Det har vi naturligvis også en App der kan klare - Læs mere HER
surviving-a-dawn-raid---july-2013.pdf
9. april 2017
Professor revser milliarddyre it-skandaler: »Sæt nu det offentlige helt fra fadet« - Opinion - LIVE
Professor revser milliarddyre it-skandaler: »Sæt nu det offentlige helt fra fadet« - Opinion - LIVE:
Jo men så læser man:
https://www.computerworld.dk/art/239560/dansk-opg-r-med-standardsystemer-derfor-kan-standardsystemer-give-store-problemer?utm_source=RSS&utm_medium=RSS&utm_campaign=RSS
Man er nødt til at erkende at det her er pokkers kompliceret, og der er ingen "one-size-fits-all" løsning her.
At tro som Kim Andersen, at det private uden sikkerhed for kunder i butikkerne, af sig selv vil bruge flere års udvikling på et nyt skatteinddrivelsessystem, patientjournalsystem eller POL-system er nok en kende naivt. Det bliver en kende mere naivt når man så anfører, at det hele så bliver meget billigere. Hvem tror man finansiere en sådan udviklingsproces?
Udsagnet: Skat skal ikke betale for at udvikle og eje it-systemer. De skal bruge og betale for at bruge nogle løsninger. Lyder jo rigtig fint.
Problemet er at det offentlige efterspørger meget store og komplekse løsninger, og der er ikke ret mange kunder, og hver kunde gennemfører udbud med forskellige afarter af særlige ønsker og krav til løsningerne. Der er næppe særlig mange leverandører på et sådant marked, og det vil forsat være de store spillere på området.
Der er jo ikke tale om et app-marked for spil til børn.
Man kan så vælge at tro at det hele bliver bedre og nemmere hvis man blot underlader at fremsætte krav, og bare lader det private selv finde ud af det hen ad vejen. Hvad gør man så efter 2 års udvikling når det offentlige siger "flot" men det var altså ikke lige det vi havde behov for?
En forudsætning for at man "bare" betaler for at bruge, forudsætter jo at der er udviklet. Hvis det ikke er udviklet kræver det nok en vis grad af sikkerhed for at kunden vil købe før der igangsættes en udvikling, og kunden vil næppe forpligte sig til køb før de har set og har sikkehed for at man kan bruge det.
'via Blog this'
Jo men så læser man:
https://www.computerworld.dk/art/239560/dansk-opg-r-med-standardsystemer-derfor-kan-standardsystemer-give-store-problemer?utm_source=RSS&utm_medium=RSS&utm_campaign=RSS
Man er nødt til at erkende at det her er pokkers kompliceret, og der er ingen "one-size-fits-all" løsning her.
At tro som Kim Andersen, at det private uden sikkerhed for kunder i butikkerne, af sig selv vil bruge flere års udvikling på et nyt skatteinddrivelsessystem, patientjournalsystem eller POL-system er nok en kende naivt. Det bliver en kende mere naivt når man så anfører, at det hele så bliver meget billigere. Hvem tror man finansiere en sådan udviklingsproces?
Udsagnet: Skat skal ikke betale for at udvikle og eje it-systemer. De skal bruge og betale for at bruge nogle løsninger. Lyder jo rigtig fint.
Problemet er at det offentlige efterspørger meget store og komplekse løsninger, og der er ikke ret mange kunder, og hver kunde gennemfører udbud med forskellige afarter af særlige ønsker og krav til løsningerne. Der er næppe særlig mange leverandører på et sådant marked, og det vil forsat være de store spillere på området.
Der er jo ikke tale om et app-marked for spil til børn.
Man kan så vælge at tro at det hele bliver bedre og nemmere hvis man blot underlader at fremsætte krav, og bare lader det private selv finde ud af det hen ad vejen. Hvad gør man så efter 2 års udvikling når det offentlige siger "flot" men det var altså ikke lige det vi havde behov for?
En forudsætning for at man "bare" betaler for at bruge, forudsætter jo at der er udviklet. Hvis det ikke er udviklet kræver det nok en vis grad af sikkerhed for at kunden vil købe før der igangsættes en udvikling, og kunden vil næppe forpligte sig til køb før de har set og har sikkehed for at man kan bruge det.
'via Blog this'
Danske firmaer accepterer alt for meget sjusk og humbug ved it-implementeringer: Fejlscoping er et kæmpe problem - Computerworld
Danske firmaer accepterer alt for meget sjusk og humbug ved it-implementeringer: Fejlscoping er et kæmpe problem - Computerworld:
Det kan der være noget om. Man er ofte meget forhippet på at afholde workshops og starte med agile projekter med gennemgang af det man tror er behov og ønsker, istedet for grundigt at undersøge hvordan situationen egentlig er i udgangspunktet. En grundig as-is øvelser er nok den bedste øvelse at starte med, selvom man umiddelbart måske synes at det er spildte kræfter at beskrive hvordan løsningen er i dag og hvilke konkrete behov der løses og hvordan, når man nu har sat penge af til et NYT system.
Men umiddelbart lyder en as-is analyse rigtig at starte med, og ellers må man jo bede leverandøren give en fast pris eller maksimal pris for at et system der som minimum kan det samme som det eksisterende - så hører man dog som kunde lige pludselig en masse forbehold og det har leverandøren jo ikke en chance for at vide o.s.v. Selv om selvsamme leverandør ikke har holdt sig tilbage for at komme med løse estimater for hvad han tror hele det nye system kommer til at koste - en pris og en tidsplan dog som regel aldrig holder.
'via Blog this'
Det kan der være noget om. Man er ofte meget forhippet på at afholde workshops og starte med agile projekter med gennemgang af det man tror er behov og ønsker, istedet for grundigt at undersøge hvordan situationen egentlig er i udgangspunktet. En grundig as-is øvelser er nok den bedste øvelse at starte med, selvom man umiddelbart måske synes at det er spildte kræfter at beskrive hvordan løsningen er i dag og hvilke konkrete behov der løses og hvordan, når man nu har sat penge af til et NYT system.
Men umiddelbart lyder en as-is analyse rigtig at starte med, og ellers må man jo bede leverandøren give en fast pris eller maksimal pris for at et system der som minimum kan det samme som det eksisterende - så hører man dog som kunde lige pludselig en masse forbehold og det har leverandøren jo ikke en chance for at vide o.s.v. Selv om selvsamme leverandør ikke har holdt sig tilbage for at komme med løse estimater for hvad han tror hele det nye system kommer til at koste - en pris og en tidsplan dog som regel aldrig holder.
'via Blog this'
7. april 2017
Ombudsmanden: Myndigheder må ikke give afslag på aktindsigt for at undgå kritisk journalistik | Information
Ombudsmanden: Myndigheder må ikke give afslag på aktindsigt for at undgå kritisk journalistik | Information:
Man kan virkelig undre sig over at det virkelig skulle være nødvendigt at gå til Ombudsmanden for at opnå et så åbenbart og klart svar. Det er faktisk rystende i sig selv.
'via Blog this'
Man kan virkelig undre sig over at det virkelig skulle være nødvendigt at gå til Ombudsmanden for at opnå et så åbenbart og klart svar. Det er faktisk rystende i sig selv.
'via Blog this'
2. april 2017
Mennesker og medier: Reklamesøjler med mundkurv på - Nybyggerne på Tv2
Mennesker og medier behandlede serien Nybyggerne på TV2 og spørgsmålet om hvorvidt der var tale om ulovlig omtale af sponsorerne til programmet. Du kan høre programmet her:
DR Netradio: Hør Mennesker og medier: Reklamesøjler med mundkurv på DR P1
Det er meget svært at nå frem til at reglerne om sponsorering ikke er overtrådt. Professor Jan Trzaskowski tager ganske vist en del forbehold om, at vi ikke kender aftalerne bag m.v. men er det nødvendigt at kende aftalerne bag - altså aftalerne mellem TV2 og sponsorerne? Efter min opfattelse nej. Aftalerne bag er ikke afgørende for hvorvidt reglerne om sponsorering er overtrådt.
Radio og Fjernsynsloven angiver:
§ 81Indholdet og programsætningen af et
sponsoreret program må ikke påvirkes af sponsor på en sådan måde, at det
indvirker på radioforetagendets eller medietjenesteudbyderens ansvar og
redaktionelle selvstændighed.Stk. 2.
Ligeledes må programindhold og programsætning ikke påvirkes af
selskaber m.v., med hvilke radio- eller fjernsynsforetagendet har
indgået kommercielle aftaler i tilknytning til programvirksomheden på en
sådan måde, at det indvirker på radio- eller fjernsynsforetagendets
ansvar og redaktionelle selvstændighed. § 82 Et sponsoreret program må ikke tilskynde til afsætning af sponsors eller
tredjemands varer eller tjenesteydelser og må ikke promovere disses
varer eller tjenesteydelser.
Det er vanskeligt at se, hvorledes TV2 i Nybyggerne overholde disse bestemmelser, når man hører deltagerne og hvordan det hele iscenesættes med optagelser med fokus på sponsorernes logoer og produkter og hvor sponsorernes logoer igen, igen og igen fremtræder i udsendelserne. Flere af de medvirkende udtaler - efter at være løst fra fra deres tavshedsforpligtelse - at de følte af og til at de medvirkede i en reklamefilm. Så anfører tilrettelæggerne ganske vist, at de selv bestemmer hvad der skal klippes og at sponsorerne ikke kan stille krav om hvordan og hvornår de medvirker. Det er dog en pseudoforklaring som virker ualmindelig utroværdigt. Når man optager den ene scene efter den anden med en sponsors butik, logoer, biler og kun har disse optagelser at "redigere i" så givet det jo sig selv. Man har optaget fordi man netop vil vise sponsorerne og det er formålet - ellers vil man sikkert også opleve at sponsorerne ville trække sig, hvis de slet ikke fik eksponering. Jo siger tilrettelæggerne men sponsorernes biler har jo logoer og så det svært ikke at vise de logoerne når de levere produkterne. Næh det er det da ikke. Der er ingen grund til at visse de billeder eller lang passager hvor deltagerne handler ind i butikkerne. Sponsorerne udtaler, at det er alle pengene værd og at de får langt bedre eksponering ved at være sponsorer i Nybyggerne end hvis de brugte de samme penge i almindelige reklamer i TV2's reklameblokke. Ja, de gør det næppe p.g.a. den ultrakorte og minimalistiske angivelse i rulleteksten når udsendelsen er slut, men naturligvis fordi de eksponeres igen og igen i selve udsendelsen. Det er meget vanskeligt - aftaler mellem parterne eller ej - at se hvorledes §81 og 82 ikke er overtrådt. Og det gælder uanset om man i TV2 selv mener, at man da fortsat selv bestemmer hvordan programmet skal klippes sammen. Kan man fortsat hævde, med den eksponering som både deltagerne og seerne har gennemskuet, at man forsat har bevaret sin redaktionelle frihed?
DR Netradio: Hør Mennesker og medier: Reklamesøjler med mundkurv på DR P1
Det er meget svært at nå frem til at reglerne om sponsorering ikke er overtrådt. Professor Jan Trzaskowski tager ganske vist en del forbehold om, at vi ikke kender aftalerne bag m.v. men er det nødvendigt at kende aftalerne bag - altså aftalerne mellem TV2 og sponsorerne? Efter min opfattelse nej. Aftalerne bag er ikke afgørende for hvorvidt reglerne om sponsorering er overtrådt.
Radio og Fjernsynsloven angiver:
sponsoreret program må ikke påvirkes af sponsor på en sådan måde, at det
indvirker på radioforetagendets eller medietjenesteudbyderens ansvar og
redaktionelle selvstændighed.Stk. 2.
Ligeledes må programindhold og programsætning ikke påvirkes af
selskaber m.v., med hvilke radio- eller fjernsynsforetagendet har
indgået kommercielle aftaler i tilknytning til programvirksomheden på en
sådan måde, at det indvirker på radio- eller fjernsynsforetagendets
ansvar og redaktionelle selvstændighed.
tredjemands varer eller tjenesteydelser og må ikke promovere disses
varer eller tjenesteydelser.
Pressenævnet kritiserer Ekstra Bladet for at omtale klagers anmodning om sletning - Pressenævnet
Pressenævnet kritiserer Ekstra Bladet for at omtale klagers anmodning om sletning - Pressenævnet
Af afgørelsen kan så udledes, at omtale af en klage til Pressenævnet mod et medie, om at slette tidligere artikler om en person eller redigere tidligere artikler således at en personen anonymiseres i artiklerne eller på anden måde sørge for at offentligheden ikke længere kan finde disse artikler om personen, i sig selv er en overtrædelse af de presseetiske regler.
B1 - beskyttelse af privatlivets fred og personlig anseelse. C8 - omtale af tidligere straffesager og selve formålet med punktet om anonymisering i B8.
De Presseetiske regler kan du læse her http://danskemedier.dk/wp-content/uploads/2013/05/2013-05-22-god-presseskik.pdf
Det skal bemærkes at klageren - jetset dronningen - tabte sagerne for Pressenævnet, da Pressenævnet ikke mente at det var strid med god presseskik, fortsat at have omtalerne liggende digitalt og søgbar på en lang række mediers websites.
Det er naturligvis problematisk at en klage om en "krænkende omtale" på den måde bare generer omtale påny, men omvendt er det også problematisk at det i sig selv er strid med de presseetiske regler at omtale klagen. Hvad med omtalerne der ligger efter Pressenævnets kendelse om ikke at pålægge medierne at slette de pågældende artikler? Og ville det have gjort en forskel hvis Pressenævnets kendelse havde pålagt medierne at slette eller anonymisere artiklerne?
Problematisk afgørelse. I Pressenævnet var stemmerne 2-2 men formandens stemme er afgørende ved stemmelighed.
Af afgørelsen kan så udledes, at omtale af en klage til Pressenævnet mod et medie, om at slette tidligere artikler om en person eller redigere tidligere artikler således at en personen anonymiseres i artiklerne eller på anden måde sørge for at offentligheden ikke længere kan finde disse artikler om personen, i sig selv er en overtrædelse af de presseetiske regler.
B1 - beskyttelse af privatlivets fred og personlig anseelse. C8 - omtale af tidligere straffesager og selve formålet med punktet om anonymisering i B8.
De Presseetiske regler kan du læse her http://danskemedier.dk/wp-content/uploads/2013/05/2013-05-22-god-presseskik.pdf
Det skal bemærkes at klageren - jetset dronningen - tabte sagerne for Pressenævnet, da Pressenævnet ikke mente at det var strid med god presseskik, fortsat at have omtalerne liggende digitalt og søgbar på en lang række mediers websites.
Det er naturligvis problematisk at en klage om en "krænkende omtale" på den måde bare generer omtale påny, men omvendt er det også problematisk at det i sig selv er strid med de presseetiske regler at omtale klagen. Hvad med omtalerne der ligger efter Pressenævnets kendelse om ikke at pålægge medierne at slette de pågældende artikler? Og ville det have gjort en forskel hvis Pressenævnets kendelse havde pålagt medierne at slette eller anonymisere artiklerne?
Problematisk afgørelse. I Pressenævnet var stemmerne 2-2 men formandens stemme er afgørende ved stemmelighed.
Abonner på:
Opslag (Atom)