Hvem ejer Victor Borge og Jørgen 'Gamle' Hansen?

Interessant problemstilling Olav Skaaning Andersen rejser her:

Hvem ejer Victor Borge og Jørgen 'Gamle' Hansen? - Olav Skaaning Andersen - Blogs - Debat


For personer i levende live har vi dels privatlivsbeskyttelsesregler i straffeloven og vi har det vi jurister kalder "retten til eget billede" og i et vist omfang "retten til egen historie". Det betyder at ingen uden samtykke fra mig må kommercialisere mit navn og "person" fx. tage et billede af mig og bruge mig i en reklame.

Brug af personer i en historiske kontekst er straks mere problematisk, og her må personer finde sig i at blive portrætteret og gengivet i de sammenhænge de optrådte i, uanset om det er lidet flatterende og måske endda stiller personen i et rigtig dårligt lys. Her er personerne igen beskyttet af reglerne om beskyttelse af privatlivet i straffeloven, der fx. forbyder andre at videregive helt private oplysninger. Endvidere er personen beskyttet af injurielovgivning fx. hvis de i en dokumentar eller film i strid med sandheden beskyldes for at have begået noget strafbart.

Den problemstilling Olav Skaaning Andersen dog rejser vedrører situationen for forfatteren - forfatter 1 - af en historie eller biografi om en kendt person.

Må en anden forfatter bruge faktuelle oplysningerne som forfatter 1 skrev i sin bog eller må en filmproducent lave en film om personen der bl.a. gør flittigt brug af de oplysninger som forfatter 1 møjsommeligt efter årelang research har gravet frem?

Svaret er som udgangspunkt "JA".

En forfatter kan ikke opnå en beskyttelse/eneret til faktuelle oplysninger blot fordi vedkommende var den første der "gravede" oplysningerne frem og offentliggjorde dem i en bog. En forfatter kan ikke opnå eneret til fakta, selve "historien" eller til kilder. Forfatter 2 må naturligvis ikke kopiere og skrive af, men må dog jf. ophavsretsloven citere i mindre omfang, og naturligvis gør brug af de faktuelle oplysninger og kilder forfatter 1 har gengivet i sin bog.

Det er naturligvis træls for forfatter 1 fx. at der kan komme en filmproducent eller forfatter 2 og "hugge" historien og alle fakta, men sådan må det jo være, da man ellers får en hel uholdbar situation af en person kan opnå eneret på en anden historisk persons historie og den der første gang gengiver fakta opnår eneret til at måtte bruge disse oplysninger.

Olav Skaaning Andersen advokere for at det må betragtes som "god skik", at opliste kilder og kreditere forfattere til værker hvorfra forfatter 2 eller filmproducenten har gjort flittigt brug af oplysninger til brug for deres værker. Det kan dog være rigtig mange kilder og helt håbløst.

Kilder har næppe et retskrav på at blive nævnt, men jeg er enig med Olav; det må betragtes som god skik at man kredittere kilderne til ellers ikke offentliggjorte oplysninger/scener fra hovedværker som man gør flittigt brug af.