Der gælder nøjagtig samme regler for alle - uanset om man er et traditionelt medie eller man er privatperson eller midt-imellem-person i form af blogger der netop blogger som "privatperson" men netop ofte agere kommercielt, da de tjener på at blogge.
For kommerciel aktivitet gælder markedsføringslovens § 4:
§ 4. En reklame skal fremstå således, at den klart vil blive opfattet som en reklame uanset dens form og uanset, i hvilket medium den bringes.Den internationale handelskammer ICC har også i deres retningslinier et forbud mod skjult reklame - ICC International Code of Advertising Practice art. 9:
IdentificationEr man et medie omfattet af medieansvarsloven eller har man tilmeldt mediet til Pressenævnet, ja så skal man også overholde god presseskik som fx. B.4.:
Marketing communications should be clearly distinguishable as such, whatever their form
and whatever the medium used. When an advertisement appears in a medium containing
news or editorial matter, it should be so presented that it is readily recognisable as an
advertisement and the identity of the advertiser should be apparent (see also article 10).
Marketing communications should not misrepresent their true commercial purpose.
Hence a communication promoting the sale of a product should not be disguised as for
example market research, consumer surveys, user-generated content, private blogs or
independent reviews.
Der bør opretholdes en klar skillelinje mellem annoncering og redaktioneltRigtig mange bloggere har svært ved reglerne, og der er da også mange "grå" områder. Forbrugerombudsmanden har udstedt nogle gode råd til bloggerne og dem der bruger bloggere i deres markedsføring se: http://www.forbrugerombudsmanden.dk/Vejledning/Vejledning-til-markedsfoeringsloven/Skjult-reklame-og-bloggere/Bloggere-og-skjult-reklame
indhold. Tekst, lyd og billeder foranlediget af direkte eller indirekte
kommercielle interesser bør kun bringes, hvis et klart journalistisk kriterium
taler for offentliggørelse.
En del blogger misforstår de gode råd, og betragter det som et hetz, som om Forbrugerombudsmanden er særlig ude efter dem. Det er dog bare ment som gode råd og de mere traditionelle medier skal også følge ovenstående regler. Problemet er dog at Forbrugerombudsmanden har knappe ressourcer og kan derfor ikke overvåge samtlige medier. Men der har været sager som fx:
http://www.forbrugerombudsmanden.dk/Sager?sl=6F79&spg1=63C7#searchresult
Men indgår man aftale om at omtale et produkt eller får man noget for det (penge, produkterne, rabatter e.l.) ja så kommunikere man altså kommercielt. Det samme gælder hvis man tjener penge hvis nogen køber de produkter man omtaler via affiliate links i sammenhæng med postet. Laver man derimod en artikel om det fede ved at tage på skiferie og hvad man skal huske at medbringe m.v. så mener jeg ikke at artiklen skal "varedeklareres" som reklame/annonce fordi der nedenfor på siden er affiliate links til webbutikker der sælger skitøj, men da bloggeren jo tjener penge på affiliate links så skal disse links naturligvis fremstå som reklamer/annoncer.
På blogs er der tale om éen stor sammenblanding, hvorfor det for alm. læsere kan være meget svært at afkode om der ligger et økonomisk incitament bag en omtale. En avis eller et magasin kan nemmere adskille dette, men også her sker der omfattende overtrædelser der bl.a. er beskrevet her:
http://journalisten.dk/betalt-indhold-er-en-god-forretning-men-det-udfordrer-journalistikken
Og jeg er bl.a. interviewet til denne artikel: http://journalisten.dk/mediejurist-cover-bringer-ulovlige-nike-reklamer
Det skal altså stå læseren klart: Er der kommercielle interesse i det jeg læser og som ikke står fuldstændig klart når jeg læser artiklen. Får forfatteren en økonomisk fordel ud af artiklen eller hvis jeg som læser klikker på links i relation til artiklen?
Jeg har skrevet en lille guide her til Compell om markedsføring via blogs.
Guide: Når du markedsfører via blogs - Compell
Ingen kommentarer:
Send en kommentar