29. marts 2017

Brexit - hvad er de juridiske konsekvenser

Bliv klogere via Bird & Bird og vores Brexit Task-force.

Storbritanniens har nu indledt forhandling om britisk udtræden af EU. Som det eneste internationale advokatkontor i Danmark, har Bird & Bird via alle vores dygtige engelske kollegaer de optimale forudsætninger for at rådgive om hvad UK's udtræden vil betyde for din virksomhed og branche - kig på vores EU Legislation Tracker for et hurtigt overblik over det juridiske Brexit-landskab, eller giv mig et ring eller send en e-mail! Vi har været klar længe!

Brexit - What are the legal implications?



25. marts 2017

Hvem ejer Victor Borge og Jørgen 'Gamle' Hansen?

Interessant problemstilling Olav Skaaning Andersen rejser her:

Hvem ejer Victor Borge og Jørgen 'Gamle' Hansen? - Olav Skaaning Andersen - Blogs - Debat


For personer i levende live har vi dels privatlivsbeskyttelsesregler i straffeloven og vi har det vi jurister kalder "retten til eget billede" og i et vist omfang "retten til egen historie". Det betyder at ingen uden samtykke fra mig må kommercialisere mit navn og "person" fx. tage et billede af mig og bruge mig i en reklame.

Brug af personer i en historiske kontekst er straks mere problematisk, og her må personer finde sig i at blive portrætteret og gengivet i de sammenhænge de optrådte i, uanset om det er lidet flatterende og måske endda stiller personen i et rigtig dårligt lys. Her er personerne igen beskyttet af reglerne om beskyttelse af privatlivet i straffeloven, der fx. forbyder andre at videregive helt private oplysninger. Endvidere er personen beskyttet af injurielovgivning fx. hvis de i en dokumentar eller film i strid med sandheden beskyldes for at have begået noget strafbart.

Den problemstilling Olav Skaaning Andersen dog rejser vedrører situationen for forfatteren - forfatter 1 - af en historie eller biografi om en kendt person.

Må en anden forfatter bruge faktuelle oplysningerne som forfatter 1 skrev i sin bog eller må en filmproducent lave en film om personen der bl.a. gør flittigt brug af de oplysninger som forfatter 1 møjsommeligt efter årelang research har gravet frem?

Svaret er som udgangspunkt "JA".

En forfatter kan ikke opnå en beskyttelse/eneret til faktuelle oplysninger blot fordi vedkommende var den første der "gravede" oplysningerne frem og offentliggjorde dem i en bog. En forfatter kan ikke opnå eneret til fakta, selve "historien" eller til kilder. Forfatter 2 må naturligvis ikke kopiere og skrive af, men må dog jf. ophavsretsloven citere i mindre omfang, og naturligvis gør brug af de faktuelle oplysninger og kilder forfatter 1 har gengivet i sin bog.

Det er naturligvis træls for forfatter 1 fx. at der kan komme en filmproducent eller forfatter 2 og "hugge" historien og alle fakta, men sådan må det jo være, da man ellers får en hel uholdbar situation af en person kan opnå eneret på en anden historisk persons historie og den der første gang gengiver fakta opnår eneret til at måtte bruge disse oplysninger.

Olav Skaaning Andersen advokere for at det må betragtes som "god skik", at opliste kilder og kreditere forfattere til værker hvorfra forfatter 2 eller filmproducenten har gjort flittigt brug af oplysninger til brug for deres værker. Det kan dog være rigtig mange kilder og helt håbløst.

Kilder har næppe et retskrav på at blive nævnt, men jeg er enig med Olav; det må betragtes som god skik at man kredittere kilderne til ellers ikke offentliggjorte oplysninger/scener fra hovedværker som man gør flittigt brug af.

19. marts 2017

Har advokater klienter eller kunder?

Advarsel: Dette indlæg har intet med teknologi eller medier at gøre!

Men jeg ser ofte omverdenen betegne advokaters klienter som "kunder", og det har nu også bredt sig til standen selv, og selv Kammeradvokaten betegner deres største klient som "kunde" har jeg lige læst.

Advokater har ikke kunder. De har klienter!

Det er ikke snopperi eller gammeldags sprogbrug, men ganske enkelt en betegnelse for en særlig form for "kunde" om man vil. Klienter er ikke "kunder", men derimod klienter der er beskyttet efter helt særlige regler. Vi kan som advokater fx. ikke bare tage en ny klient eller sag ind, uden først at undersøge om der er habilitetsproblemer - altså repræsenterer vi andre klienter med modsatrettede interesser. Vi har både ret og nogle gange pligt til at afvise en klient eller en sag. Vi har tavshedspligt i forhold til alt hvad klienten fortællers os (bortset fra ganske få undtagelser). Vi skal være uafhængige af andre interesser når vi repræsenterer klienter og vi skal varetage klientens interessse og rådgive klienten. I visse situationer har vi dog pligt til at varetage samfundets interesser også selvom det betyder at vi må gøre noget som klienten egentlig ikke ønsker. Når vi opbevarer klientens midler står de heller ikke bare på en tilfældig bankkonto men på en klientkonto, og vi skal hver dag lave en præcis opgørelse over disse penge da de ikke må blandes sammen med vores egne penge. Vi har faktisk et helt regelsæt - de advokatetiske regler - som vi skal følge i forhold til vores klienter, og det er faktisk regler som kan medføre bøder og endda frakendelse af retten til at virke som advokat, hvis vi ikke behandler klienten ordentlig.

Der findes altså en masse regler for advokaters "salg" til klienter og vores behandling af klienter, som ikke gælder for helt almindelige kunder i det lokale supermarked.

At betegne advokaters "kunder" som klienter er netop af respekt for dem og for at signalere, at der gælder helt specielle regler for os og dem. En læge har heller ikke kunder men patienter, en skole har ikke kunder men elever, en kommune har ikke kunder men borgere, et flyselskab har passagere m.v.

Det er en forfladigelse af sproget og et signal om at "kunden" bare er er en kommerciel kunde som enhver anden kunde i en butik. Det er ofte et forsøg på at være "usnoppet" og i "øjenhøjde" og at "vi tænker kommercielt på dig som kunde" (og kunden har altid ret - hvilket faktisk kan give dig problemer advokatetisk hvis du praktiserer den tilgang!)

Hos mig er du derfor aldrig bare en kunde - du er min klient og jeg er din advokat!


6. februar 2017

IT Contract Manager DPO

Som du sikkert allerede ved så træder der en ny og skrappere persondataregulering i kraft i Danmark - og hele EU -  til maj 2018. Det er den nye Persondataforordning (også kaldet GDPR) der afløser det gamle EU-direktiv og også den danske Persondatalov. Vi får simpelthen nøjagtig samme regler i hver enkelt EU-land. Det er i hvert fald planen.

De skærpede krav og langt flere krav til virksomheder og myndigheder gør at I er nødt til at blive klædt på. Måske skal I efter forordningen udpege en Data Protection Officer (DPO) eller også vil det bare være en rigtig god ide at samle viden og ansvar for overholdelse af forordningen hos en eller flere nøglepersoner.

Bliv klædt på til at håndtere forordningen og alle de krav der stilles. Du skal igang nu hvis du skal være klar! Bliv undervist af mine dygtige kollegaer hos Bird & Bird (med lidt hjælp fra eksterne) på vores nye DPO uddannelse - som altså også er for dem der ikke nødvendigvis skal være DPO'er men bare vil klædes ordentlig på.

Første runde løber af stablen i foråret. Du kan læse mere her hvor du også kan tilmelde dig:

IT Contract Manager DPO

4. februar 2017

Advokat til firmaer i mediernes søgelys: Optag selv interviewet | Journalisten.dk

Advokat til firmaer i mediernes søgelys: Optag selv interviewet | Journalisten.dk

Jeg mener at dokumentar-genren er ved at bevæge sig ud på gyngende grund. I takt med "fake news" vinder frem bliver også "fordrejet news" eller "dårlig-researchet news" til ekstrem dårlig "journalistik news".

Vi skal kunne stole på journalister og de journalistiske produkter. Det kan vi bare ikke længere og det giver et kæmpe troværdighedsproblem. Det giver tvivlere og de marginaliserede al mulig legitimitet til at påstå "ja ja - det er DINE fakta" men ikke mine. Et fuldstændig idiotisk udsagn, men når medier og journalister fremstiller nyheder og dokumentarudsendelser, der igen og igen er dårlig researched, al for hårdt vinklet, fordrejede og direkte forkerte, ja så kan min opfattelse af "sandheden" og fakta vel være lige så god som deres?

Et eksempel: Den dokumentaransvarlige for udsendelsen hvor en dansk håndværker i en tv-dokumentar udsendelse pludselig så sig som deltager i en konkurrence med østeuropæiske håndværkere, udtaler i fuld offentlighed i udsendelsen Presselogen: Ja vi fortalte ikke sandheden til den medvirkende, fordi så ville han enten ikke have medvirket eller også havde vi ikke fået det program vi gerne ville have!

Det har så intet at gøre med et journalistisk produkt, så er det ren og skær underholdning, og det giver et kæmpe problem når man så hører de medvirkendes opfattelse af hvad de fik at vide og hvad der blev klippet væk, og pludselig er hele udsendelsen skudt ned og enhver legitim grund der kunne have været for udsendelsen er ødelagt.

Når dem der udstilles så klager så er standardsvaret: Vi har klippet respektfuldt og sagligt og vi kan jo ikke vise det hele, og råbåndet - nej det kan du desværre ikke få adgang til.

Derfor vil jeg klart anbefale alle der stiller op til kritiske interviews: Optage interviewet - og nej du behøver faktisk ikke oplyse at de optager, men det er da sympatisk.

Hvis du senere vil vise interviewet ,eller afspille det hvis det fx. et et telefoninterview, overfor offentligheden, så skal du nok overveje at "sløre" oplysninger om andre personer/virksomheder, da du kan komme i karambolage med fx. persondataloven eller privatlivsbeskyttelses reglerne i straffeloven.


Guide: Når du markedsfører via blogs og skjult reklame

Der er meget stor fokus på skjult reklame for tiden. Især native marketing, advertorials (reklamer forklædt som journalistisk tekst) og bloggeres markedsføring.

Der gælder nøjagtig samme regler for alle - uanset om man er et traditionelt medie eller man er privatperson eller midt-imellem-person i form af blogger der netop blogger som "privatperson" men netop ofte agere kommercielt, da de tjener på at blogge.

For kommerciel aktivitet gælder markedsføringslovens § 4:

§ 4. En reklame skal fremstå således, at den klart vil blive opfattet som en reklame uanset dens form og uanset, i hvilket medium den bringes.
Den internationale handelskammer ICC har også i deres retningslinier et forbud mod skjult reklame - ICC International Code of Advertising Practice art. 9:
Identification
Marketing communications should be clearly distinguishable as such, whatever their form
and whatever the medium used. When an advertisement appears in a medium containing
news or editorial matter, it should be so presented that it is readily recognisable as an
advertisement and the identity of the advertiser should be apparent (see also article 10).
Marketing communications should not misrepresent their true commercial purpose.
Hence a communication promoting the sale of a product should not be disguised as for
example market research, consumer surveys, user-generated content, private blogs or
independent reviews.
Er man et medie omfattet af medieansvarsloven eller har man tilmeldt mediet til Pressenævnet, ja så skal man også overholde god presseskik som fx. B.4.:
Der bør opretholdes en klar skillelinje mellem annoncering og redaktionelt
indhold. Tekst, lyd og billeder foranlediget af direkte eller indirekte
kommercielle interesser bør kun bringes, hvis et klart journalistisk kriterium
taler for offentliggørelse.
 
Rigtig mange bloggere har svært ved reglerne, og der er da også mange "grå" områder. Forbrugerombudsmanden har udstedt nogle gode råd til bloggerne og dem der bruger bloggere i deres markedsføring se: http://www.forbrugerombudsmanden.dk/Vejledning/Vejledning-til-markedsfoeringsloven/Skjult-reklame-og-bloggere/Bloggere-og-skjult-reklame

En del blogger misforstår de gode råd, og betragter det som et hetz, som om Forbrugerombudsmanden er særlig ude efter dem. Det er dog bare ment som gode råd og de mere traditionelle medier skal også følge ovenstående regler. Problemet er dog at Forbrugerombudsmanden har knappe ressourcer og kan derfor ikke overvåge samtlige medier. Men der har været sager som fx:
http://www.forbrugerombudsmanden.dk/Sager?sl=6F79&spg1=63C7#searchresult

Men indgår man aftale om at omtale et produkt eller får man noget for det (penge, produkterne, rabatter e.l.) ja så kommunikere man altså kommercielt. Det samme gælder hvis man tjener penge hvis nogen køber de produkter man omtaler via affiliate links i sammenhæng med postet. Laver man derimod en artikel om det fede ved at tage på skiferie og hvad man skal huske at medbringe m.v. så mener jeg ikke at artiklen skal "varedeklareres" som reklame/annonce fordi der nedenfor på siden er affiliate links til webbutikker der sælger skitøj, men da bloggeren jo tjener penge på affiliate links så skal disse links naturligvis fremstå som reklamer/annoncer.

På blogs er der tale om éen stor sammenblanding, hvorfor det for alm. læsere kan være meget svært at afkode om der ligger et økonomisk incitament bag en omtale. En avis eller et magasin kan nemmere adskille dette, men også her sker der omfattende overtrædelser der bl.a. er beskrevet her:
http://journalisten.dk/betalt-indhold-er-en-god-forretning-men-det-udfordrer-journalistikken

Og jeg er bl.a. interviewet til denne artikel: http://journalisten.dk/mediejurist-cover-bringer-ulovlige-nike-reklamer

Det skal altså stå læseren klart: Er der kommercielle interesse i det jeg læser og som ikke står fuldstændig klart når jeg læser artiklen. Får forfatteren en økonomisk fordel ud af artiklen eller hvis jeg som læser klikker på links i relation til artiklen?

Jeg har skrevet en lille guide her til Compell om markedsføring via blogs.

Guide: Når du markedsfører via blogs - Compell

Det juridiske kompas i shitstorms

Hvordan takler du shitstorms ud fra en juridisk vinkel. Som langt fra er den eneste vinkel!

Det juridiske kompas i shitstorms

13. januar 2017

Tømrermester i chok før TV 2-program: Jeg blev ført bag lyset - Avisen.dk

Noget tyder på, med de dele af kontrakten der er blevet lagt frem, at der er tale om bondefangeri. Man har fra produktionsselskabet SVT og senere TV2 ført deltagerne bag lyset. Man har bevidst tilbageholdt klare intentioner og planer med programmet, og bevist spillet med fordækte kort.

Det er klart et problem presseetisk og kan koste erstatning, og de "ansvarlige" producenter og tilrettelæggers forklaring lyder pludselig hult og utroværdigt.

Det skal man så også altid huske at have i baghovedet, hver gang man ser en påstået "dokumentarfilm" eller en film der påstår at visse "dagligdagen". Disse udsendelser har deres eget manuskrift og plan, nøjagtig som en spillefilm. Man ønsker at vise bestemte forhold og undertrykke andre forhold, man klipper og laver speak og kan stort set fremstille hvilken som helst "sammenhæng" og situation. Bagefter kan man undskylde med at man var nødt til at vinkle den og beskære den da man ikke kunne vise en 46 timers dokumentarfilm. Og råbånd - de udleveres konsekvent ikke.

Tømrermester i chok før TV 2-program: Jeg blev ført bag lyset - Avisen.dk

Phil Sherrell looks at the Digital Single Market and the challenges it brings | MediaWrites

Hvad kan vi forvente fra EU inden for éet digitalt indre marked? Hør min engelske kollega Phil forklare lidt om de udfordringer det giver når vi ønsker at styrke den digital industri og sikre at der arbejdes inden for éet indre marked og hvor vi kan handle frit også digitalt.



Phil Sherrell looks at the Digital Single Market and the challenges it brings | MediaWrites



7. januar 2017

Ladeport for nye Se & Hør skandaler skal lukkes

Ladeport for nye Se & Hør-skandaler skal lukkes - Opinion - LIVE:


Det kan være vanskeligt at lukke helt af for misbrug og kriminelle handlinger, især fra egne rækker, da nogen jo skal have adgang til virksomhedens data (og dermed data om kunder, samarbejdspartnere og kollegaer).

Misbrug af lokalitetsoplysninger og kreditkort brug er en ting, men helvede bryder løs når en ansat i sundhedssektoren pludselig for ussel mamon, hævn eller opmærksomhed, viderebringer andre borgeres (og vel nok mest sandsynligt kendte borgeres) dybt fortrolige sundhedsoplysninger, patientjournaler, medicinforbrug. Vi må håbe at de danske medier vil takke pænt nej tak, men også her kan man blive overrasket og et medie kan ligesom Se & Hør, eller Politiken i PET sagen, formentlig skrue en egen historie og opfattelse af egen rolle, op til at man gør de i "samfundets interesse".

Det afgørende bliver at få lukket ned for adgangen. Ganske enkelt. Altså indrette systemet med "security and pricacy as a default" og "Security by design". Altså at alt som udgangspunkt eller lukket ned, og der skal være helt konkrete grunde til at bestemte jobfunktioner skal have adgang til oplysningerne, og de skal lagdeles, så man kan tildele rettigheder til bestemte data for bestemte personer. Samtidig så skal det hele tiden overvejes om der virkelig skal gives adgang til data om X, Y og Z. Hvorfor skal visse jobfunktioner have adgang til CPR-nr, navn, adresse eller medicinforbrug, hvis de bare skal kunne se om X er indlagt på et hospital. Samtidig skal der tænkes sikkerhed ind i systemet fra A-Z, og det er helt afgørende for at få en tilstrækkelig sikkerhed. Man kan ikke lave et færdigt system for derefter så at overveje sikkerheden og begynde at lægge sikkerhed ovenpå.

Endelig så skal al adgang logges, så det klart signaleres til de ansatte der har adgang; Vi logger ALT, og vi kan altid afsløre at det er dig data'ene kommer fra, hvis du forsøger at tilgå data der ikke tilkommer dig eller du giver dem videre.