14. august 2017

IT Contract Manager-uddannelsen – Efterår 2017

IT Contract Manager-uddannelsen – Efterår 2017



Arbejder du med it-kontrakter eller skal du til at arbejde som med it-kontrakter så er vores IT Contract Manager uddannelse lige noget for dig. Det gælder uanset om du har en juridisk, økonomi, projektleder eller teknisk baggrund. Du lærer at håndtere alle juridiske forhold og risici i stort set alle typer af kontrakter, lige fra Statens standardkontrakter, K01, K02, K03 til outsoucingsaftaler, agile aftaler og SaaS og Cloud aftaler. Læs mere her, men skynd der er kun få ledige pladser her i efteråret.

5. juni 2017

Kan vi bruge AI til at fastsætte straffe

A Judge Lets an App Help Him Decide a Wisconsin Man’s 6-Year Sentence | Big Think:



Vi bruger jo forskellige "værktøjer" for at vurdere hvor længe en person skal straffes. I US kender jeg ikke reglerne, men her har man altså brugt software for at vurdere en person der skulle straffes, og computeren har på baggrund af personen, personens baggrund (race, alder, bopæl, tidligere straffe, uddannelse, civil status o.s.v.) og en masse statistik klassificeret personen, risiko for "tilbagefald" og at han vil begå ny kriminalitet.

Men softwarens arbejdsmetode, algoritmer m.v. er "hemmelige" og hverken dommeren eller den dømte kan fastslå præcis hvordan klassificeringen sker, hvad de er lagt vægt på og om det i det hele taget er baseret på korrekte oplysninger -  kan vi have en sådan retstilstand, og skal straffen være subjektiv i forhold til hvem personen er, hvor han kommer fra og risikoen for hvad han kan finde på i fremtiden?


26. maj 2017

Angreb på e-handelslovens § 14

E-handelslovens § 14 (E-Commerce Directive art. 15) er blevet en af grundstenene til et frit og alsidigt internet.

Bestemmelsen sikrer, at hosts, websites m.v. (Internet Service Providers - ISP'ere) ikke kan blive ansvarlig for krænkende eller ulovligt indhold som kunder og brugere af deres tjeneste uploader, med mindre de altså er i ond tro (altså ved det er ulovligt) eller de selv har uploadet det.

Ved flere lejligheder har EU og EU-domstolen slået fast, at der ikke eksisterer nogen pligt for disse ISP'ere til, at overvåge og filtrere hvad der uploades af brugerne af nettet og deres tjeneste. Det ville naturligvis også give en kæmpe udfordring praktisk, økonomisk men især juridisk, hvis der var en sådan pligt til at overvåge og filtrere, for så ville ISP'ererne de-facto komme i ond tro, og de vil kunne gøres ansvarlige for hvad deres kunder og brugere at tjenesterne uploadede.

Det er klart, at den der har uploadet (som ikke altid er let at finde og som muligvis skal sagsøges i et fremmede land) er ansvarlig for at uploade ulovligt materiel eller materiale der er injurierende eller krænker andres ophavsrettigheder m.v.

Flere regeringer i EU og en del borgere, ser med forfærdelse på alt det ulovlige, krænkende, stødende og ubehagelige materiale, der ligger frit tilgængeligt på nettet, og nu udgør "falske nyheder" også et kæmpe problem der endda kan påvirke demokratiske valg, og som "ikke burde være der".

Alle regeringer - og de fleste borgere - er klar over, at man ikke kan indføre et statsligt censur. Fx. så alle dine Facebooks opslag først skulle sendes ind til en national myndighed, der efter en gennemgang og vurdering herefter besluttede, om du kunne opslå dit billede fra fødselsdagen og din mening om AGF på Facebook.

Censur er yderst problematisk og det er de fleste heldigvis modstander af.

Men det kunne jo så være "nemt" hvis man bare istedet kunne vælte pligten til at filtrere alt ulovligt materiale på nettet over på ISP'ererne, som også ville være nemmere at sagsøge o.s.v. Ved at kræve, at ISP'erne overvåger og forhindre/fjerner materiale der er ulovligt, krænkede eller falsk af sig selv og altså uden at nogen skal gøre dem opmærksom på det først. Det er klart at en overtrædelse så må vurderes meget alvorlig og derfor må der naturligvis følge en ganske betydelig bøde med hvis ulovligt, krænkende eller falske nyheder slipper igennem dette filter - de skal jo sørge for at vi ikke udsættes for den slags!

Hvem skal så vurdere om materialet er ulovligt, krænkende eller falsk? Det skal domstolene naturligvis i sidste end - vi er jo ikke en ren bananrepublik (endnu), og så er alt vel OK.

Nej - fordi det er ISP'ererne, der skal bruge ressourcer på, at føre sagerne og de har intet økonomisk ud af det. Det vil være dyrt og hvis det viser sig,  at ISP'eren vurderede forkert, så kommer der naturligvis en bøde oveni sagsomkostningerne.

Det vil helt naturligt betyde at ISP'erne vil filtrere med hård hånd. "Better safe than sorry" og de vil for en sikkerheds skyld fjerne materialet, også meget tvivlsomt materiale, end risikere en lang og bekostelig retssag, og som ISP'eren ikke har nogen økonomisk interesse i. Det gælder navnlig når ISP'eren formentlig flere gange i timen bliver kontaktet af myndigheder, virksomheder og borgere der mener dette eller hint bestemt er ulovligt, krænkende eller ulovligt. Det vil så kræve en kæmpe afdeling af specialiserede jurister, der skulle kunne tage stilling i de ofte meget vanskelige vurderinger, og hvis der fejlvurderes? Ja, så er der ansvar og bøde.

Vi vil ret hurtigt få et meget sølle men også utroligt "rent" internet, med endeløse opslag med børnefødselsdage (uden musik da den jo kan krænke musikerens rettigheder) statslige meddelelser (medmindre nogen mener det er et falsk opslag) og søde katte (medmindre fotografens rettigheder er krænket, eller man kan se skyggen af en person som føler sit privatliv krænket). Det bliver en utroligt pænt mareridt!

At vi er på vej er seneste forslag til EU-direktivet om om ophavsret i det digitale indre marked et glimrende eksempel på. Se art. 13 og læs betragtning 38. Man vil nu pålægge ISP'ere der hoster større samlinger af materiale uploadet af brugeren, sammen med rettighedshaverne, at foranstalte overvågning og filtrering så "ulovligt" materiale ikke oploades. Det kan være lige fra en rent piratkopi af den nyeste Hollywood film til en private video fra en børnefødselsdag hvor 3 børn mimer til et Justin Bieber nummer eller bare synger det seneste nummer fra Gulddrengen!
Se direktivforslaget her: http://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?uri=CELEX%3A52016PC0593

Læs nedenfor min gode engelske kollega Graham Smith's indlæg om art. 15 (= § 14) fra en engelsk vinkel, der oveni ovenstående også har en Brexit-udfordring at forholde sig og en engelsk regering der mener, at internettet skal lægges ind under statslig kontrol (Theresa May to create new internet that would be controlled and regulated by government | The Independent):

Graham Smith is Cyberleagle: Time to speak up for Article 15

Eller denne artikel om automatiseret censur:

Automated censorship is not the answer to extremism - VOX - Pol:



"Digital is cheaper" & other bogus arguments — The End of Ownership

"Digital is cheaper" & other bogus arguments — The End of Ownership

God artikel om det at "købe" noget der er digitalt. Ofte "køber" man intet - i hvert fald ikke i traditionel tingsretlig og køberetlig forstand, for man kommer ikke til at eje noget fysisk eksemplar af noget. Man "lejer" og man lejer endda ofte med at hav af begrænsninger. Ofte kan det man "lejer" alene anvendes på bestemte platforme hvor du skal være registreret. Du kan ikke forudsætte, at du kan flytte dine "aktiver" over på andre platforme. Du kan heller låne dem ud eller overdrage fx. sælge en brugt "e-bog" og når du dør så vil dine arvinger formentlig ikke have nogen mulighed for at arve alt hvad du efterlader dig af digitale aktiver fx. den musik du har "lejet", de film du har set eller de bøger du har læst.

Kan klart anbefale bogen: The End of Ownership - den kan downloades som e-bog hos Amazon her :-)

The End of Ownership: Personal Property in the Digital Economy (The Information Society Series) - Kindle edition by Aaron Perzanowski, Jason Schultz. Professional & Technical Kindle eBooks @ Amazon.com.

En anmeldelse kan læses her:
https://www.eff.org/deeplinks/2017/05/book-review-end-ownership?utm_content=buffer31996&utm_medium=social&utm_source=twitter.com&utm_campaign=buffer

There's a Major Problem with AI's Decision Making | Big Think

There's a Major Problem with AI's Decision Making | Big Think

Vi får et kæmpe problem når vi ikke længere - eller bare dygtigste af os - kan forklare hvordan kunstig intelligens fungerer og hvordan det når frem til resultaterne som den gør. Når selv programmørerne ikke længere helt forstår algoritmerne og ikke længere kan forklare den kunstige intelligens handlingsmønstre ud fra de programmerede algoritmer så bliver det ærlig talt en smule skræmmende.


25. maj 2017

Hvorfor går offentlige it-projekter så ofte i hegnet?

Altid rart med et skænderi til at ryste lidt op i det hele:

Kan problemet med da mange it-projekter, der kører i hegnet være, at udover at det tit er overambitiøst og at man vil for meget og for nytænkende istedet for at kigge på den forhåndenværende værktøjskasse og se hvad man kan bygge, at henholdsvis kunde- og leverandørsiden ganske enkelt ikke er kompetente og dygtige nok? 
It-projekter og styring heraf er ofte med Frelle's ord utrolig komplekst. Men er man fra kundesiden for dårlig til klart at beskrive sine behov og er man fra leverandørens side for dårlig til at afkode disse krav og estimere hvad det kræver af indsats og er man generelt for optimistisk på begge sidder af hegnet. 

Tror absolut at Søren Lauesen har fat i noget essentielt her:

Det kunne være interessant hvis man kunne lave et "elite-projekt". Det er desværre en anelse hypotetisk, men kan man samle de ypperste projektledere, ypperste It-arkitekter, teknikkere, programmører m.v. Og bruge en måned på at forklare fx. Hvad man skal bruge af system til indrivelse af SKAT eller sags- og dokumentstyringssystem til Politiet set fra en praktisk brugsvinkel og så nedsætte en støttegruppe med viden om reglerne for disse typer af systemer som projektet kunne konferere med under projektet. Herefter satte disse ypperste sig ned og tog så lang tid de skulle bruge, til at komme op med det mest realistisk budget og tidsplan. Så lagde man x til i risikotillæg, og sagde fint - nu går I gang. 
Ingen kunde< >leverandør opsætning men éet projektteam.
Teamet var sat i forvejen helt ned til den yngste programmør. Projektet satte selv sit team. Ingen kunne forlade skuden bortset fra ved død eller ved at styrgruppen "frigav" personen fra projektet fordi vedkommende ikke performede. Forlod man projektet uden gyldig grund (død eller afskedigelse) så fik man ingen løn for arbejdet i projektet overhovedet. Der var ingen yderlig finansieringsmulighed. Der var afsat et beløb som for X% var finansieret ved fradrag af projektdeltagernes lønddel. Dette beløb kunne bruges til at finansiere budgetmæssige overskridelser, men ubrugt beløb blev fordelt blandt deltagerne ved succesfyldt aflevering af projetket, som bonus og kompensation for at de havde været helt bundet og løbet en risiko.

Det er nemlig min opfattelse, at en nem mulighed for at forlade "skuden"/projektet og dermed svømme videre til næste job/projekt, kan være éen af årsagerne til at en del projekter går i hegnet. 
Ingen har for alvor hånden på kogepladen, og kan hvis det hele bliver for træls, blot forlade projektet. Der er ofte en hel absurd "turn-over rate" i de fallerede it-projekter er mit gæt.
Det kunne være interessant at se en fuldstændig opgørelse over de personer og den udskiftning der har fundet sted fra højeste til laveste sted i organisationen i projekter som Amanda, EFI, POL og andre projekter med ganske væsentlige tids- og budgetmæssige overskridelser. Hvor længe har personerne inden for de forskellige områder i gennemsnit været på projektet. Hvor er de der har forladt projektet gået hen (er de blevet inden for den oprindelige virksomhed) og hvor kommer de nye fra (internt eller nyansættelse og kommer de fra lignende job) Mit gæt er at man vil finde en ganske betydelig udskiftning. 

Jeg tror at Frelle og hans organisation er på vej mod noget bedre, og de har med krav om forankring og ledelsesfokus absolut fat i et vigtigt anker. Vi krydser fingrer.

20. maj 2017

Vækstråd anbefaler øget digitalisering af undervisning, selvom effekten er tvivlsom | Information

Vækstråd anbefaler øget digitalisering af undervisning, selvom effekten er tvivlsom | Information:

Vi mangler en grundlæggende diskussion og definition af hvad vi mener med "digitalisering" og at vi er 100 meter i IT.

Ja vi er gode til at bruge apps og programmer som alm. værktøjer (tekstbehandling, regneark og præsentationsprogrammer) og vi er meget på "nettet" hvis vi dermed mener Facebook, Twitter, Instagram og Snapchat, og vi har alle NemID og bruger nettet til at udveksle information som vi før skrev i et brev.

Men er vi gode til IT? Har vi nok med "nørd" tilgangen eller "ingeniør" tilgangen, som kan analysere og jonglere med "big-data", har vi virksomheder der satser hele produktlinien på Internet-of-things, og hvor ligger vi i DK når vi taler udvikling inden for kunstig intelligens?

Hvad vil vi egentlig med IT i skolen og "digitaliseringen"? Lærer ungerne at programmere og forstå den tekniske del bag fx. IoT m.v.? Formentlig al al for lidt.

De lærer at skrive i Word eller lave en præsentation i Prezi, men det rykker vel ikke meget i forhold til det vi lavede i min skoletid på store pap-plancher hvor vi klippede og klistrede? V

i bruger enorm meget tid på at lærer ungerne at begå sig på sociale medier og netop brugen af sociale medier fylder enormt meget lige fra kilde til mopning, privatlivsovertrædelser til alvorlig distraktionsfaktor i undervisningen (kender godt fornemmelse at stå og undervise og samtidig kan konstatere at ca. 1/2 sidder og kigger på YouTube, Facebook m.v.), men måske vi skulle have et egentlig fag der hed IT på linie med samfundsfag og naturfag?

Effekten er formentlig tvivlsom for vi ved jo ikke engang med sikkerhed hvorfor vi egentlig brugte så mange penge og hvad succeskriterierne/målene egentlig var. Det var et mål i sig selv at få alle eleverne til at bruge Ipads og bærbaer og Prezi og Skoleintra...o.s.v. Hvad skal vi måle? Hvilken effekt ville vi egentlig opnå?



'via Blog this'

Building Facebook Audiences using LinkedIn connections’ e-mail addresses | MediaWrites

Er det lovligt at bruge Facebook Audience system til at markedsføre sig over Facebook brugere? Hvis det bliver grebet rigtigt an så: ja. Forbrugerombudsmanden har tidligere udtalt sig om dette, og rents markedsføringsretligt i princippet sagt OK. Det var navnlig en spam-vurdering og hvordan reklamer på Facebook skulle håndteres. Forbrugerombudsmanden gjorde dog opmærksom på at Forbrugerombudsmanden kunne ikke vurdere funktionaliteten i forhold til et mindst lige så vigtigt område nemlig Persondatalovn. Vi kommer med en vurdering af dette forhold i denne artikel (på engelsk). Man kan formentlig også ud fra en vurdering efter Persondataloven godt overholde loven, men det vil dog kræve nogle vurderinger fx, hvorvidt man har oplyst en markedsføringsmæssigt formål da man indhentede e-mail adresserne og/eller om man efterfølgende underrettede dem om brugen.

Bliv klogere her:

Building Facebook Audiences using LinkedIn connections’ e-mail addresses | MediaWrites:

Og indrømmet Persondatavurderinger er særdeles vanskelig at foretage, bl.a. også fordi man skal sætte sig ind i teknikken bag og hvordan det rent teknisk fungere når et markedsføringsværktøj som Facebook Audience anvendes, herunder hvilke data der udveksles, hvordan de konkret behandles o.s.v.



'via Blog this'

E-commerce under scrutiny: what you need to change following the publication of the European Commission's Final Report on e-commerce

Så er der nyt til e-handelsbranchen. EU Kommissionen har netop færdiggjort rapporten om konkurrenceretten og e-handel, og der lader til at branchen skal indstille sig på kommende ændringer. Forbud mod aktiv salg i områder hvor der ikke er etableret en eneforhandler bør fx indføres, og det samme gælder visse producenters krav om en forhandler skal have en eller flere fysiske butikker. Forbud mod salg via prissammenlignings sites bør ikke finde sted, ligesom visse producenters begrænsninger i hvor en e-handelsbutik må reklamere bør forbydes + en del mere - læs mere her:

E-commerce under scrutiny: what you need to change following the publication of the European Commission's Final Report on e-commerce:



'via Blog this'

9. april 2017

Professor revser milliarddyre it-skandaler: »Sæt nu det offentlige helt fra fadet« - Opinion - LIVE

Professor revser milliarddyre it-skandaler: »Sæt nu det offentlige helt fra fadet« - Opinion - LIVE:

Jo men så læser man:

https://www.computerworld.dk/art/239560/dansk-opg-r-med-standardsystemer-derfor-kan-standardsystemer-give-store-problemer?utm_source=RSS&utm_medium=RSS&utm_campaign=RSS

Man er nødt til at erkende at det her er pokkers kompliceret, og der er ingen "one-size-fits-all" løsning her.

At tro som Kim Andersen, at det private uden sikkerhed for kunder i butikkerne, af sig selv vil bruge flere års udvikling på et nyt skatteinddrivelsessystem, patientjournalsystem eller POL-system er nok en kende naivt. Det bliver en kende mere naivt når man så anfører, at det hele så bliver meget billigere. Hvem tror man finansiere en sådan udviklingsproces?

Udsagnet: Skat skal ikke betale for at udvikle og eje it-systemer. De skal bruge og betale for at bruge nogle løsninger. Lyder jo rigtig fint.

Problemet er at det offentlige efterspørger meget store og komplekse løsninger, og der er ikke ret mange kunder, og hver kunde gennemfører udbud med forskellige afarter af særlige ønsker og krav til løsningerne. Der er næppe særlig mange leverandører på et sådant marked, og det vil forsat være de store spillere på området.

Der er jo ikke tale om et app-marked for spil til børn.

Man kan så vælge at tro at det hele bliver bedre og nemmere hvis man blot underlader at fremsætte krav, og bare lader det private selv finde ud af det hen ad vejen. Hvad gør man så efter 2 års udvikling når det offentlige siger "flot" men det var altså ikke lige det vi havde behov for?

En forudsætning for at man "bare" betaler for at bruge, forudsætter jo at der er udviklet. Hvis det ikke er udviklet kræver det nok en vis grad af sikkerhed for at kunden vil købe før der igangsættes en udvikling, og kunden vil næppe forpligte sig til køb før de har set og har sikkehed for at man kan bruge det.







'via Blog this'

Danske firmaer accepterer alt for meget sjusk og humbug ved it-implementeringer: Fejlscoping er et kæmpe problem - Computerworld

Danske firmaer accepterer alt for meget sjusk og humbug ved it-implementeringer: Fejlscoping er et kæmpe problem - Computerworld:

Det kan der være noget om. Man er ofte meget forhippet på at afholde workshops og starte med agile projekter med gennemgang af det man tror er behov og ønsker, istedet for grundigt at undersøge hvordan situationen egentlig er i udgangspunktet. En grundig as-is øvelser er nok den bedste øvelse at starte med, selvom man umiddelbart måske synes at det er spildte kræfter at beskrive hvordan løsningen er i dag og hvilke konkrete behov der løses og hvordan, når man nu har sat penge af til et NYT system.

Men umiddelbart lyder en as-is analyse rigtig at starte med, og ellers må man jo bede leverandøren give en fast pris eller maksimal pris for at et system der som minimum kan det samme som det eksisterende - så hører man dog som kunde lige pludselig en masse forbehold og det har leverandøren jo ikke en chance for at vide o.s.v. Selv om selvsamme leverandør ikke har holdt sig tilbage for at komme med løse estimater for hvad han tror hele det nye system kommer til at koste - en pris og en tidsplan dog som regel aldrig holder.



'via Blog this'

2. april 2017

Mennesker og medier: Reklamesøjler med mundkurv på - Nybyggerne på Tv2

Mennesker og medier behandlede serien Nybyggerne på TV2 og spørgsmålet om hvorvidt der var tale om ulovlig omtale af sponsorerne til programmet. Du kan høre programmet her:

DR Netradio: Hør Mennesker og medier: Reklamesøjler med mundkurv på DR P1

Det er meget svært at nå frem til at reglerne om sponsorering ikke er overtrådt. Professor Jan Trzaskowski tager ganske vist en del forbehold om, at vi ikke kender aftalerne bag m.v. men er det nødvendigt at kende aftalerne bag - altså aftalerne mellem TV2 og sponsorerne? Efter min opfattelse nej. Aftalerne bag er ikke afgørende for hvorvidt reglerne om sponsorering er overtrådt.

Radio og Fjernsynsloven angiver:


§ 81Indholdet og programsætningen af et
sponsoreret program må ikke påvirkes af sponsor på en sådan måde, at det
indvirker på radioforetagendets eller medietjenesteudbyderens ansvar og
redaktionelle selvstændighed.
Stk. 2.
Ligeledes må programindhold og programsætning ikke påvirkes af
selskaber m.v., med hvilke radio- eller fjernsynsforetagendet har
indgået kommercielle aftaler i tilknytning til programvirksomheden på en
sådan måde, at det indvirker på radio- eller fjernsynsforetagendets
ansvar og redaktionelle selvstændighed.
§ 82 Et sponsoreret program må ikke tilskynde til afsætning af sponsors eller
tredjemands varer eller tjenesteydelser og må ikke promovere disses
varer eller tjenesteydelser.

Det er vanskeligt at se, hvorledes TV2 i Nybyggerne overholde disse bestemmelser, når man hører deltagerne og hvordan det hele iscenesættes med optagelser med fokus på sponsorernes logoer og produkter og hvor sponsorernes logoer igen, igen og igen fremtræder i udsendelserne. Flere af de medvirkende udtaler - efter at være løst fra fra deres tavshedsforpligtelse - at de følte af og til at de medvirkede i en reklamefilm.
Så anfører tilrettelæggerne ganske vist, at de selv bestemmer hvad der skal klippes og at sponsorerne ikke kan stille krav om hvordan og hvornår de medvirker. Det er dog en pseudoforklaring som virker ualmindelig utroværdigt. Når man optager den ene scene efter den anden med en sponsors butik, logoer, biler og kun har disse optagelser at "redigere i" så givet det jo sig selv. Man har optaget fordi man netop vil vise sponsorerne og det er formålet - ellers vil man sikkert også opleve at sponsorerne ville trække sig, hvis de slet ikke fik eksponering.
Jo siger tilrettelæggerne men sponsorernes biler har jo logoer og så det svært ikke at vise de logoerne når de levere produkterne. Næh det er det da ikke. Der er ingen grund til at visse de billeder eller lang passager hvor deltagerne handler ind i butikkerne.
Sponsorerne udtaler, at det er alle pengene værd og at de får langt bedre eksponering ved at være sponsorer i Nybyggerne end hvis de brugte de samme penge i almindelige reklamer i TV2's reklameblokke. Ja, de gør det næppe p.g.a. den ultrakorte og minimalistiske angivelse i rulleteksten når udsendelsen er slut, men naturligvis fordi de eksponeres igen og igen i selve udsendelsen.
Det er meget vanskeligt - aftaler mellem parterne eller ej - at se hvorledes §81 og 82 ikke er overtrådt. Og det gælder uanset om man i TV2 selv mener, at man da fortsat selv bestemmer hvordan programmet skal klippes sammen. Kan man fortsat hævde, med den eksponering som både deltagerne og seerne har gennemskuet, at man forsat har bevaret sin redaktionelle frihed? 

Pressenævnet kritiserer Ekstra Bladet for at omtale klagers anmodning om sletning - Pressenævnet

Pressenævnet kritiserer Ekstra Bladet for at omtale klagers anmodning om sletning - Pressenævnet


Af afgørelsen kan så udledes, at omtale af en klage til Pressenævnet mod et medie, om at slette tidligere artikler om en person eller redigere tidligere artikler således at en personen anonymiseres i artiklerne eller på anden måde sørge for at offentligheden ikke længere kan finde disse artikler om personen, i sig selv er en overtrædelse af de presseetiske regler.

B1 - beskyttelse af privatlivets fred og personlig anseelse. C8 - omtale af tidligere straffesager og selve formålet med punktet om anonymisering i B8.

De Presseetiske regler kan du læse her http://danskemedier.dk/wp-content/uploads/2013/05/2013-05-22-god-presseskik.pdf

Det skal bemærkes at klageren - jetset dronningen - tabte sagerne for Pressenævnet, da Pressenævnet ikke mente at det var strid med god presseskik,  fortsat at have omtalerne liggende digitalt og søgbar på en lang række mediers websites.

Det er naturligvis problematisk at en klage om en "krænkende omtale" på den måde bare generer omtale påny, men omvendt er det også problematisk at det i sig selv er strid med de presseetiske regler at omtale klagen. Hvad med omtalerne der ligger efter Pressenævnets kendelse om ikke at pålægge medierne at slette de pågældende artikler? Og ville det have gjort en forskel hvis Pressenævnets kendelse havde pålagt medierne at slette eller anonymisere artiklerne?

Problematisk afgørelse. I Pressenævnet var stemmerne 2-2 men formandens stemme er afgørende ved stemmelighed.

31. marts 2017

Copenhagen Flames partners with Bird & Bird

Så er der dømt eSport. Et forholdsvis nyt område med stort potentiale. Passer lige ned i Bird & Bird kompetencerne indenfor sporsret, medieret, underholdningsbranchen, digitale forretningsmodeller og beskyttelse af navne og brandrettigheder, og så har vi dygtige kollegaer over hele verden der kan hjælpe.....er for meget cola fx. dopping  og er der noget der hedder digital dopping hvis man fifler med hardwaren? Må man bruge snydekoder?
Læs mere om samarbejdet her:
http://www.esportsinsider.com/2017/03/copenhagen-flames-partners-bird-bird/


29. marts 2017

Brexit - hvad er de juridiske konsekvenser

Bliv klogere via Bird & Bird og vores Brexit Task-force.

Storbritanniens har nu indledt forhandling om britisk udtræden af EU. Som det eneste internationale advokatkontor i Danmark, har Bird & Bird via alle vores dygtige engelske kollegaer de optimale forudsætninger for at rådgive om hvad UK's udtræden vil betyde for din virksomhed og branche - kig på vores EU Legislation Tracker for et hurtigt overblik over det juridiske Brexit-landskab, eller giv mig et ring eller send en e-mail! Vi har været klar længe!

Brexit - What are the legal implications?



25. marts 2017

Hvem ejer Victor Borge og Jørgen 'Gamle' Hansen?

Interessant problemstilling Olav Skaaning Andersen rejser her:

Hvem ejer Victor Borge og Jørgen 'Gamle' Hansen? - Olav Skaaning Andersen - Blogs - Debat


For personer i levende live har vi dels privatlivsbeskyttelsesregler i straffeloven og vi har det vi jurister kalder "retten til eget billede" og i et vist omfang "retten til egen historie". Det betyder at ingen uden samtykke fra mig må kommercialisere mit navn og "person" fx. tage et billede af mig og bruge mig i en reklame.

Brug af personer i en historiske kontekst er straks mere problematisk, og her må personer finde sig i at blive portrætteret og gengivet i de sammenhænge de optrådte i, uanset om det er lidet flatterende og måske endda stiller personen i et rigtig dårligt lys. Her er personerne igen beskyttet af reglerne om beskyttelse af privatlivet i straffeloven, der fx. forbyder andre at videregive helt private oplysninger. Endvidere er personen beskyttet af injurielovgivning fx. hvis de i en dokumentar eller film i strid med sandheden beskyldes for at have begået noget strafbart.

Den problemstilling Olav Skaaning Andersen dog rejser vedrører situationen for forfatteren - forfatter 1 - af en historie eller biografi om en kendt person.

Må en anden forfatter bruge faktuelle oplysningerne som forfatter 1 skrev i sin bog eller må en filmproducent lave en film om personen der bl.a. gør flittigt brug af de oplysninger som forfatter 1 møjsommeligt efter årelang research har gravet frem?

Svaret er som udgangspunkt "JA".

En forfatter kan ikke opnå en beskyttelse/eneret til faktuelle oplysninger blot fordi vedkommende var den første der "gravede" oplysningerne frem og offentliggjorde dem i en bog. En forfatter kan ikke opnå eneret til fakta, selve "historien" eller til kilder. Forfatter 2 må naturligvis ikke kopiere og skrive af, men må dog jf. ophavsretsloven citere i mindre omfang, og naturligvis gør brug af de faktuelle oplysninger og kilder forfatter 1 har gengivet i sin bog.

Det er naturligvis træls for forfatter 1 fx. at der kan komme en filmproducent eller forfatter 2 og "hugge" historien og alle fakta, men sådan må det jo være, da man ellers får en hel uholdbar situation af en person kan opnå eneret på en anden historisk persons historie og den der første gang gengiver fakta opnår eneret til at måtte bruge disse oplysninger.

Olav Skaaning Andersen advokere for at det må betragtes som "god skik", at opliste kilder og kreditere forfattere til værker hvorfra forfatter 2 eller filmproducenten har gjort flittigt brug af oplysninger til brug for deres værker. Det kan dog være rigtig mange kilder og helt håbløst.

Kilder har næppe et retskrav på at blive nævnt, men jeg er enig med Olav; det må betragtes som god skik at man kredittere kilderne til ellers ikke offentliggjorte oplysninger/scener fra hovedværker som man gør flittigt brug af.

19. marts 2017

Har advokater klienter eller kunder?

Advarsel: Dette indlæg har intet med teknologi eller medier at gøre!

Men jeg ser ofte omverdenen betegne advokaters klienter som "kunder", og det har nu også bredt sig til standen selv, og selv Kammeradvokaten betegner deres største klient som "kunde" har jeg lige læst.

Advokater har ikke kunder. De har klienter!

Det er ikke snopperi eller gammeldags sprogbrug, men ganske enkelt en betegnelse for en særlig form for "kunde" om man vil. Klienter er ikke "kunder", men derimod klienter der er beskyttet efter helt særlige regler. Vi kan som advokater fx. ikke bare tage en ny klient eller sag ind, uden først at undersøge om der er habilitetsproblemer - altså repræsenterer vi andre klienter med modsatrettede interesser. Vi har både ret og nogle gange pligt til at afvise en klient eller en sag. Vi har tavshedspligt i forhold til alt hvad klienten fortællers os (bortset fra ganske få undtagelser). Vi skal være uafhængige af andre interesser når vi repræsenterer klienter og vi skal varetage klientens interessse og rådgive klienten. I visse situationer har vi dog pligt til at varetage samfundets interesser også selvom det betyder at vi må gøre noget som klienten egentlig ikke ønsker. Når vi opbevarer klientens midler står de heller ikke bare på en tilfældig bankkonto men på en klientkonto, og vi skal hver dag lave en præcis opgørelse over disse penge da de ikke må blandes sammen med vores egne penge. Vi har faktisk et helt regelsæt - de advokatetiske regler - som vi skal følge i forhold til vores klienter, og det er faktisk regler som kan medføre bøder og endda frakendelse af retten til at virke som advokat, hvis vi ikke behandler klienten ordentlig.

Der findes altså en masse regler for advokaters "salg" til klienter og vores behandling af klienter, som ikke gælder for helt almindelige kunder i det lokale supermarked.

At betegne advokaters "kunder" som klienter er netop af respekt for dem og for at signalere, at der gælder helt specielle regler for os og dem. En læge har heller ikke kunder men patienter, en skole har ikke kunder men elever, en kommune har ikke kunder men borgere, et flyselskab har passagere m.v.

Det er en forfladigelse af sproget og et signal om at "kunden" bare er er en kommerciel kunde som enhver anden kunde i en butik. Det er ofte et forsøg på at være "usnoppet" og i "øjenhøjde" og at "vi tænker kommercielt på dig som kunde" (og kunden har altid ret - hvilket faktisk kan give dig problemer advokatetisk hvis du praktiserer den tilgang!)

Hos mig er du derfor aldrig bare en kunde - du er min klient og jeg er din advokat!


6. februar 2017

IT Contract Manager DPO

Som du sikkert allerede ved så træder der en ny og skrappere persondataregulering i kraft i Danmark - og hele EU -  til maj 2018. Det er den nye Persondataforordning (også kaldet GDPR) der afløser det gamle EU-direktiv og også den danske Persondatalov. Vi får simpelthen nøjagtig samme regler i hver enkelt EU-land. Det er i hvert fald planen.

De skærpede krav og langt flere krav til virksomheder og myndigheder gør at I er nødt til at blive klædt på. Måske skal I efter forordningen udpege en Data Protection Officer (DPO) eller også vil det bare være en rigtig god ide at samle viden og ansvar for overholdelse af forordningen hos en eller flere nøglepersoner.

Bliv klædt på til at håndtere forordningen og alle de krav der stilles. Du skal igang nu hvis du skal være klar! Bliv undervist af mine dygtige kollegaer hos Bird & Bird (med lidt hjælp fra eksterne) på vores nye DPO uddannelse - som altså også er for dem der ikke nødvendigvis skal være DPO'er men bare vil klædes ordentlig på.

Første runde løber af stablen i foråret. Du kan læse mere her hvor du også kan tilmelde dig:

IT Contract Manager DPO

4. februar 2017

Advokat til firmaer i mediernes søgelys: Optag selv interviewet | Journalisten.dk

Advokat til firmaer i mediernes søgelys: Optag selv interviewet | Journalisten.dk

Jeg mener at dokumentar-genren er ved at bevæge sig ud på gyngende grund. I takt med "fake news" vinder frem bliver også "fordrejet news" eller "dårlig-researchet news" til ekstrem dårlig "journalistik news".

Vi skal kunne stole på journalister og de journalistiske produkter. Det kan vi bare ikke længere og det giver et kæmpe troværdighedsproblem. Det giver tvivlere og de marginaliserede al mulig legitimitet til at påstå "ja ja - det er DINE fakta" men ikke mine. Et fuldstændig idiotisk udsagn, men når medier og journalister fremstiller nyheder og dokumentarudsendelser, der igen og igen er dårlig researched, al for hårdt vinklet, fordrejede og direkte forkerte, ja så kan min opfattelse af "sandheden" og fakta vel være lige så god som deres?

Et eksempel: Den dokumentaransvarlige for udsendelsen hvor en dansk håndværker i en tv-dokumentar udsendelse pludselig så sig som deltager i en konkurrence med østeuropæiske håndværkere, udtaler i fuld offentlighed i udsendelsen Presselogen: Ja vi fortalte ikke sandheden til den medvirkende, fordi så ville han enten ikke have medvirket eller også havde vi ikke fået det program vi gerne ville have!

Det har så intet at gøre med et journalistisk produkt, så er det ren og skær underholdning, og det giver et kæmpe problem når man så hører de medvirkendes opfattelse af hvad de fik at vide og hvad der blev klippet væk, og pludselig er hele udsendelsen skudt ned og enhver legitim grund der kunne have været for udsendelsen er ødelagt.

Når dem der udstilles så klager så er standardsvaret: Vi har klippet respektfuldt og sagligt og vi kan jo ikke vise det hele, og råbåndet - nej det kan du desværre ikke få adgang til.

Derfor vil jeg klart anbefale alle der stiller op til kritiske interviews: Optage interviewet - og nej du behøver faktisk ikke oplyse at de optager, men det er da sympatisk.

Hvis du senere vil vise interviewet ,eller afspille det hvis det fx. et et telefoninterview, overfor offentligheden, så skal du nok overveje at "sløre" oplysninger om andre personer/virksomheder, da du kan komme i karambolage med fx. persondataloven eller privatlivsbeskyttelses reglerne i straffeloven.


Guide: Når du markedsfører via blogs og skjult reklame

Der er meget stor fokus på skjult reklame for tiden. Især native marketing, advertorials (reklamer forklædt som journalistisk tekst) og bloggeres markedsføring.

Der gælder nøjagtig samme regler for alle - uanset om man er et traditionelt medie eller man er privatperson eller midt-imellem-person i form af blogger der netop blogger som "privatperson" men netop ofte agere kommercielt, da de tjener på at blogge.

For kommerciel aktivitet gælder markedsføringslovens § 4:

§ 4. En reklame skal fremstå således, at den klart vil blive opfattet som en reklame uanset dens form og uanset, i hvilket medium den bringes.
Den internationale handelskammer ICC har også i deres retningslinier et forbud mod skjult reklame - ICC International Code of Advertising Practice art. 9:
Identification
Marketing communications should be clearly distinguishable as such, whatever their form
and whatever the medium used. When an advertisement appears in a medium containing
news or editorial matter, it should be so presented that it is readily recognisable as an
advertisement and the identity of the advertiser should be apparent (see also article 10).
Marketing communications should not misrepresent their true commercial purpose.
Hence a communication promoting the sale of a product should not be disguised as for
example market research, consumer surveys, user-generated content, private blogs or
independent reviews.
Er man et medie omfattet af medieansvarsloven eller har man tilmeldt mediet til Pressenævnet, ja så skal man også overholde god presseskik som fx. B.4.:
Der bør opretholdes en klar skillelinje mellem annoncering og redaktionelt
indhold. Tekst, lyd og billeder foranlediget af direkte eller indirekte
kommercielle interesser bør kun bringes, hvis et klart journalistisk kriterium
taler for offentliggørelse.
 
Rigtig mange bloggere har svært ved reglerne, og der er da også mange "grå" områder. Forbrugerombudsmanden har udstedt nogle gode råd til bloggerne og dem der bruger bloggere i deres markedsføring se: http://www.forbrugerombudsmanden.dk/Vejledning/Vejledning-til-markedsfoeringsloven/Skjult-reklame-og-bloggere/Bloggere-og-skjult-reklame

En del blogger misforstår de gode råd, og betragter det som et hetz, som om Forbrugerombudsmanden er særlig ude efter dem. Det er dog bare ment som gode råd og de mere traditionelle medier skal også følge ovenstående regler. Problemet er dog at Forbrugerombudsmanden har knappe ressourcer og kan derfor ikke overvåge samtlige medier. Men der har været sager som fx:
http://www.forbrugerombudsmanden.dk/Sager?sl=6F79&spg1=63C7#searchresult

Men indgår man aftale om at omtale et produkt eller får man noget for det (penge, produkterne, rabatter e.l.) ja så kommunikere man altså kommercielt. Det samme gælder hvis man tjener penge hvis nogen køber de produkter man omtaler via affiliate links i sammenhæng med postet. Laver man derimod en artikel om det fede ved at tage på skiferie og hvad man skal huske at medbringe m.v. så mener jeg ikke at artiklen skal "varedeklareres" som reklame/annonce fordi der nedenfor på siden er affiliate links til webbutikker der sælger skitøj, men da bloggeren jo tjener penge på affiliate links så skal disse links naturligvis fremstå som reklamer/annoncer.

På blogs er der tale om éen stor sammenblanding, hvorfor det for alm. læsere kan være meget svært at afkode om der ligger et økonomisk incitament bag en omtale. En avis eller et magasin kan nemmere adskille dette, men også her sker der omfattende overtrædelser der bl.a. er beskrevet her:
http://journalisten.dk/betalt-indhold-er-en-god-forretning-men-det-udfordrer-journalistikken

Og jeg er bl.a. interviewet til denne artikel: http://journalisten.dk/mediejurist-cover-bringer-ulovlige-nike-reklamer

Det skal altså stå læseren klart: Er der kommercielle interesse i det jeg læser og som ikke står fuldstændig klart når jeg læser artiklen. Får forfatteren en økonomisk fordel ud af artiklen eller hvis jeg som læser klikker på links i relation til artiklen?

Jeg har skrevet en lille guide her til Compell om markedsføring via blogs.

Guide: Når du markedsfører via blogs - Compell

Det juridiske kompas i shitstorms

Hvordan takler du shitstorms ud fra en juridisk vinkel. Som langt fra er den eneste vinkel!

Det juridiske kompas i shitstorms

13. januar 2017

Tømrermester i chok før TV 2-program: Jeg blev ført bag lyset - Avisen.dk

Noget tyder på, med de dele af kontrakten der er blevet lagt frem, at der er tale om bondefangeri. Man har fra produktionsselskabet SVT og senere TV2 ført deltagerne bag lyset. Man har bevidst tilbageholdt klare intentioner og planer med programmet, og bevist spillet med fordækte kort.

Det er klart et problem presseetisk og kan koste erstatning, og de "ansvarlige" producenter og tilrettelæggers forklaring lyder pludselig hult og utroværdigt.

Det skal man så også altid huske at have i baghovedet, hver gang man ser en påstået "dokumentarfilm" eller en film der påstår at visse "dagligdagen". Disse udsendelser har deres eget manuskrift og plan, nøjagtig som en spillefilm. Man ønsker at vise bestemte forhold og undertrykke andre forhold, man klipper og laver speak og kan stort set fremstille hvilken som helst "sammenhæng" og situation. Bagefter kan man undskylde med at man var nødt til at vinkle den og beskære den da man ikke kunne vise en 46 timers dokumentarfilm. Og råbånd - de udleveres konsekvent ikke.

Tømrermester i chok før TV 2-program: Jeg blev ført bag lyset - Avisen.dk

Phil Sherrell looks at the Digital Single Market and the challenges it brings | MediaWrites

Hvad kan vi forvente fra EU inden for éet digitalt indre marked? Hør min engelske kollega Phil forklare lidt om de udfordringer det giver når vi ønsker at styrke den digital industri og sikre at der arbejdes inden for éet indre marked og hvor vi kan handle frit også digitalt.



Phil Sherrell looks at the Digital Single Market and the challenges it brings | MediaWrites



7. januar 2017

Ladeport for nye Se & Hør skandaler skal lukkes

Ladeport for nye Se & Hør-skandaler skal lukkes - Opinion - LIVE:


Det kan være vanskeligt at lukke helt af for misbrug og kriminelle handlinger, især fra egne rækker, da nogen jo skal have adgang til virksomhedens data (og dermed data om kunder, samarbejdspartnere og kollegaer).

Misbrug af lokalitetsoplysninger og kreditkort brug er en ting, men helvede bryder løs når en ansat i sundhedssektoren pludselig for ussel mamon, hævn eller opmærksomhed, viderebringer andre borgeres (og vel nok mest sandsynligt kendte borgeres) dybt fortrolige sundhedsoplysninger, patientjournaler, medicinforbrug. Vi må håbe at de danske medier vil takke pænt nej tak, men også her kan man blive overrasket og et medie kan ligesom Se & Hør, eller Politiken i PET sagen, formentlig skrue en egen historie og opfattelse af egen rolle, op til at man gør de i "samfundets interesse".

Det afgørende bliver at få lukket ned for adgangen. Ganske enkelt. Altså indrette systemet med "security and pricacy as a default" og "Security by design". Altså at alt som udgangspunkt eller lukket ned, og der skal være helt konkrete grunde til at bestemte jobfunktioner skal have adgang til oplysningerne, og de skal lagdeles, så man kan tildele rettigheder til bestemte data for bestemte personer. Samtidig så skal det hele tiden overvejes om der virkelig skal gives adgang til data om X, Y og Z. Hvorfor skal visse jobfunktioner have adgang til CPR-nr, navn, adresse eller medicinforbrug, hvis de bare skal kunne se om X er indlagt på et hospital. Samtidig skal der tænkes sikkerhed ind i systemet fra A-Z, og det er helt afgørende for at få en tilstrækkelig sikkerhed. Man kan ikke lave et færdigt system for derefter så at overveje sikkerheden og begynde at lægge sikkerhed ovenpå.

Endelig så skal al adgang logges, så det klart signaleres til de ansatte der har adgang; Vi logger ALT, og vi kan altid afsløre at det er dig data'ene kommer fra, hvis du forsøger at tilgå data der ikke tilkommer dig eller du giver dem videre.