Case Law, Court of Human Rights, Ashby Donald v France, Copyright versus Freedom Expression – Dirk Voorhoof and Inger Høedt-Rasmussen | Inforrm's Blog
Ophavsretten skal udøves under respekt af informations- og ytringsfriheden der fremgår af EMK art. 10. Men som oftest "vinder" ophavsretten, og det er sjældent man ved at påberåbe sig informations- og ytringsfriheden kan foretage handlinger der er forbudt jf. Ophavsretsloven.
27. marts 2013
Dansk fastfoodkæde: Sådan håndterer vi Facebook-chikane
Dansk fastfoodkæde: Sådan håndterer vi Facebook-chikane - ComON
Det er utvivlsomt erstatningspådragende at poste sådanne falske indlæg på en virksomheds Facebook profil eller på andre sociale medier. Virksomhedens omdømme lidt klart skade, men problemet er at det stort er umuligt at bevise en konkret økonomisk skade. Der er måske mulighed for såkaldt "tort" erstatning.
Det er utvivlsomt erstatningspådragende at poste sådanne falske indlæg på en virksomheds Facebook profil eller på andre sociale medier. Virksomhedens omdømme lidt klart skade, men problemet er at det stort er umuligt at bevise en konkret økonomisk skade. Der er måske mulighed for såkaldt "tort" erstatning.
26. marts 2013
13. marts 2013
Forslag til ændring af de presseetiske regler
Dansk Journalistforbud og Danske Meder er netop fremkommet
med et forslag til justering af de presseetiske regler. Forslaget skal først
godkendes endelig af Journalistforbundet og Danske Medier, men mon ikke det er
en formsag.
Der er tale om en kærkommen revision, uden de helt store
nyskabelser i forhold til Pressenævnets praksis, men det er gavnligt at få
denne praksis skrevet ind i regler for god presseskik. Da mediebilledet har
ændret sig markant siden de gældende
presseetiske regler blev vedtaget med online medier, med hurtig
nyhedsopdateringer, debatindlæg skrevet direkte af brugere har det givet
anledning til visse ændringer.
Du kan læse udkast til nye presseetiske regler her: http://journalisten.dk/presseetisk-ansigtsloeft
Hvor der udover en sammenligning mellem de nuværende og
forslaget også findes gode kommentarer til ændringerne.
Mediernes ”bevidstløse” videreformidling af andre mediers
historier, har givet anledning til en præcisering, hvor også gengivelse af
historier skal kontrolleres, og et medie kan altså ikke bare viderebringe andre
mediers historier uden at foretage en selvstændig kontrol af oplysningerne. Man
kan altså ikke bare automatiske forlade sig på at det første medier nok har
kontrolleret oplysningerne og sikret sig at de er korrekte.
Oplysninger der kan være skadelige eller krænkende skal
forelægges den pågældende, og nu præciseres det at man altså ikke blot kan
lægge en besked eller give en kort frist for svar. Der skal gives ”rimelig” tid
til at svare. Hvor lang tid ”rimelig” tid er afhænger af karakteren af
oplysningen på den ene side og historiens aktualitet på den anden side og
hensynet til at viderebringe vigtige aktuelle oplysninger forholdsvis hurtigt.
Angreb og svar skal bringes sammen. Det præciseres at det
gælder særligt krænkende eller skadelige udsagn. Med den kontinuerlige
viderebringelse af nyheder i ”stumper”, navnlig i elektroniske medier med løbende ”nyhedsopdateringer”,
giver ofte et problem når et genmæle/modsvar først bringes efterfølgende i en
selvstændig artikel/update, og historien splittes således op, og læseren af den
første artikel læser ikke den efterfølgende artikel hvor svaret på ”angrebet”
gengives.
Mediernes stigende brug af amatørbilleder har givet
anledning til en præcisering. Ofte bliver historier dokumenteret ved billeder
taget af borgere med kameramobiler eller kopieret fra private blogs,
facebook-profiler m.v. Medierne skal passe på ved anvendelse af sådanne
billeder der fx viser ofrer for forbrydelser eller ulykker, navnlig nærgående
billeder eller billeder taget af ofrer i krænkende situationer. Når medierne
skal vise hensyn når de selv tager billeder, skal sådanne hensyn også udøves
ved viderebringelse af billeder taget af ”amatører”.
Viderebringelse af udtalelser fremsat af børn og andre
personer der måske ikke er helt klar over virkningerne af deres udtalelser (fx
chokerede, berusede eller påvirkede personer), skal ske hensynsfuldt, og det
bør overvejes at indhente forældrenes samtykke hvis emnets karakter taler
herfor.
Pressenævnet har i flere sager udtalt kritik ved brug af
skjult kamera, og det har nu også fundet vej til de presseetiske regler. Skjult
kamera bør alene ske når den samfundsmæssige interesse i historien klart
overstiger den enkelte der optages krav på beskyttelse og den fornødne
dokumentation for et forhold ikke eller kun meget vanskeligt kan skaffes på
anden måde. Man kan altså ikke bare bruge skjult kamera for at give historien
dramatisk karakter. Historien skal altså have en samfundsmæssig betydning/relevans
der klart overstiger ”offerets” krav
på ikke at blive krænket, og det skal altid overvejes om brugen af skjult
kamera virkelig er nødvendig fordi ”beviserne” ikke med rimelighed kan skaffes
på anden måde – selvom det giver et kedeligere program.
Problemet med de netbaserede medier er at deres artikler
ofte ligger i en database der kan søges i – i princippet i al evighed. Det
medfører at disse personer aldrig bliver ”glemt”, og personer der fx har været
involveret i ulykker, straffesager eller hvis private og måske følsomme
oplysninger er gengivet, vil i mange år dukke frem når der søges på deres navn
eller de sager de har været involveret i. Det er ikke altid rimeligt i forhold
til disse personers privatliv og mulighed for at komme videre i deres liv. De
nye regler slår derfor fast at medierne, ved henvendelse fra de pågældende, bør
overveje at fjerne disse oplysninger eller fx anonymisere personerne når der er
tale om følsomme eller private oplysninger, og hvor det ikke er rimeligt at
disse personers oplysninger fortsat er offentlig tilgængelig.
Også ved videregivelse af information fra sociale medier
skal medierne udvise forsigtighed og ansvarlighed, hvilket påpeges i forslaget.
Når personer lægger oplysninger op på sociale medier som fx Facebook eller
Twitter kan det ske uden større omtanke, under følelsesmæssig påvirkning, under
påvirkning af alkohol, i chock eller lignende. Personen fjerner måske endda
oplysningerne efter at være kommet til sig selv eller efter at have tænkt sig.
Medierne viderebringelse af sådanne oplysninger kan være yderst skadelig og
kommer pludselig ud af personernes kontrol og svigtende herredømme, omtanke,
følelser og uvidenhed må ikke misbruges.
Efter de gældende regler bør medierne undgå at nævne
personers slægtsforhold, stilling, race, nationalitet, trosbekendelse eller
organisatoriske forhold, medmindre dette direkte
har med sagen at gøre. Bestemmelsen i forslaget er moderniseret og ”stilling”
er fjernet, og oplysningerne bør nu kun nævnes, når det er relevant for sagen, hvilket alt andet lige medføre en udvidelse af muligheden
for videregivelse af disse oplysninger.
I bemærkninger behandles også problemet med bidrag fra
læsere/brugere på fx debatsider/fora på medierne websites. Dette
brugergenereret indhold falder som udgangspunkt uden for medieansvarsloven og dermed
uden for Pressenævnets kompetence. Dette ændres ikke, men det præciseres at
sådanne bidrag betragtes som redigeret indhold og dermed omfattet af
medieansvarsloven og dermed Pressenævnets kompetence hvis mediet lader
indlægget forblive online selvom redaktionen faktisk er bekendt med indholdet.
Det er dog problematisk da det kan være vanskeligt at bevise for en eventuel
klager. Man må dog antage at mediet får kendskab til indholdet hvis der klages
til mediet, og mediet efter en rimelig frist fortsat lader indlægget forblive offentlig
tilgængeligt. Man må altså kunne gå ud fra at man ved en klage direkte til
mediet over et sådant brugergenereret indlæg kan bringe indlægget ind under
loven og at man derefter kan klage til Pressenævnet over indlægget.
Endelig præciseres det i bemærkningerne, men ikke i selve
reglerne, at journalistiske iscenesættelser kan være i strid med reglerne om at
meddelelser skal være korrekte (A1), hvis der ikke gøres opmærksom på at der er
tale om en egentlig iscenesættelse af en begivenhed.
Svenskere ryster på hovedet: Ny dansk lov fører til mere hemmelighedskræmmeri - Politiken.dk
Svenskere ryster p�hovedet: Ny dansk lov f�rer til mere hemmelighedskr�mmeri - Politiken.dk.
Den nye offentlighedslov er i modvind. Politikerne er ligeglade, og holder krampagtig fast i begrænsningen i aktindsigtsretten. Da man var i opposition havde piben en anden lyd.
Den nye offentlighedslov er i modvind. Politikerne er ligeglade, og holder krampagtig fast i begrænsningen i aktindsigtsretten. Da man var i opposition havde piben en anden lyd.
Driller Bødskov med video om offentlighedsloven | Journalisten.dk
Driller Bødskov med video om offentlighedsloven | Journalisten.dk
Ja man har éen holdning i opposition og langt fra magten og en anden når man sidder på taburetten.
Ja man har éen holdning i opposition og langt fra magten og en anden når man sidder på taburetten.
11. marts 2013
Mand med dæknavnet Danish Delight dømt for ulovlig streaming - Politiken.dk
Mand med dæknavnet Danish Delight dømt for ulovlig streaming - Politiken.dk
Straffesag om ophavsretskrænkelse hører til sjældenheder.
Straffesag om ophavsretskrænkelse hører til sjældenheder.
Abonner på:
Opslag (Atom)