigtig mange kilder og helt håbløst.

Kilder har næppe et retskrav på at blive nævnt, men jeg er enig med Olav; det må betragtes som god skik at man kredittere kilderne til ellers ikke offentliggjorte oplysninger/scener fra hovedværker som man gør flittigt brug af.