14. august 2017

IT Contract Manager-uddannelsen – Efterår 2017

IT Contract Manager-uddannelsen – Efterår 2017



Arbejder du med it-kontrakter eller skal du til at arbejde som med it-kontrakter så er vores IT Contract Manager uddannelse lige noget for dig. Det gælder uanset om du har en juridisk, økonomi, projektleder eller teknisk baggrund. Du lærer at håndtere alle juridiske forhold og risici i stort set alle typer af kontrakter, lige fra Statens standardkontrakter, K01, K02, K03 til outsoucingsaftaler, agile aftaler og SaaS og Cloud aftaler. Læs mere her, men skynd der er kun få ledige pladser her i efteråret.

5. juni 2017

Kan vi bruge AI til at fastsætte straffe

A Judge Lets an App Help Him Decide a Wisconsin Man’s 6-Year Sentence | Big Think:



Vi bruger jo forskellige "værktøjer" for at vurdere hvor længe en person skal straffes. I US kender jeg ikke reglerne, men her har man altså brugt software for at vurdere en person der skulle straffes, og computeren har på baggrund af personen, personens baggrund (race, alder, bopæl, tidligere straffe, uddannelse, civil status o.s.v.) og en masse statistik klassificeret personen, risiko for "tilbagefald" og at han vil begå ny kriminalitet.

Men softwarens arbejdsmetode, algoritmer m.v. er "hemmelige" og hverken dommeren eller den dømte kan fastslå præcis hvordan klassificeringen sker, hvad de er lagt vægt på og om det i det hele taget er baseret på korrekte oplysninger -  kan vi have en sådan retstilstand, og skal straffen være subjektiv i forhold til hvem personen er, hvor han kommer fra og risikoen for hvad han kan finde på i fremtiden?


26. maj 2017

Angreb på e-handelslovens § 14

E-handelslovens § 14 (E-Commerce Directive art. 15) er blevet en af grundstenene til et frit og alsidigt internet.

Bestemmelsen sikrer, at hosts, websites m.v. (Internet Service Providers - ISP'ere) ikke kan blive ansvarlig for krænkende eller ulovligt indhold som kunder og brugere af deres tjeneste uploader, med mindre de altså er i ond tro (altså ved det er ulovligt) eller de selv har uploadet det.

Ved flere lejligheder har EU og EU-domstolen slået fast, at der ikke eksisterer nogen pligt for disse ISP'ere til, at overvåge og filtrere hvad der uploades af brugerne af nettet og deres tjeneste. Det ville naturligvis også give en kæmpe udfordring praktisk, økonomisk men især juridisk, hvis der var en sådan pligt til at overvåge og filtrere, for så ville ISP'ererne de-facto komme i ond tro, og de vil kunne gøres ansvarlige for hvad deres kunder og brugere at tjenesterne uploadede.

Det er klart, at den der har uploadet (som ikke altid er let at finde og som muligvis skal sagsøges i et fremmede land) er ansvarlig for at uploade ulovligt materiel eller materiale der er injurierende eller krænker andres ophavsrettigheder m.v.

Flere regeringer i EU og en del borgere, ser med forfærdelse på alt det ulovlige, krænkende, stødende og ubehagelige materiale, der ligger frit tilgængeligt på nettet, og nu udgør "falske nyheder" også et kæmpe problem der endda kan påvirke demokratiske valg, og som "ikke burde være der".

Alle regeringer - og de fleste borgere - er klar over, at man ikke kan indføre et statsligt censur. Fx. så alle dine Facebooks opslag først skulle sendes ind til en national myndighed, der efter en gennemgang og vurdering herefter besluttede, om du kunne opslå dit billede fra fødselsdagen og din mening om AGF på Facebook.

Censur er yderst problematisk og det er de fleste heldigvis modstander af.

Men det kunne jo så være "nemt" hvis man bare istedet kunne vælte pligten til at filtrere alt ulovligt materiale på nettet over på ISP'ererne, som også ville være nemmere at sagsøge o.s.v. Ved at kræve, at ISP'erne overvåger og forhindre/fjerner materiale der er ulovligt, krænkede eller falsk af sig selv og altså uden at nogen skal gøre dem opmærksom på det først. Det er klart at en overtrædelse så må vurderes meget alvorlig og derfor må der naturligvis følge en ganske betydelig bøde med hvis ulovligt, krænkende eller falske nyheder slipper igennem dette filter - de skal jo sørge for at vi ikke udsættes for den slags!

Hvem skal så vurdere om materialet er ulovligt, krænkende eller falsk? Det skal domstolene naturligvis i sidste end - vi er jo ikke en ren bananrepublik (endnu), og så er alt vel OK.

Nej - fordi det er ISP'ererne, der skal bruge ressourcer på, at føre sagerne og de har intet økonomisk ud af det. Det vil være dyrt og hvis det viser sig,  at ISP'eren vurderede forkert, så kommer der naturligvis en bøde oveni sagsomkostningerne.

Det vil helt naturligt betyde at ISP'erne vil filtrere med hård hånd. "Better safe than sorry" og de vil for en sikkerheds skyld fjerne materialet, også meget tvivlsomt materiale, end risikere en lang og bekostelig retssag, og som ISP'eren ikke har nogen økonomisk interesse i. Det gælder navnlig når ISP'eren formentlig flere gange i timen bliver kontaktet af myndigheder, virksomheder og borgere der mener dette eller hint bestemt er ulovligt, krænkende eller ulovligt. Det vil så kræve en kæmpe afdeling af specialiserede jurister, der skulle kunne tage stilling i de ofte meget vanskelige vurderinger, og hvis der fejlvurderes? Ja, så er der ansvar og bøde.

Vi vil ret hurtigt få et meget sølle men også utroligt "rent" internet, med endeløse opslag med børnefødselsdage (uden musik da den jo kan krænke musikerens rettigheder) statslige meddelelser (medmindre nogen mener det er et falsk opslag) og søde katte (medmindre fotografens rettigheder er krænket, eller man kan se skyggen af en person som føler sit privatliv krænket). Det bliver en utroligt pænt mareridt!

At vi er på vej er seneste forslag til EU-direktivet om om ophavsret i det digitale indre marked et glimrende eksempel på. Se art. 13 og læs betragtning 38. Man vil nu pålægge ISP'ere der hoster større samlinger af materiale uploadet af brugeren, sammen med rettighedshaverne, at foranstalte overvågning og filtrering så "ulovligt" materiale ikke oploades. Det kan være lige fra en rent piratkopi af den nyeste Hollywood film til en private video fra en børnefødselsdag hvor 3 børn mimer til et Justin Bieber nummer eller bare synger det seneste nummer fra Gulddrengen!
Se direktivforslaget her: http://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX%3A52016PC0593

Læs nedenfor min gode engelske kollega Graham Smith's indlæg om art. 15 (= § 14) fra en engelsk vinkel, der oveni ovenstående også har en Brexit-udfordring at forholde sig og en engelsk regering der mener, at internettet skal lægges ind under statslig kontrol (Theresa May to create new internet that would be controlled and regulated by government | The Independent):

Graham Smith is Cyberleagle: Time to speak up for Article 15

Eller denne artikel om automatiseret censur:

Automated censorship is not the answer to extremism - VOX - Pol:



"Digital is cheaper" & other bogus arguments — The End of Ownership

"Digital is cheaper" & other bogus arguments — The End of Ownership

God artikel om det at "købe" noget der er digitalt. Ofte "køber" man intet - i hvert fald ikke i traditionel tingsretlig og køberetlig forstand, for man kommer ikke til at eje noget fysisk eksemplar af noget. Man "lejer" og man lejer endda ofte med at hav af begrænsninger. Ofte kan det man "lejer" alene anvendes på bestemte platforme hvor du skal være registreret. Du kan ikke forudsætte, at du kan flytte dine "aktiver" over på andre platforme. Du kan heller låne dem ud eller overdrage fx. sælge en brugt "e-bog" og når du dør så vil dine arvinger formentlig ikke have nogen mulighed for at arve alt hvad du efterlader dig af digitale aktiver fx. den musik du har "lejet", de film du har set eller de bøger du har læst.

Kan klart anbefale bogen: The End of Ownership - den kan downloades som e-bog hos Amazon her :-)

The End of Ownership: Personal Property in the Digital Economy (The Information Society Series) - Kindle edition by Aaron Perzanowski, Jason Schultz. Professional & Technical Kindle eBooks @ Amazon.com.

En anmeldelse kan læses her:
https://www.eff.org/deeplinks/2017/05/book-review-end-ownership?utm_content=buffer31996&utm_medium=social&utm_source=twitter.com&utm_campaign=buffer

There's a Major Problem with AI's Decision Making | Big Think

There's a Major Problem with AI's Decision Making | Big Think

Vi får et kæmpe problem når vi ikke længere - eller bare dygtigste af os - kan forklare hvordan kunstig intelligens fungerer og hvordan det når frem til resultaterne som den gør. Når selv programmørerne ikke længere helt forstår algoritmerne og ikke længere kan forklare den kunstige intelligens handlingsmønstre ud fra de programmerede algoritmer så bliver det ærlig talt en smule skræmmende.


25. maj 2017

Hvorfor går offentlige it-projekter så ofte i hegnet?

Altid rart med et skænderi til at ryste lidt op i det hele:

Kan problemet med da mange it-projekter, der kører i hegnet være, at udover at det tit er overambitiøst og at man vil for meget og for nytænkende istedet for at kigge på den forhåndenværende værktøjskasse og se hvad man kan bygge, at henholdsvis kunde- og leverandørsiden ganske enkelt ikke er kompetente og dygtige nok? 
It-projekter og styring heraf er ofte med Frelle's ord utrolig komplekst. Men er man fra kundesiden for dårlig til klart at beskrive sine behov og er man fra leverandørens side for dårlig til at afkode disse krav og estimere hvad det kræver af indsats og er man generelt for optimistisk på begge sidder af hegnet. 

Tror absolut at Søren Lauesen har fat i noget essentielt her:

Det kunne være interessant hvis man kunne lave et "elite-projekt". Det er desværre en anelse hypotetisk, men kan man samle de ypperste projektledere, ypperste It-arkitekter, teknikkere, programmører m.v. Og bruge en måned på at forklare fx. Hvad man skal bruge af system til indrivelse af SKAT eller sags- og dokumentstyringssystem til Politiet set fra en praktisk brugsvinkel og så nedsætte en støttegruppe med viden om reglerne for disse typer af systemer som projektet kunne konferere med under projektet. Herefter satte disse ypperste sig ned og tog så lang tid de skulle bruge, til at komme op med det mest realistisk budget og tidsplan. Så lagde man x til i risikotillæg, og sagde fint - nu går I gang. 
Ingen kunde< >leverandør opsætning men éet projektteam.
Teamet var sat i forvejen helt ned til den yngste programmør. Projektet satte selv sit team. Ingen kunne forlade skuden bortset fra ved død eller ved at styrgruppen "frigav" personen fra projektet fordi vedkommende ikke performede. Forlod man projektet uden gyldig grund (død eller afskedigelse) så fik man ingen løn for arbejdet i projektet overhovedet. Der var ingen yderlig finansieringsmulighed. Der var afsat et beløb som for X% var finansieret ved fradrag af projektdeltagernes lønddel. Dette beløb kunne bruges til at finansiere budgetmæssige overskridelser, men ubrugt beløb blev fordelt blandt deltagerne ved succesfyldt aflevering af projetket, som bonus og kompensation for at de havde været helt bundet og løbet en risiko.

Det er nemlig min opfattelse, at en nem mulighed for at forlade "skuden"/projektet og dermed svømme videre til næste job/projekt, kan være éen af årsagerne til at en del projekter går i hegnet. 
Ingen har for alvor hånden på kogepladen, og kan hvis det hele bliver for træls, blot forlade projektet. Der er ofte en hel absurd "turn-over rate" i de fallerede it-projekter er mit gæt.
Det kunne være interessant at se en fuldstændig opgørelse over de personer og den udskiftning der har fundet sted fra højeste til laveste sted i organisationen i projekter som Amanda, EFI, POL og andre projekter med ganske væsentlige tids- og budgetmæssige overskridelser. Hvor længe har personerne inden for de forskellige områder i gennemsnit været på projektet. Hvor er de der har forladt projektet gået hen (er de blevet inden for den oprindelige virksomhed) og hvor kommer de nye fra (internt eller nyansættelse og kommer de fra lignende job) Mit gæt er at man vil finde en ganske betydelig udskiftning. 

Jeg tror at Frelle og hans organisation er på vej mod noget bedre, og de har med krav om forankring og ledelsesfokus absolut fat i et vigtigt anker. Vi krydser fingrer.

20. maj 2017

Vækstråd anbefaler øget digitalisering af undervisning, selvom effekten er tvivlsom | Information

Vækstråd anbefaler øget digitalisering af undervisning, selvom effekten er tvivlsom | Information:

Vi mangler en grundlæggende diskussion og definition af hvad vi mener med "digitalisering" og at vi er 100 meter i IT.

Ja vi er gode til at bruge apps og programmer som alm. værktøjer (tekstbehandling, regneark og præsentationsprogrammer) og vi er meget på "nettet" hvis vi dermed mener Facebook, Twitter, Instagram og Snapchat, og vi har alle NemID og bruger nettet til at udveksle information som vi før skrev i et brev.

Men er vi gode til IT? Har vi nok med "nørd" tilgangen eller "ingeniør" tilgangen, som kan analysere og jonglere med "big-data", har vi virksomheder der satser hele produktlinien på Internet-of-things, og hvor ligger vi i DK når vi taler udvikling inden for kunstig intelligens?

Hvad vil vi egentlig med IT i skolen og "digitaliseringen"? Lærer ungerne at programmere og forstå den tekniske del bag fx. IoT m.v.? Formentlig al al for lidt.

De lærer at skrive i Word eller lave en præsentation i Prezi, men det rykker vel ikke meget i forhold til det vi lavede i min skoletid på store pap-plancher hvor vi klippede og klistrede? V

i bruger enorm meget tid på at lærer ungerne at begå sig på sociale medier og netop brugen af sociale medier fylder enormt meget lige fra kilde til mopning, privatlivsovertrædelser til alvorlig distraktionsfaktor i undervisningen (kender godt fornemmelse at stå og undervise og samtidig kan konstatere at ca. 1/2 sidder og kigger på YouTube, Facebook m.v.), men måske vi skulle have et egentlig fag der hed IT på linie med samfundsfag og naturfag?

Effekten er formentlig tvivlsom for vi ved jo ikke engang med sikkerhed hvorfor vi egentlig brugte så mange penge og hvad succeskriterierne/målene egentlig var. Det var et mål i sig selv at få alle eleverne til at bruge Ipads og bærbaer og Prezi og Skoleintra...o.s.v. Hvad skal vi måle? Hvilken effekt ville vi egentlig opnå?



'via Blog this'

Building Facebook Audiences using LinkedIn connections’ e-mail addresses | MediaWrites

Er det lovligt at bruge Facebook Audience system til at markedsføre sig over Facebook brugere? Hvis det bliver grebet rigtigt an så: ja. Forbrugerombudsmanden har tidligere udtalt sig om dette, og rents markedsføringsretligt i princippet sagt OK. Det var navnlig en spam-vurdering og hvordan reklamer på Facebook skulle håndteres. Forbrugerombudsmanden gjorde dog opmærksom på at Forbrugerombudsmanden kunne ikke vurdere funktionaliteten i forhold til et mindst lige så vigtigt område nemlig Persondatalovn. Vi kommer med en vurdering af dette forhold i denne artikel (på engelsk). Man kan formentlig også ud fra en vurdering efter Persondataloven godt overholde loven, men det vil dog kræve nogle vurderinger fx, hvorvidt man har oplyst en markedsføringsmæssigt formål da man indhentede e-mail adresserne og/eller om man efterfølgende underrettede dem om brugen.

Bliv klogere her:

Building Facebook Audiences using LinkedIn connections’ e-mail addresses | MediaWrites:

Og indrømmet Persondatavurderinger er særdeles vanskelig at foretage, bl.a. også fordi man skal sætte sig ind i teknikken bag og hvordan det rent teknisk fungere når et markedsføringsværktøj som Facebook Audience anvendes, herunder hvilke data der udveksles, hvordan de konkret behandles o.s.v.



'via Blog this'

E-commerce under scrutiny: what you need to change following the publication of the European Commission's Final Report on e-commerce

Så er der nyt til e-handelsbranchen. EU Kommissionen har netop færdiggjort rapporten om konkurrenceretten og e-handel, og der lader til at branchen skal indstille sig på kommende ændringer. Forbud mod aktiv salg i områder hvor der ikke er etableret en eneforhandler bør fx indføres, og det samme gælder visse producenters krav om en forhandler skal have en eller flere fysiske butikker. Forbud mod salg via prissammenlignings sites bør ikke finde sted, ligesom visse producenters begrænsninger i hvor en e-handelsbutik må reklamere bør forbydes + en del mere - læs mere her:

E-commerce under scrutiny: what you need to change following the publication of the European Commission's Final Report on e-commerce:



'via Blog this'

9. april 2017

Professor revser milliarddyre it-skandaler: »Sæt nu det offentlige helt fra fadet« - Opinion - LIVE

Professor revser milliarddyre it-skandaler: »Sæt nu det offentlige helt fra fadet« - Opinion - LIVE:

Jo men så læser man:

https://www.computerworld.dk/art/239560/dansk-opg-r-med-standardsystemer-derfor-kan-standardsystemer-give-store-problemer?utm_source=RSS&utm_medium=RSS&utm_campaign=RSS

Man er nødt til at erkende at det her er pokkers kompliceret, og der er ingen "one-size-fits-all" løsning her.

At tro som Kim Andersen, at det private uden sikkerhed for kunder i butikkerne, af sig selv vil bruge flere års udvikling på et nyt skatteinddrivelsessystem, patientjournalsystem eller POL-system er nok en kende naivt. Det bliver en kende mere naivt når man så anfører, at det hele så bliver meget billigere. Hvem tror man finansiere en sådan udviklingsproces?

Udsagnet: Skat skal ikke betale for at udvikle og eje it-systemer. De skal bruge og betale for at bruge nogle løsninger. Lyder jo rigtig fint.

Problemet er at det offentlige efterspørger meget store og komplekse løsninger, og der er ikke ret mange kunder, og hver kunde gennemfører udbud med forskellige afarter af særlige ønsker og krav til løsningerne. Der er næppe særlig mange leverandører på et sådant marked, og det vil forsat være de store spillere på området.

Der er jo ikke tale om et app-marked for spil til børn.

Man kan så vælge at tro at det hele bliver bedre og nemmere hvis man blot underlader at fremsætte krav, og bare lader det private selv finde ud af det hen ad vejen. Hvad gør man så efter 2 års udvikling når det offentlige siger "flot" men det var altså ikke lige det vi havde behov for?

En forudsætning for at man "bare" betaler for at bruge, forudsætter jo at der er udviklet. Hvis det ikke er udviklet kræver det nok en vis grad af sikkerhed for at kunden vil købe før der igangsættes en udvikling, og kunden vil næppe forpligte sig til køb før de har set og har sikkehed for at man kan bruge det.







'via Blog this'

Danske firmaer accepterer alt for meget sjusk og humbug ved it-implementeringer: Fejlscoping er et kæmpe problem - Computerworld

Danske firmaer accepterer alt for meget sjusk og humbug ved it-implementeringer: Fejlscoping er et kæmpe problem - Computerworld:

Det kan der være noget om. Man er ofte meget forhippet på at afholde workshops og starte med agile projekter med gennemgang af det man tror er behov og ønsker, istedet for grundigt at undersøge hvordan situationen egentlig er i udgangspunktet. En grundig as-is øvelser er nok den bedste øvelse at starte med, selvom man umiddelbart måske synes at det er spildte kræfter at beskrive hvordan løsningen er i dag og hvilke konkrete behov der løses og hvordan, når man nu har sat penge af til et NYT system.

Men umiddelbart lyder en as-is analyse rigtig at starte med, og ellers må man jo bede leverandøren give en fast pris eller maksimal pris for at et system der som minimum kan det samme som det eksisterende - så hører man dog som kunde lige pludselig en masse forbehold og det har leverandøren jo ikke en chance for at vide o.s.v. Selv om selvsamme leverandør ikke har holdt sig tilbage for at komme med løse estimater for hvad han tror hele det nye system kommer til at koste - en pris og en tidsplan dog som regel aldrig holder.



'via Blog this'