Fristen for at klage til Pressenævnet sættes nu op fra 4 til 12 uger. Fristen regnes fra første offentliggørelse. Det betyder fortsat at der er en klagefrist, hvilket betyder at der fx kan ligge artikler på en webavis i strid med "Reglerne for god Presseskik" uden at der kan klages over dem, da klagefristen kan være udløbet. Knap så hensigtsmæssigt!
20131_L10_som_vedtaget.pdf
27. december 2013
5. december 2013
2. december 2013
Klagemyndigheder oprørte over DR-dokumentar | Journalisten.dk
Klagemyndigheder oprørte over DR-dokumentar | Journalisten.dk
Efterhånden et problem med de mange dokumentarprogrammer der tiltrækker mere kritik end de "problematiske" forhold de ønsker at afdække. Især indkøbte "dokumentarprogrammer" fra såkaldte produktionsselskaber er problematiske. Man kan jo også få den mistanke at dokumentarprogrammer der ikke rigtig afsløre noget vi kan forarges over kan være vanskelige at afsætte, og så er præmisserne og konklusionen givet på forhånd.
Efterhånden et problem med de mange dokumentarprogrammer der tiltrækker mere kritik end de "problematiske" forhold de ønsker at afdække. Især indkøbte "dokumentarprogrammer" fra såkaldte produktionsselskaber er problematiske. Man kan jo også få den mistanke at dokumentarprogrammer der ikke rigtig afsløre noget vi kan forarges over kan være vanskelige at afsætte, og så er præmisserne og konklusionen givet på forhånd.
30. november 2013
23. november 2013
Er DR’s Skattely-programmer manipulation? - Propaganda - JP Blogs
Er DR’s Skattely-programmer manipulation? - Propaganda - JP Blogs
En klage til Pressenævnet vil næppe kaste lys over sagen. I flere lignende sager har Pressenævnet måttet kaste håndklædet i ringen når der er tale om at skulle bevise hvad der egentlig er foregået før, under og efter de viste indslag klippet fra flere timers råbånd. Hvorfor? Fordi Pressenævnet ikke kan kræve råbånd udleveret og mediet - ja de har som princip at de ikke udlevere råbånd - se http://
www.journalisten.dk/retten-til-rabandene
Sager for Pressenævnet vedr. omstændighederne ved optagelse og brug af skjult kamera er derfor som udgangspunkt håbløse, da gennemgang af råbåndene normalt vil være en forudsætning for at nævnet kan tage stilling til klagen.
En klage til Pressenævnet vil næppe kaste lys over sagen. I flere lignende sager har Pressenævnet måttet kaste håndklædet i ringen når der er tale om at skulle bevise hvad der egentlig er foregået før, under og efter de viste indslag klippet fra flere timers råbånd. Hvorfor? Fordi Pressenævnet ikke kan kræve råbånd udleveret og mediet - ja de har som princip at de ikke udlevere råbånd - se http://
Skjulte optagelser stiller bare ekstrem høje krav til etik og moral hos journalisten både i forhold til optagelse, klip og efterfølgende redigering med speak, baggrundsinformation m.v.
Se fx. http://www.ekkofilm.dk/artikler/det-fatale-klip/ fra dokumentaren - DR-dokumentaren "Det tager børn da ikke skade af "fra 2003. Her blev der vist manipulerende klip, som fik en dagplejemoder til at fremstå som om hun slog børnene.
Se fx. også sagen: http://www.pressenaevnet.dk/S%C3%B8g-Nyheder.aspx?M=News&PID=127&NewsID=7292, hvor Pressenævnet udtaler: Nævnet har ikke haft adgang til råbåndene ved bedømmelsen, så det er ikke muligt for nævnet at se, om TV 2s beskrivelse af optagelserne er misvisende.
Sager for Pressenævnet vedr. omstændighederne ved optagelse og brug af skjult kamera er derfor som udgangspunkt håbløse, da gennemgang af råbåndene normalt vil være en forudsætning for at nævnet kan tage stilling til klagen.
18. november 2013
En solohistorie med usaglige betingelser
En solohistorie med usaglige betingelser - Politiken.dk
En offentlig myndighed kan ikke blot frit fastsætte betingelser for at ville fordre pressen med information. Det skal være saglige betingelser. Men hvor går grænsen? Solohistorier og retten til at bringe historier først er vel en uskik i sig selv? Hvorfor skal visse medier have oplysningerne før andre? Jo hvis de har spurgt efter dem og andre ikke har, men kan en forvaltning kontakte éet medie med en historie og dermed styre hvilket medie der sætter dagsordenen, med frygt for at forvaltningen nok vælger et "venligtsindet" medie.
En offentlig myndighed kan ikke blot frit fastsætte betingelser for at ville fordre pressen med information. Det skal være saglige betingelser. Men hvor går grænsen? Solohistorier og retten til at bringe historier først er vel en uskik i sig selv? Hvorfor skal visse medier have oplysningerne før andre? Jo hvis de har spurgt efter dem og andre ikke har, men kan en forvaltning kontakte éet medie med en historie og dermed styre hvilket medie der sætter dagsordenen, med frygt for at forvaltningen nok vælger et "venligtsindet" medie.
16. november 2013
Brug af skjult kamera – offentliggørelse og videregivelse af råbånd
Brug af skjult kamera skal man som journalist være yderst
varsom med at gøre brug af. Som udgangspunkt er det strafbart, at optage
personer der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted, ligesom det som
udgangspunkt heller ikke vil være lovligt at viderebringe sådanne optagelser. Straffelovens
§§ 264 a, 264 c og 264 d.
Der kan dog være særlige tilfælde hvor det ikke vil være
strafbart at filme og/eller viderebringe optagelser optaget med skjult kamera,
navnlig når det sker i journalistisk øjemed. Som udgangspunkt kræves det, at det der dokumenteres ved brug af
skjult kamera har en væsentlig samfundsmæssig relevans, at det ikke er muligt at dokumentere det på anden mindre
indgribende måde, at det har
væsentlig betydning af viderebringe optagelsen (ét forhold er fremskaffelse af
dokumentationen, et andet forhold der skal vurderes er hvorvidt optagelsen skal
offentliggøres), at offentliggørelsen
sker under videst mulig hensyn til den/de personer der ”medvirker”, og såfremt
identiteten af den/de ”medvirkende” ikke har afgørende betydning, skal disse
personers identitet sløres fx ved sløring af ansigter, sorte ”bjælker” for
ansigtet og stemmesløring.
Udover en mulig straffelovsovertrædelse skal medier
underlagt medieansvarsloven endvidere være opmærksom på en mulig overtrædelse
af reglerne for god presseskik (nr. B.7), der har følgende ordlyd:
”Offentliggørelse af skjulte optagelser bør kun ske,
hvis de medvirkende har givet samtykke, eller hvis den samfundsmæssige
interesse klart overstiger den enkeltes krav på beskyttelse, og den fornødne
journalistiske dokumentation ikke eller kun meget vanskeligt kan skaffes på
anden måde.”
I forbindelse med bl.a. DR’s udsendelse om rådgivere og
bankers mulige medvirken til at bringe formuer i skattely og mulig
skatteunddragelse har der været en del diskussion af, hvorvidt DR skulle eller
kunne offentliggøre råbåndene fra optagelserne af møder med flere medarbejdere
i Jyske Bank.
DR har udover at henvise til interne regler i DR også
henvist til, at dette ikke er muligt uden at overtræde straffeloven. Det er både
rigtigt og forkert.
Da straffeloven netop skal beskytte, de personer der
”medvirker” i optagelsen, vil det være lovligt at offentligøre råbåndene med de
fulde optagelser af samtlige møder, såfremt de ”medvirkende” samtykker til en
sådan offentliggørelse.
DR kan dog næppe offentliggøre råbåndene, eller for den sags
skyld overdrage en kopi til Jyske Bank, uden disse personers samtykke. Selvom
de ansatte er ansat i Jyske Bank, selvom optagelserne er optaget i Jyske Banks
lokaler og selvom optagelserne stiller spørgsmålstegn ved Jyske Banks adfærd i
det hele taget, kan Jyske Bank ikke samtykke eller give tilladelse til
offentliggørelse, idet det er de ”medvirkende” ansatte der filmes, og det er
deres interesser der beskyttes efter loven.
Offentliggørelse af skjulte optagelse skal ske så skånsomt
som muligt, og der kan være alle mulige uvæsentlige forhold og private
informationer (meget tænkeligt hvis det er korrekt at det drejer sig om mere
end 11 timers råbånd) på råbåndene som ikke har samfundsmæssig relevans, og der
må alene bringes de dele der har en samfundsmæssig relevans. Et samtykke fra de
medvirkende er derfor en forudsætning for offentliggørelse af råbåndene,
medmindre de samlede optagelser har så stor samfundsmæssig relevans der saglig
kan begrunde en offentliggørelse – hvilket næppe er tilfældet.
Problemet med skjulte optagelser er at de er meget
effektfulde, og halvdårlige optagelser med håndholdt kamera og halvdårlig lyd,
med slørede personer/stemmer næsten altid automatisk giver et indtryk af at der
foregår noget ulovligt/suspekt. I sagen med DR’s udsendelser om skattely er der
endvidere påstande fremme om, at der er foretaget en problematisk klipning,
herunder at udsagn er taget ud af sammenhængen, samt at væsentlige information
er udeladt. Her kan den baggrundsinformation og ”speak” der i øvrigt bringes i
udsendelsen medføre ,at indholdet af skjulte optagelser forvrænges, fordi
”scenen” sættes via baggrundsinformationen, speaks m.v. således at klippene fra
de skjulte optagelser opfattes i et helt andet lys. Fremlæggelse af råbåndene
kan enten bekræfte sådanne beskyldninger mod DR eller underbygge DR’s påstand
om at de klip der vises giver et
retvisende billede.
Såfremt DR’s udsendelse giver et forkert billede af hvad der
sket under møderne med fx Jyske Bank, kan dette medføre erstatningsansvar for
DR (redaktører, journalister m.v.) og der kan være tale om injurier, idet Jyske
Bank beskyldes for at have opfordret/medvirket til strafbare forhold og/eller
for at have optrådt dybt amoralsk.
14. november 2013
Skatterådgivning og skjult kamera - Kronikker | www.b.dk
Skatterådgivning og skjult kamera - Kronikker | www.b.dk
Skjult kamera er og bliver dybt problematisk. Vi får måske ikke som seer præmisserne, alle oplysninger som de optagne rådgivere har fået forelagt. Hvis der så også er tvivl om de skattemæssige regler og der bliver klippet problematisk så står man med et gevaldigt troværdighedsproblem.
Skjult kamera er og bliver dybt problematisk. Vi får måske ikke som seer præmisserne, alle oplysninger som de optagne rådgivere har fået forelagt. Hvis der så også er tvivl om de skattemæssige regler og der bliver klippet problematisk så står man med et gevaldigt troværdighedsproblem.
31. oktober 2013
TV 2 ØSTJYLLAND renset
Tv 2 Østjylland er nu endelig frifundet for at have opfordret bilist til at køre "rådent".
TV 2 | ØSTJYLLAND | TV 2 ØSTJYLLAND renset | Nyheder | Østjylland
TV 2 | ØSTJYLLAND | TV 2 ØSTJYLLAND renset | Nyheder | Østjylland
30. oktober 2013
domstol.dk - Historiker frifundet for injurier mod journalist pågrund af udtalelser om agentvirksomhed for KGB og desinformation under Den Kolde Krig
domstol.dk - Historiker frifundet for injurier mod journalist pågrund af udtalelser om agentvirksomhed for KGB og desinformation under Den Kolde Krig
Formentlig endelig afgørelse i injuriesagen anlagt af Dragsdahl mod historiker Bent Jensen der endte med en frifindelse af Bent Jensen. Krænkelsen af Dragsdahl måtte vige for Bent Jensens ytringsfrihed. Som altid i den type af sager en meget konkret afgørelse.
Ja - Bent Jensens ytringer var krænkende, men omvendt var de fremsat på baggrund af dokumenter fra PET der støttede Bent Jensens udsagn. Bent Jensen beskyldte ikke Dragsdahl for at have overtrådt straffeloven om spionage m.v., men angav bl.a. at Dragsdahl af PET blev betragtet som "agent" (der foreligger ikke en egentlig fast definition af "agent") i et eller omfang der havde en vis forbindelse med russiske efterretningsagenter og at han udøvede desinformation.
Landsretten ligger dog også vægt på at Dragsdahl var en ivrig samfundsdebatør og dermed måtte tale kritik og der blev stillet spørgsmålstegn for hans bevæggrunde og mulig påvirkning fra andre "magter".
Som landsretten anfører:
Formentlig endelig afgørelse i injuriesagen anlagt af Dragsdahl mod historiker Bent Jensen der endte med en frifindelse af Bent Jensen. Krænkelsen af Dragsdahl måtte vige for Bent Jensens ytringsfrihed. Som altid i den type af sager en meget konkret afgørelse.
Ja - Bent Jensens ytringer var krænkende, men omvendt var de fremsat på baggrund af dokumenter fra PET der støttede Bent Jensens udsagn. Bent Jensen beskyldte ikke Dragsdahl for at have overtrådt straffeloven om spionage m.v., men angav bl.a. at Dragsdahl af PET blev betragtet som "agent" (der foreligger ikke en egentlig fast definition af "agent") i et eller omfang der havde en vis forbindelse med russiske efterretningsagenter og at han udøvede desinformation.
Landsretten ligger dog også vægt på at Dragsdahl var en ivrig samfundsdebatør og dermed måtte tale kritik og der blev stillet spørgsmålstegn for hans bevæggrunde og mulig påvirkning fra andre "magter".
Som landsretten anfører:
Der er således ikke tale om grundløse beskyldninger om desinformation, idet Bent Jensen har haft et faktuelt grundlag for sin kritik.Landsretten lægger også vægt på, at Bent Jensen har udtalt sig som historiker i landsdækkende aviser, at Jørgen Dragsdahl er en kendt og aktiv journalist og debattør, at der er tale om et emne af offentlig interesse, at udtalelserne i det væsentlige har karakter af værdi domme, samt de vide rammer for ytringsfrihed, der må gælde med hensyn til kritiske udtalelser om emner af samfundsmæssig interesse.På den baggrund og efter en samlet afvejning af hensynet til Bent Jensensytringsfrihed over for hensynet til Jørgen Dragsdahls omdømme finder landsretten, at Bent Jensens fremsættelse af ærefornærmende sigtelser mod Jørgen Dragsdahl om desinformation (udsagn nr. 15-19 og 26-31) er berettiget efter straffelovens § 267 og § 269, stk. 1, som fortolket i lyset af artikel 8 og artikel 10 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
5. oktober 2013
Zetland: TV 2 brød aftale om kreditering | Journalisten.dk
Zetland: TV 2 brød aftale om kreditering | Journalisten.dk
Er det god skik at citere hvem der først bragte en historie? Man har ikke ophavsret til historien bag, herunder kilder og oplysninger der iøvrigt er offentlig tilgængelig.
Er det god skik at citere hvem der først bragte en historie? Man har ikke ophavsret til historien bag, herunder kilder og oplysninger der iøvrigt er offentlig tilgængelig.
22. september 2013
31. maj 2013
30. maj 2013
Dagens Medicin vinder retsstrid med overlæge - Dagens Medicin
Dagens Medicin vinder retsstrid med overlæge - Dagens Medicin
Krævede tort godtgørelse, emn tabte. Værdidom/vurdeing der ikke var grebet ud af den blå luft.
Krævede tort godtgørelse, emn tabte. Værdidom/vurdeing der ikke var grebet ud af den blå luft.
Ekstra Bladet - Sydfyn Style-borgmestre modtager kæmperegning
Ekstra Bladet - Sydfyn Style-borgmestre modtager kæmperegning
Man kan naturligvis ikke bare tage andres musik og bruge det. Var der ingen der bare overvejede at man måske skulle have en tilladelse før man gik i gang?
Man kan naturligvis ikke bare tage andres musik og bruge det. Var der ingen der bare overvejede at man måske skulle have en tilladelse før man gik i gang?
17. maj 2013
Ekstra Bladet - Penisfusker! Fedtklmaphugger
Ekstra Bladet - Penisfusker! Fedtklamphugger! M�gerne r�dne op i f�ngslet!
Ikke ærekrænkende at kalde Ege for disse lidet flatterende ord. Men man skal altid passe på med at anlægge injuriersag - de kan komme tilbage som en boomerang! Og så ser man ligesom dobbelt så skidt ud.
Ikke ærekrænkende at kalde Ege for disse lidet flatterende ord. Men man skal altid passe på med at anlægge injuriersag - de kan komme tilbage som en boomerang! Og så ser man ligesom dobbelt så skidt ud.
15. maj 2013
‘Tyrkiske tilstande’ er på vej i dansk radio og tv | Information
‘Tyrkiske tilstande’ er på vej i dansk radio og tv | Information
Det kan godt undre hvordan dette lovforslag åbenbart kan listes igennem uden den store bevågenhed. Jeg havde ikke hørt om det før jeg læste Lasse Jensens artikel. Jeg har måske blot befundet mig i en osteklokke?
Det kan godt undre hvordan dette lovforslag åbenbart kan listes igennem uden den store bevågenhed. Jeg havde ikke hørt om det før jeg læste Lasse Jensens artikel. Jeg har måske blot befundet mig i en osteklokke?
Finansministeriet svarer for sent på to ud af tre aktindsigter | Information
Finansministeriet svarer for sent på to ud af tre aktindsigter | Information
Er det forsøg på forhaling eller er det bare tidskrævende?
Er det forsøg på forhaling eller er det bare tidskrævende?
12. maj 2013
Fik aktindsigt i Facebook-mail | Journalisten.dk
Fik aktindsigt i Facebook-mail | Journalisten.dk husk at spørge eftet Facebook korrepsondance når der søges om aktindsigt.
10. maj 2013
Dybvad må ikke gøre grin med realityshows
Dybvad må ikke gøre grin med realityshows
Kan ophavsret begærnse ytringsfriheden. Udgangspunktet er ja. I udsendelsen vises en hel del klip fra andre mediers udsendelse. Det er lovligt at bringe klip fra andre mediers udsendelser jf. reglerne i ophavsretsloven om citater, men spørgsmålet er om de lovlige grænser for citatretten er overskredet. Man ser her bl.a. på omfanget af klip, længden, sammenhængen de indgår i programmet.
Kan ophavsret begærnse ytringsfriheden. Udgangspunktet er ja. I udsendelsen vises en hel del klip fra andre mediers udsendelse. Det er lovligt at bringe klip fra andre mediers udsendelser jf. reglerne i ophavsretsloven om citater, men spørgsmålet er om de lovlige grænser for citatretten er overskredet. Man ser her bl.a. på omfanget af klip, længden, sammenhængen de indgår i programmet.
6. maj 2013
It-advokat: Så dyrt er det at 'låne' andres data | Version2
It-advokat: S�dyrt er det at 'l�ne' andres data | Version2
Dog ikke altid at data i en database er beskyttet af ophl. Prgf. 71. Kræver bl.a. Væsentlig investering ved indsamling.
Dog ikke altid at data i en database er beskyttet af ophl. Prgf. 71. Kræver bl.a. Væsentlig investering ved indsamling.
2. maj 2013
1. maj 2013
22. april 2013
Forfatter klagede til pressenævnet over dårlig anmeldelse | Journalisten.dk
Forfatter klagede til pressenævnet over dårlig anmeldelse | Journalisten.dk
Der skal åbenbart meget til for at få medhold i en klage over en boganmeldelse. Det er blot udtryk for anmelderens egen mening.
Der skal åbenbart meget til for at få medhold i en klage over en boganmeldelse. Det er blot udtryk for anmelderens egen mening.
15. april 2013
Sælg dine brugte musikfiler | Information
Sælg dine brugte musikfiler | Information
Min kollega Kasper Heine udtaler sig om salg af "brugte" musikfiler (i princippet også e-bøger m.v.). Det er kompliceret stof det her, og der er med de domme der findes p.t. ikke 100% sikkerhed. Kan det tilnærmelsvis sikres at det "originale" downloadede eksemplar er slettet, er det vanskeligt at se hvorfor man ikke skal kunne sælge sine brugte digitale udgaver af fx. musik købt i iTunes m.fl.
Min kollega Kasper Heine udtaler sig om salg af "brugte" musikfiler (i princippet også e-bøger m.v.). Det er kompliceret stof det her, og der er med de domme der findes p.t. ikke 100% sikkerhed. Kan det tilnærmelsvis sikres at det "originale" downloadede eksemplar er slettet, er det vanskeligt at se hvorfor man ikke skal kunne sælge sine brugte digitale udgaver af fx. musik købt i iTunes m.fl.
14. april 2013
Facebook's Online Speech Rules Keep Users On A Tight Leash : All Tech Considered : NPR
Facebook's Online Speech Rules Keep Users On A Tight Leash : All Tech Considered : NPR
Det er et stigende problem når store verdensomspændende sociale medier og virksomheder håndhæver en ualmindelig hård linie i forhold til "informations- og ytringsfriheden". Ofte er det baseret på at de ellers frygter at blive mødt med gigantiske erstatningskrav - og det er en latent risiko, navnlig i US.
Det er virksomheder som Facebook og Apple der jo håndtere kommunikationen og nyhedsstrømmer til langt flere mennesker end i Fx. Danmark. Det er private virksomheder og de har som udgangspunkt ret til at bestemme hvad de vil videregive og sælge af information/produkter og hvordan folk skal opføre sig på deres tjenester, men rummet for et TOTALT frit internet der ikke er filtreret eller reguleret af ikke så ofte lande men derimod store virskomheder er problematisk.
Det er et stigende problem når store verdensomspændende sociale medier og virksomheder håndhæver en ualmindelig hård linie i forhold til "informations- og ytringsfriheden". Ofte er det baseret på at de ellers frygter at blive mødt med gigantiske erstatningskrav - og det er en latent risiko, navnlig i US.
Det er virksomheder som Facebook og Apple der jo håndtere kommunikationen og nyhedsstrømmer til langt flere mennesker end i Fx. Danmark. Det er private virksomheder og de har som udgangspunkt ret til at bestemme hvad de vil videregive og sælge af information/produkter og hvordan folk skal opføre sig på deres tjenester, men rummet for et TOTALT frit internet der ikke er filtreret eller reguleret af ikke så ofte lande men derimod store virskomheder er problematisk.
11. april 2013
Kakaogigant slår tilbage mod tv-værts anklager - Politiken.dk
Kakaogigant slår tilbage mod tv-værts anklager - Politiken.dk
Det program var en skuffelse. Jeg synes det er fantastisk med undersøgende kritiske journalister der kan deres kram, med grundig research og brug af sagkyndige/eksperter, og personlige følelser og holdninger kan der også være plads til. Problemet var blot at i udsendelsen tog følelser og personlige holdninger totalt overhånd og det udartede sig til en ustruktureret personlig vendetta, som intet bibragte kritiske seere. Det var simpelthen ringe journalistisk håndværk. Hvor blev lovgivningen ikke belyst, hvorfor blev det ikke forklaret præcist hvad det var der var årsagen til den manglende skattebetaling? Frank mente bestemt der var tale om snyd og bedrag eller i hvert fald dårlig moral - men hvor var dokumentationen. Hvorfor blev vreden ikke rettet mod politikerne der trods alt har udstukket lovgivningen og rammerne? Hvorfor blev det ikke forklaret hvorfor reglerne var som de var? Det var måske alt for kompliceret til at Frank selv evnede at forstå dem og slet ikke til at forklare dem?
Imens så man en vred Frank der kørte fra sted til sted og var overbevist om at "de multinationale" var snyltere, bedragere, moralske anløbne og usolidariske. Og som han sagde vi skal bare sige de skal betale skat (uden at sige af hvad!) ellers kan de skride. Havde Frank så undersøgt hvad det ville betyde for Danmark hvis alle "de multinationale" så skred? Næh..det var for kompliceret.
Frank opsøgte Nestle et par gange, filmede det hele. Han holdte en tidlig morgen uden for direktørens adresse og filmede det hele,. Han ringede en milliard gange til Nestle og filmede det hele. Han kørte bil imens han kom med den ene udokumenterede bandbule efter den anden og filmede det hele. Det bibragte dog intet og udsendelsen kunne være kogt ned til et 60 sek. interview med Frank der bandede over de amoralske, svindlende "multinationale" snyltere der bare skulle lukke deres forretning og skride!
Det program var en skuffelse. Jeg synes det er fantastisk med undersøgende kritiske journalister der kan deres kram, med grundig research og brug af sagkyndige/eksperter, og personlige følelser og holdninger kan der også være plads til. Problemet var blot at i udsendelsen tog følelser og personlige holdninger totalt overhånd og det udartede sig til en ustruktureret personlig vendetta, som intet bibragte kritiske seere. Det var simpelthen ringe journalistisk håndværk. Hvor blev lovgivningen ikke belyst, hvorfor blev det ikke forklaret præcist hvad det var der var årsagen til den manglende skattebetaling? Frank mente bestemt der var tale om snyd og bedrag eller i hvert fald dårlig moral - men hvor var dokumentationen. Hvorfor blev vreden ikke rettet mod politikerne der trods alt har udstukket lovgivningen og rammerne? Hvorfor blev det ikke forklaret hvorfor reglerne var som de var? Det var måske alt for kompliceret til at Frank selv evnede at forstå dem og slet ikke til at forklare dem?
Imens så man en vred Frank der kørte fra sted til sted og var overbevist om at "de multinationale" var snyltere, bedragere, moralske anløbne og usolidariske. Og som han sagde vi skal bare sige de skal betale skat (uden at sige af hvad!) ellers kan de skride. Havde Frank så undersøgt hvad det ville betyde for Danmark hvis alle "de multinationale" så skred? Næh..det var for kompliceret.
Frank opsøgte Nestle et par gange, filmede det hele. Han holdte en tidlig morgen uden for direktørens adresse og filmede det hele,. Han ringede en milliard gange til Nestle og filmede det hele. Han kørte bil imens han kom med den ene udokumenterede bandbule efter den anden og filmede det hele. Det bibragte dog intet og udsendelsen kunne være kogt ned til et 60 sek. interview med Frank der bandede over de amoralske, svindlende "multinationale" snyltere der bare skulle lukke deres forretning og skride!
9. april 2013
Lokalavis beklager sammenblanding af journalistik og reklame | Journalisten.dk
Lokalavis beklager sammenblanding af journalistik og reklame | Journalisten.dk
Sammenblanding af reklame og redaktionel tekst/journalistik er i strid med markedsføringsloven og også i strid med de presseetiske regler.
Sammenblanding af reklame og redaktionel tekst/journalistik er i strid med markedsføringsloven og også i strid med de presseetiske regler.
27. marts 2013
Case Law, Court of Human Rights, Ashby Donald v France, Copyright versus Freedom Expression – Dirk Voorhoof and Inger Høedt-Rasmussen | Inforrm's Blog
Case Law, Court of Human Rights, Ashby Donald v France, Copyright versus Freedom Expression – Dirk Voorhoof and Inger Høedt-Rasmussen | Inforrm's Blog
Ophavsretten skal udøves under respekt af informations- og ytringsfriheden der fremgår af EMK art. 10. Men som oftest "vinder" ophavsretten, og det er sjældent man ved at påberåbe sig informations- og ytringsfriheden kan foretage handlinger der er forbudt jf. Ophavsretsloven.
Ophavsretten skal udøves under respekt af informations- og ytringsfriheden der fremgår af EMK art. 10. Men som oftest "vinder" ophavsretten, og det er sjældent man ved at påberåbe sig informations- og ytringsfriheden kan foretage handlinger der er forbudt jf. Ophavsretsloven.
Dansk fastfoodkæde: Sådan håndterer vi Facebook-chikane
Dansk fastfoodkæde: Sådan håndterer vi Facebook-chikane - ComON
Det er utvivlsomt erstatningspådragende at poste sådanne falske indlæg på en virksomheds Facebook profil eller på andre sociale medier. Virksomhedens omdømme lidt klart skade, men problemet er at det stort er umuligt at bevise en konkret økonomisk skade. Der er måske mulighed for såkaldt "tort" erstatning.
Det er utvivlsomt erstatningspådragende at poste sådanne falske indlæg på en virksomheds Facebook profil eller på andre sociale medier. Virksomhedens omdømme lidt klart skade, men problemet er at det stort er umuligt at bevise en konkret økonomisk skade. Der er måske mulighed for såkaldt "tort" erstatning.
26. marts 2013
13. marts 2013
Forslag til ændring af de presseetiske regler
Dansk Journalistforbud og Danske Meder er netop fremkommet
med et forslag til justering af de presseetiske regler. Forslaget skal først
godkendes endelig af Journalistforbundet og Danske Medier, men mon ikke det er
en formsag.
Der er tale om en kærkommen revision, uden de helt store
nyskabelser i forhold til Pressenævnets praksis, men det er gavnligt at få
denne praksis skrevet ind i regler for god presseskik. Da mediebilledet har
ændret sig markant siden de gældende
presseetiske regler blev vedtaget med online medier, med hurtig
nyhedsopdateringer, debatindlæg skrevet direkte af brugere har det givet
anledning til visse ændringer.
Du kan læse udkast til nye presseetiske regler her: http://journalisten.dk/presseetisk-ansigtsloeft
Hvor der udover en sammenligning mellem de nuværende og
forslaget også findes gode kommentarer til ændringerne.
Mediernes ”bevidstløse” videreformidling af andre mediers
historier, har givet anledning til en præcisering, hvor også gengivelse af
historier skal kontrolleres, og et medie kan altså ikke bare viderebringe andre
mediers historier uden at foretage en selvstændig kontrol af oplysningerne. Man
kan altså ikke bare automatiske forlade sig på at det første medier nok har
kontrolleret oplysningerne og sikret sig at de er korrekte.
Oplysninger der kan være skadelige eller krænkende skal
forelægges den pågældende, og nu præciseres det at man altså ikke blot kan
lægge en besked eller give en kort frist for svar. Der skal gives ”rimelig” tid
til at svare. Hvor lang tid ”rimelig” tid er afhænger af karakteren af
oplysningen på den ene side og historiens aktualitet på den anden side og
hensynet til at viderebringe vigtige aktuelle oplysninger forholdsvis hurtigt.
Angreb og svar skal bringes sammen. Det præciseres at det
gælder særligt krænkende eller skadelige udsagn. Med den kontinuerlige
viderebringelse af nyheder i ”stumper”, navnlig i elektroniske medier med løbende ”nyhedsopdateringer”,
giver ofte et problem når et genmæle/modsvar først bringes efterfølgende i en
selvstændig artikel/update, og historien splittes således op, og læseren af den
første artikel læser ikke den efterfølgende artikel hvor svaret på ”angrebet”
gengives.
Mediernes stigende brug af amatørbilleder har givet
anledning til en præcisering. Ofte bliver historier dokumenteret ved billeder
taget af borgere med kameramobiler eller kopieret fra private blogs,
facebook-profiler m.v. Medierne skal passe på ved anvendelse af sådanne
billeder der fx viser ofrer for forbrydelser eller ulykker, navnlig nærgående
billeder eller billeder taget af ofrer i krænkende situationer. Når medierne
skal vise hensyn når de selv tager billeder, skal sådanne hensyn også udøves
ved viderebringelse af billeder taget af ”amatører”.
Viderebringelse af udtalelser fremsat af børn og andre
personer der måske ikke er helt klar over virkningerne af deres udtalelser (fx
chokerede, berusede eller påvirkede personer), skal ske hensynsfuldt, og det
bør overvejes at indhente forældrenes samtykke hvis emnets karakter taler
herfor.
Pressenævnet har i flere sager udtalt kritik ved brug af
skjult kamera, og det har nu også fundet vej til de presseetiske regler. Skjult
kamera bør alene ske når den samfundsmæssige interesse i historien klart
overstiger den enkelte der optages krav på beskyttelse og den fornødne
dokumentation for et forhold ikke eller kun meget vanskeligt kan skaffes på
anden måde. Man kan altså ikke bare bruge skjult kamera for at give historien
dramatisk karakter. Historien skal altså have en samfundsmæssig betydning/relevans
der klart overstiger ”offerets” krav
på ikke at blive krænket, og det skal altid overvejes om brugen af skjult
kamera virkelig er nødvendig fordi ”beviserne” ikke med rimelighed kan skaffes
på anden måde – selvom det giver et kedeligere program.
Problemet med de netbaserede medier er at deres artikler
ofte ligger i en database der kan søges i – i princippet i al evighed. Det
medfører at disse personer aldrig bliver ”glemt”, og personer der fx har været
involveret i ulykker, straffesager eller hvis private og måske følsomme
oplysninger er gengivet, vil i mange år dukke frem når der søges på deres navn
eller de sager de har været involveret i. Det er ikke altid rimeligt i forhold
til disse personers privatliv og mulighed for at komme videre i deres liv. De
nye regler slår derfor fast at medierne, ved henvendelse fra de pågældende, bør
overveje at fjerne disse oplysninger eller fx anonymisere personerne når der er
tale om følsomme eller private oplysninger, og hvor det ikke er rimeligt at
disse personers oplysninger fortsat er offentlig tilgængelig.
Også ved videregivelse af information fra sociale medier
skal medierne udvise forsigtighed og ansvarlighed, hvilket påpeges i forslaget.
Når personer lægger oplysninger op på sociale medier som fx Facebook eller
Twitter kan det ske uden større omtanke, under følelsesmæssig påvirkning, under
påvirkning af alkohol, i chock eller lignende. Personen fjerner måske endda
oplysningerne efter at være kommet til sig selv eller efter at have tænkt sig.
Medierne viderebringelse af sådanne oplysninger kan være yderst skadelig og
kommer pludselig ud af personernes kontrol og svigtende herredømme, omtanke,
følelser og uvidenhed må ikke misbruges.
Efter de gældende regler bør medierne undgå at nævne
personers slægtsforhold, stilling, race, nationalitet, trosbekendelse eller
organisatoriske forhold, medmindre dette direkte
har med sagen at gøre. Bestemmelsen i forslaget er moderniseret og ”stilling”
er fjernet, og oplysningerne bør nu kun nævnes, når det er relevant for sagen, hvilket alt andet lige medføre en udvidelse af muligheden
for videregivelse af disse oplysninger.
I bemærkninger behandles også problemet med bidrag fra
læsere/brugere på fx debatsider/fora på medierne websites. Dette
brugergenereret indhold falder som udgangspunkt uden for medieansvarsloven og dermed
uden for Pressenævnets kompetence. Dette ændres ikke, men det præciseres at
sådanne bidrag betragtes som redigeret indhold og dermed omfattet af
medieansvarsloven og dermed Pressenævnets kompetence hvis mediet lader
indlægget forblive online selvom redaktionen faktisk er bekendt med indholdet.
Det er dog problematisk da det kan være vanskeligt at bevise for en eventuel
klager. Man må dog antage at mediet får kendskab til indholdet hvis der klages
til mediet, og mediet efter en rimelig frist fortsat lader indlægget forblive offentlig
tilgængeligt. Man må altså kunne gå ud fra at man ved en klage direkte til
mediet over et sådant brugergenereret indlæg kan bringe indlægget ind under
loven og at man derefter kan klage til Pressenævnet over indlægget.
Endelig præciseres det i bemærkningerne, men ikke i selve
reglerne, at journalistiske iscenesættelser kan være i strid med reglerne om at
meddelelser skal være korrekte (A1), hvis der ikke gøres opmærksom på at der er
tale om en egentlig iscenesættelse af en begivenhed.
Svenskere ryster på hovedet: Ny dansk lov fører til mere hemmelighedskræmmeri - Politiken.dk
Svenskere ryster p�hovedet: Ny dansk lov f�rer til mere hemmelighedskr�mmeri - Politiken.dk.
Den nye offentlighedslov er i modvind. Politikerne er ligeglade, og holder krampagtig fast i begrænsningen i aktindsigtsretten. Da man var i opposition havde piben en anden lyd.
Den nye offentlighedslov er i modvind. Politikerne er ligeglade, og holder krampagtig fast i begrænsningen i aktindsigtsretten. Da man var i opposition havde piben en anden lyd.
Driller Bødskov med video om offentlighedsloven | Journalisten.dk
Driller Bødskov med video om offentlighedsloven | Journalisten.dk
Ja man har éen holdning i opposition og langt fra magten og en anden når man sidder på taburetten.
Ja man har éen holdning i opposition og langt fra magten og en anden når man sidder på taburetten.
11. marts 2013
Mand med dæknavnet Danish Delight dømt for ulovlig streaming - Politiken.dk
Mand med dæknavnet Danish Delight dømt for ulovlig streaming - Politiken.dk
Straffesag om ophavsretskrænkelse hører til sjældenheder.
Straffesag om ophavsretskrænkelse hører til sjældenheder.
27. februar 2013
Dom: Hornsleth misbrugte foto af journalist til pornokunst - Politiken.dk
Dom: Hornsleth misbrugte foto af journalist til pornokunst - Politiken.dk
Ytringsfrihed tilsidesætter ikke ophavsretten. Spørgsmålet er om ophavsretten begrænser ytringsfriheden?
Tidligere har Højesteret faktisk tilladt brug af fotos i collager. Men retten faldt måske ikke for "tak for sidst" tanken fra Hornsleths side, men hvad skal der til for at man kan påberåbe sig ytringsfrihed for lovligt at kunne bruge andres værker. Problemet for de meget visuelle kunstnere er at man ikke som hovedregel kan citere billeder/fotos som man kan med tekst. Man må altså godt i en debat citere andres skrevne udsagn, men man kan ikke tage andres billedernog bruge dem - som hovedregel og jf. nu Østre Landsret.
En billedekunster er tidligere blevet frifundet for brug af Louis Vuitton's varemærke i et billede.
Muligvis kan Hornsleth få tilladelse til at anke sagen til Højesteret, men det kærver dog tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.
Ytringsfrihed tilsidesætter ikke ophavsretten. Spørgsmålet er om ophavsretten begrænser ytringsfriheden?
Tidligere har Højesteret faktisk tilladt brug af fotos i collager. Men retten faldt måske ikke for "tak for sidst" tanken fra Hornsleths side, men hvad skal der til for at man kan påberåbe sig ytringsfrihed for lovligt at kunne bruge andres værker. Problemet for de meget visuelle kunstnere er at man ikke som hovedregel kan citere billeder/fotos som man kan med tekst. Man må altså godt i en debat citere andres skrevne udsagn, men man kan ikke tage andres billedernog bruge dem - som hovedregel og jf. nu Østre Landsret.
En billedekunster er tidligere blevet frifundet for brug af Louis Vuitton's varemærke i et billede.
Muligvis kan Hornsleth få tilladelse til at anke sagen til Højesteret, men det kærver dog tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.
23. februar 2013
Bortviste journalister: En stram tolkning | Journalisten.dk
Bortviste journalister: En stram tolkning | Journalisten.dk
Hvem tror Poul Madsen og hans journalister egentlig de er? De har ikke ved at forfølge folk krav på et svar. "Ingen kommentarer" må de acceptere og det kan så få konsekvenser for personen, men at hævde at de har KRAV på et svar er absurd. Det er ren parparazi metoder at vedblive med at forfølge personer, og har intet med journalisme at gøre. Folketinget er politikernes arbejdsplads og det må EB acceptere. Poltikerne skal passe deres arbejde og det må EB dække, og har de ingen kommentarer skal de ikke forfølgesbaf journalister og fotografer op og ned af trapper og gange på Christiansborg.
Hvem tror Poul Madsen og hans journalister egentlig de er? De har ikke ved at forfølge folk krav på et svar. "Ingen kommentarer" må de acceptere og det kan så få konsekvenser for personen, men at hævde at de har KRAV på et svar er absurd. Det er ren parparazi metoder at vedblive med at forfølge personer, og har intet med journalisme at gøre. Folketinget er politikernes arbejdsplads og det må EB acceptere. Poltikerne skal passe deres arbejde og det må EB dække, og har de ingen kommentarer skal de ikke forfølgesbaf journalister og fotografer op og ned af trapper og gange på Christiansborg.
20. februar 2013
31. januar 2013
Ny offentlighedslov bliver ikke sendt i høring | Journalisten.dk
Ny offentlighedslov bliver ikke sendt i høring | Journalisten.dk
Historien om den nye offentlighedslov fortsætter, nu gider regeringen ikke en gang at sende loven til høring som man normalt gør. Nu gider man ikke en gang høre interessenter og dem der skal anvende loven - borgere og navnlig journalister!
Historien om den nye offentlighedslov fortsætter, nu gider regeringen ikke en gang at sende loven til høring som man normalt gør. Nu gider man ikke en gang høre interessenter og dem der skal anvende loven - borgere og navnlig journalister!
29. januar 2013
27. januar 2013
22. januar 2013
6. januar 2013
http://www.b.dk/kommentarer/facebook-en-bommert-kan-foelge-dig-resten-af-livet
http://www.b.dk/kommentarer/facebook-en-bommert-kan-foelge-dig-resten-af-livet
Har du husket at undervise dit barn i sociale medier?
Har du husket at undervise dit barn i sociale medier?
5. januar 2013
Gode råd til aktindsigt i kommuner | Åbenhedstinget
Gode råd til aktindsigt i kommuner | Åbenhedstinget
Nils Mulvads gode råd til aktindsigt på Åbenhedstinget.dk
Nils Mulvads gode råd til aktindsigt på Åbenhedstinget.dk
Abonner på:
Opslag (Atom)