25. maj 2017

Hvorfor går offentlige it-projekter så ofte i hegnet?

Altid rart med et skænderi til at ryste lidt op i det hele:

Kan problemet med da mange it-projekter, der kører i hegnet være, at udover at det tit er overambitiøst og at man vil for meget og for nytænkende istedet for at kigge på den forhåndenværende værktøjskasse og se hvad man kan bygge, at henholdsvis kunde- og leverandørsiden ganske enkelt ikke er kompetente og dygtige nok? 
It-projekter og styring heraf er ofte med Frelle's ord utrolig komplekst. Men er man fra kundesiden for dårlig til klart at beskrive sine behov og er man fra leverandørens side for dårlig til at afkode disse krav og estimere hvad det kræver af indsats og er man generelt for optimistisk på begge sidder af hegnet. 

Tror absolut at Søren Lauesen har fat i noget essentielt her:

Det kunne være interessant hvis man kunne lave et "elite-projekt". Det er desværre en anelse hypotetisk, men kan man samle de ypperste projektledere, ypperste It-arkitekter, teknikkere, programmører m.v. Og bruge en måned på at forklare fx. Hvad man skal bruge af system til indrivelse af SKAT eller sags- og dokumentstyringssystem til Politiet set fra en praktisk brugsvinkel og så nedsætte en støttegruppe med viden om reglerne for disse typer af systemer som projektet kunne konferere med under projektet. Herefter satte disse ypperste sig ned og tog så lang tid de skulle bruge, til at komme op med det mest realistisk budget og tidsplan. Så lagde man x til i risikotillæg, og sagde fint - nu går I gang. 
Ingen kunde< >leverandør opsætning men éet projektteam.
Teamet var sat i forvejen helt ned til den yngste programmør. Projektet satte selv sit team. Ingen kunne forlade skuden bortset fra ved død eller ved at styrgruppen "frigav" personen fra projektet fordi vedkommende ikke performede. Forlod man projektet uden gyldig grund (død eller afskedigelse) så fik man ingen løn for arbejdet i projektet overhovedet. Der var ingen yderlig finansieringsmulighed. Der var afsat et beløb som for X% var finansieret ved fradrag af projektdeltagernes lønddel. Dette beløb kunne bruges til at finansiere budgetmæssige overskridelser, men ubrugt beløb blev fordelt blandt deltagerne ved succesfyldt aflevering af projetket, som bonus og kompensation for at de havde været helt bundet og løbet en risiko.

Det er nemlig min opfattelse, at en nem mulighed for at forlade "skuden"/projektet og dermed svømme videre til næste job/projekt, kan være éen af årsagerne til at en del projekter går i hegnet. 
Ingen har for alvor hånden på kogepladen, og kan hvis det hele bliver for træls, blot forlade projektet. Der er ofte en hel absurd "turn-over rate" i de fallerede it-projekter er mit gæt.
Det kunne være interessant at se en fuldstændig opgørelse over de personer og den udskiftning der har fundet sted fra højeste til laveste sted i organisationen i projekter som Amanda, EFI, POL og andre projekter med ganske væsentlige tids- og budgetmæssige overskridelser. Hvor længe har personerne inden for de forskellige områder i gennemsnit været på projektet. Hvor er de der har forladt projektet gået hen (er de blevet inden for den oprindelige virksomhed) og hvor kommer de nye fra (internt eller nyansættelse og kommer de fra lignende job) Mit gæt er at man vil finde en ganske betydelig udskiftning. 

Jeg tror at Frelle og hans organisation er på vej mod noget bedre, og de har med krav om forankring og ledelsesfokus absolut fat i et vigtigt anker. Vi krydser fingrer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar