Copenhagen Flames partners with Bird & Bird

Så er der dømt eSport. Et forholdsvis nyt område med stort potentiale. Passer lige ned i Bird & Bird kompetencerne indenfor sporsret, medieret, underholdningsbranchen, digitale forretningsmodeller og beskyttelse af navne og brandrettigheder, og så har vi dygtige kollegaer over hele verden der kan hjælpe.....er for meget cola fx. dopping  og er der noget der hedder digital dopping hvis man fifler med hardwaren? Må man bruge snydekoder?
Læs mere om samarbejdet her:
http://www.esportsinsider.com/2017/03/copenhagen-flames-partners-bird-bird/

Brexit - hvad er de juridiske konsekvenser

Bliv klogere via Bird & Bird og vores Brexit Task-force.

Storbritanniens har nu indledt forhandling om britisk udtræden af EU. Som det eneste internationale advokatkontor i Danmark, har Bird & Bird via alle vores dygtige engelske kollegaer de optimale forudsætninger for at rådgive om hvad UK's udtræden vil betyde for din virksomhed og branche - kig på vores EU Legislation Tracker for et hurtigt overblik over det juridiske Brexit-landskab, eller giv mig et ring eller send en e-mail! Vi har været klar længe!

Brexit - What are the legal implications?

Hvem ejer Victor Borge og Jørgen 'Gamle' Hansen?

Interessant problemstilling Olav Skaaning Andersen rejser her:

Hvem ejer Victor Borge og Jørgen 'Gamle' Hansen? - Olav Skaaning Andersen - Blogs - Debat


For personer i levende live har vi dels privatlivsbeskyttelsesregler i straffeloven og vi har det vi jurister kalder "retten til eget billede" og i et vist omfang "retten til egen historie". Det betyder at ingen uden samtykke fra mig må kommercialisere mit navn og "person" fx. tage et billede af mig og bruge mig i en reklame.

Brug af personer i en historiske kontekst er straks mere problematisk, og her må personer finde sig i at blive portrætteret og gengivet i de sammenhænge de optrådte i, uanset om det er lidet flatterende og måske endda stiller personen i et rigtig dårligt lys. Her er personerne igen beskyttet af reglerne om beskyttelse af privatlivet i straffeloven, der fx. forbyder andre at videregive helt private oplysninger. Endvidere er personen beskyttet af injurielovgivning fx. hvis de i en dokumentar eller film i strid med sandheden beskyldes for at have begået noget strafbart.

Den problemstilling Olav Skaaning Andersen dog rejser vedrører situationen for forfatteren - forfatter 1 - af en historie eller biografi om en kendt person.

Må en anden forfatter bruge faktuelle oplysningerne som forfatter 1 skrev i sin bog eller må en filmproducent lave en film om personen der bl.a. gør flittigt brug af de oplysninger som forfatter 1 møjsommeligt efter årelang research har gravet frem?

Svaret er som udgangspunkt "JA".

En forfatter kan ikke opnå en beskyttelse/eneret til faktuelle oplysninger blot fordi vedkommende var den første der "gravede" oplysningerne frem og offentliggjorde dem i en bog. En forfatter kan ikke opnå eneret til fakta, selve "historien" eller til kilder. Forfatter 2 må naturligvis ikke kopiere og skrive af, men må dog jf. ophavsretsloven citere i mindre omfang, og naturligvis gør brug af de faktuelle oplysninger og kilder forfatter 1 har gengivet i sin bog.

Det er naturligvis træls for forfatter 1 fx. at der kan komme en filmproducent eller forfatter 2 og "hugge" historien og alle fakta, men sådan må det jo være, da man ellers får en hel uholdbar situation af en person kan opnå eneret på en anden historisk persons historie og den der første gang gengiver fakta opnår eneret til at måtte bruge disse oplysninger.

Olav Skaaning Andersen advokere for at det må betragtes som "god skik", at opliste kilder og kreditere forfattere til værker hvorfra forfatter 2 eller filmproducenten har gjort flittigt brug af oplysninger til brug for deres værker. Det kan dog være rigtig mange kilder og helt håbløst.

Kilder har næppe et retskrav på at blive nævnt, men jeg er enig med Olav; det må betragtes som god skik at man kredittere kilderne til ellers ikke offentliggjorte oplysninger/scener fra hovedværker som man gør flittigt brug af.

Har advokater klienter eller kunder?

Advarsel: Dette indlæg har intet med teknologi eller medier at gøre!

Men jeg ser ofte omverdenen betegne advokaters klienter som "kunder", og det har nu også bredt sig til standen selv, og selv Kammeradvokaten betegner deres største klient som "kunde" har jeg lige læst.

Advokater har ikke kunder. De har klienter!

Det er ikke snopperi eller gammeldags sprogbrug, men ganske enkelt en betegnelse for en særlig form for "kunde" om man vil. Klienter er ikke "kunder", men derimod klienter der er beskyttet efter helt særlige regler. Vi kan som advokater fx. ikke bare tage en ny klient eller sag ind, uden først at undersøge om der er habilitetsproblemer - altså repræsenterer vi andre klienter med modsatrettede interesser. Vi har både ret og nogle gange pligt til at afvise en klient eller en sag. Vi har tavshedspligt i forhold til alt hvad klienten fortællers os (bortset fra ganske få undtagelser). Vi skal være uafhængige af andre interesser når vi repræsenterer klienter og vi skal varetage klientens interessse og rådgive klienten. I visse situationer har vi dog pligt til at varetage samfundets interesser også selvom det betyder at vi må gøre noget som klienten egentlig ikke ønsker. Når vi opbevarer klientens midler står de heller ikke bare på en tilfældig bankkonto men på en klientkonto, og vi skal hver dag lave en præcis opgørelse over disse penge da de ikke må blandes sammen med vores egne penge. Vi har faktisk et helt regelsæt - de advokatetiske regler - som vi skal følge i forhold til vores klienter, og det er faktisk regler som kan medføre bøder og endda frakendelse af retten til at virke som advokat, hvis vi ikke behandler klienten ordentlig.

Der findes altså en masse regler for advokaters "salg" til klienter og vores behandling af klienter, som ikke gælder for helt almindelige kunder i det lokale supermarked.

At betegne advokaters "kunder" som klienter er netop af respekt for dem og for at signalere, at der gælder helt specielle regler for os og dem. En læge har heller ikke kunder men patienter, en skole har ikke kunder men elever, en kommune har ikke kunder men borgere, et flyselskab har passagere m.v.

Det er en forfladigelse af sproget og et signal om at "kunden" bare er er en kommerciel kunde som enhver anden kunde i en butik. Det er ofte et forsøg på at være "usnoppet" og i "øjenhøjde" og at "vi tænker kommercielt på dig som kunde" (og kunden har altid ret - hvilket faktisk kan give dig problemer advokatetisk hvis du praktiserer den tilgang!)

Hos mig er du derfor aldrig bare en kunde - du er min klient og jeg er din advokat!