5. december 2013
2. december 2013
Klagemyndigheder oprørte over DR-dokumentar | Journalisten.dk
Klagemyndigheder oprørte over DR-dokumentar | Journalisten.dk
Efterhånden et problem med de mange dokumentarprogrammer der tiltrækker mere kritik end de "problematiske" forhold de ønsker at afdække. Især indkøbte "dokumentarprogrammer" fra såkaldte produktionsselskaber er problematiske. Man kan jo også få den mistanke at dokumentarprogrammer der ikke rigtig afsløre noget vi kan forarges over kan være vanskelige at afsætte, og så er præmisserne og konklusionen givet på forhånd.
Efterhånden et problem med de mange dokumentarprogrammer der tiltrækker mere kritik end de "problematiske" forhold de ønsker at afdække. Især indkøbte "dokumentarprogrammer" fra såkaldte produktionsselskaber er problematiske. Man kan jo også få den mistanke at dokumentarprogrammer der ikke rigtig afsløre noget vi kan forarges over kan være vanskelige at afsætte, og så er præmisserne og konklusionen givet på forhånd.
30. november 2013
23. november 2013
Er DR’s Skattely-programmer manipulation? - Propaganda - JP Blogs
Er DR’s Skattely-programmer manipulation? - Propaganda - JP Blogs
En klage til Pressenævnet vil næppe kaste lys over sagen. I flere lignende sager har Pressenævnet måttet kaste håndklædet i ringen når der er tale om at skulle bevise hvad der egentlig er foregået før, under og efter de viste indslag klippet fra flere timers råbånd. Hvorfor? Fordi Pressenævnet ikke kan kræve råbånd udleveret og mediet - ja de har som princip at de ikke udlevere råbånd - se http://
Sager for Pressenævnet vedr. omstændighederne ved optagelse og brug af skjult kamera er derfor som udgangspunkt håbløse, da gennemgang af råbåndene normalt vil være en forudsætning for at nævnet kan tage stilling til klagen.
En klage til Pressenævnet vil næppe kaste lys over sagen. I flere lignende sager har Pressenævnet måttet kaste håndklædet i ringen når der er tale om at skulle bevise hvad der egentlig er foregået før, under og efter de viste indslag klippet fra flere timers råbånd. Hvorfor? Fordi Pressenævnet ikke kan kræve råbånd udleveret og mediet - ja de har som princip at de ikke udlevere råbånd - se http://
Skjulte optagelser stiller bare ekstrem høje krav til etik og moral hos journalisten både i forhold til optagelse, klip og efterfølgende redigering med speak, baggrundsinformation m.v.
Se fx. http://www.ekkofilm.dk/artikler/det-fatale-klip/ fra dokumentaren - DR-dokumentaren "Det tager børn da ikke skade af "fra 2003. Her blev der vist manipulerende klip, som fik en dagplejemoder til at fremstå som om hun slog børnene.
Se fx. også sagen: http://www.pressenaevnet.dk/S%C3%B8g-Nyheder.aspx?M=News&PID=127&NewsID=7292, hvor Pressenævnet udtaler: Nævnet har ikke haft adgang til råbåndene ved bedømmelsen, så det er ikke muligt for nævnet at se, om TV 2s beskrivelse af optagelserne er misvisende.
Sager for Pressenævnet vedr. omstændighederne ved optagelse og brug af skjult kamera er derfor som udgangspunkt håbløse, da gennemgang af råbåndene normalt vil være en forudsætning for at nævnet kan tage stilling til klagen.
18. november 2013
En solohistorie med usaglige betingelser
En solohistorie med usaglige betingelser - Politiken.dk
En offentlig myndighed kan ikke blot frit fastsætte betingelser for at ville fordre pressen med information. Det skal være saglige betingelser. Men hvor går grænsen? Solohistorier og retten til at bringe historier først er vel en uskik i sig selv? Hvorfor skal visse medier have oplysningerne før andre? Jo hvis de har spurgt efter dem og andre ikke har, men kan en forvaltning kontakte éet medie med en historie og dermed styre hvilket medie der sætter dagsordenen, med frygt for at forvaltningen nok vælger et "venligtsindet" medie.
En offentlig myndighed kan ikke blot frit fastsætte betingelser for at ville fordre pressen med information. Det skal være saglige betingelser. Men hvor går grænsen? Solohistorier og retten til at bringe historier først er vel en uskik i sig selv? Hvorfor skal visse medier have oplysningerne før andre? Jo hvis de har spurgt efter dem og andre ikke har, men kan en forvaltning kontakte éet medie med en historie og dermed styre hvilket medie der sætter dagsordenen, med frygt for at forvaltningen nok vælger et "venligtsindet" medie.
16. november 2013
Brug af skjult kamera – offentliggørelse og videregivelse af råbånd
Brug af skjult kamera skal man som journalist være yderst
varsom med at gøre brug af. Som udgangspunkt er det strafbart, at optage
personer der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted, ligesom det som
udgangspunkt heller ikke vil være lovligt at viderebringe sådanne optagelser. Straffelovens
§§ 264 a, 264 c og 264 d.
Der kan dog være særlige tilfælde hvor det ikke vil være
strafbart at filme og/eller viderebringe optagelser optaget med skjult kamera,
navnlig når det sker i journalistisk øjemed. Som udgangspunkt kræves det, at det der dokumenteres ved brug af
skjult kamera har en væsentlig samfundsmæssig relevans, at det ikke er muligt at dokumentere det på anden mindre
indgribende måde, at det har
væsentlig betydning af viderebringe optagelsen (ét forhold er fremskaffelse af
dokumentationen, et andet forhold der skal vurderes er hvorvidt optagelsen skal
offentliggøres), at offentliggørelsen
sker under videst mulig hensyn til den/de personer der ”medvirker”, og såfremt
identiteten af den/de ”medvirkende” ikke har afgørende betydning, skal disse
personers identitet sløres fx ved sløring af ansigter, sorte ”bjælker” for
ansigtet og stemmesløring.
Udover en mulig straffelovsovertrædelse skal medier
underlagt medieansvarsloven endvidere være opmærksom på en mulig overtrædelse
af reglerne for god presseskik (nr. B.7), der har følgende ordlyd:
”Offentliggørelse af skjulte optagelser bør kun ske,
hvis de medvirkende har givet samtykke, eller hvis den samfundsmæssige
interesse klart overstiger den enkeltes krav på beskyttelse, og den fornødne
journalistiske dokumentation ikke eller kun meget vanskeligt kan skaffes på
anden måde.”
I forbindelse med bl.a. DR’s udsendelse om rådgivere og
bankers mulige medvirken til at bringe formuer i skattely og mulig
skatteunddragelse har der været en del diskussion af, hvorvidt DR skulle eller
kunne offentliggøre råbåndene fra optagelserne af møder med flere medarbejdere
i Jyske Bank.
DR har udover at henvise til interne regler i DR også
henvist til, at dette ikke er muligt uden at overtræde straffeloven. Det er både
rigtigt og forkert.
Da straffeloven netop skal beskytte, de personer der
”medvirker” i optagelsen, vil det være lovligt at offentligøre råbåndene med de
fulde optagelser af samtlige møder, såfremt de ”medvirkende” samtykker til en
sådan offentliggørelse.
DR kan dog næppe offentliggøre råbåndene, eller for den sags
skyld overdrage en kopi til Jyske Bank, uden disse personers samtykke. Selvom
de ansatte er ansat i Jyske Bank, selvom optagelserne er optaget i Jyske Banks
lokaler og selvom optagelserne stiller spørgsmålstegn ved Jyske Banks adfærd i
det hele taget, kan Jyske Bank ikke samtykke eller give tilladelse til
offentliggørelse, idet det er de ”medvirkende” ansatte der filmes, og det er
deres interesser der beskyttes efter loven.
Offentliggørelse af skjulte optagelse skal ske så skånsomt
som muligt, og der kan være alle mulige uvæsentlige forhold og private
informationer (meget tænkeligt hvis det er korrekt at det drejer sig om mere
end 11 timers råbånd) på råbåndene som ikke har samfundsmæssig relevans, og der
må alene bringes de dele der har en samfundsmæssig relevans. Et samtykke fra de
medvirkende er derfor en forudsætning for offentliggørelse af råbåndene,
medmindre de samlede optagelser har så stor samfundsmæssig relevans der saglig
kan begrunde en offentliggørelse – hvilket næppe er tilfældet.
Problemet med skjulte optagelser er at de er meget
effektfulde, og halvdårlige optagelser med håndholdt kamera og halvdårlig lyd,
med slørede personer/stemmer næsten altid automatisk giver et indtryk af at der
foregår noget ulovligt/suspekt. I sagen med DR’s udsendelser om skattely er der
endvidere påstande fremme om, at der er foretaget en problematisk klipning,
herunder at udsagn er taget ud af sammenhængen, samt at væsentlige information
er udeladt. Her kan den baggrundsinformation og ”speak” der i øvrigt bringes i
udsendelsen medføre ,at indholdet af skjulte optagelser forvrænges, fordi
”scenen” sættes via baggrundsinformationen, speaks m.v. således at klippene fra
de skjulte optagelser opfattes i et helt andet lys. Fremlæggelse af råbåndene
kan enten bekræfte sådanne beskyldninger mod DR eller underbygge DR’s påstand
om at de klip der vises giver et
retvisende billede.
Såfremt DR’s udsendelse giver et forkert billede af hvad der
sket under møderne med fx Jyske Bank, kan dette medføre erstatningsansvar for
DR (redaktører, journalister m.v.) og der kan være tale om injurier, idet Jyske
Bank beskyldes for at have opfordret/medvirket til strafbare forhold og/eller
for at have optrådt dybt amoralsk.
14. november 2013
Skatterådgivning og skjult kamera - Kronikker | www.b.dk
Skatterådgivning og skjult kamera - Kronikker | www.b.dk
Skjult kamera er og bliver dybt problematisk. Vi får måske ikke som seer præmisserne, alle oplysninger som de optagne rådgivere har fået forelagt. Hvis der så også er tvivl om de skattemæssige regler og der bliver klippet problematisk så står man med et gevaldigt troværdighedsproblem.
Skjult kamera er og bliver dybt problematisk. Vi får måske ikke som seer præmisserne, alle oplysninger som de optagne rådgivere har fået forelagt. Hvis der så også er tvivl om de skattemæssige regler og der bliver klippet problematisk så står man med et gevaldigt troværdighedsproblem.
31. oktober 2013
TV 2 ØSTJYLLAND renset
Tv 2 Østjylland er nu endelig frifundet for at have opfordret bilist til at køre "rådent".
TV 2 | ØSTJYLLAND | TV 2 ØSTJYLLAND renset | Nyheder | Østjylland
TV 2 | ØSTJYLLAND | TV 2 ØSTJYLLAND renset | Nyheder | Østjylland
30. oktober 2013
domstol.dk - Historiker frifundet for injurier mod journalist pågrund af udtalelser om agentvirksomhed for KGB og desinformation under Den Kolde Krig
domstol.dk - Historiker frifundet for injurier mod journalist pågrund af udtalelser om agentvirksomhed for KGB og desinformation under Den Kolde Krig
Formentlig endelig afgørelse i injuriesagen anlagt af Dragsdahl mod historiker Bent Jensen der endte med en frifindelse af Bent Jensen. Krænkelsen af Dragsdahl måtte vige for Bent Jensens ytringsfrihed. Som altid i den type af sager en meget konkret afgørelse.
Ja - Bent Jensens ytringer var krænkende, men omvendt var de fremsat på baggrund af dokumenter fra PET der støttede Bent Jensens udsagn. Bent Jensen beskyldte ikke Dragsdahl for at have overtrådt straffeloven om spionage m.v., men angav bl.a. at Dragsdahl af PET blev betragtet som "agent" (der foreligger ikke en egentlig fast definition af "agent") i et eller omfang der havde en vis forbindelse med russiske efterretningsagenter og at han udøvede desinformation.
Landsretten ligger dog også vægt på at Dragsdahl var en ivrig samfundsdebatør og dermed måtte tale kritik og der blev stillet spørgsmålstegn for hans bevæggrunde og mulig påvirkning fra andre "magter".
Som landsretten anfører:
Formentlig endelig afgørelse i injuriesagen anlagt af Dragsdahl mod historiker Bent Jensen der endte med en frifindelse af Bent Jensen. Krænkelsen af Dragsdahl måtte vige for Bent Jensens ytringsfrihed. Som altid i den type af sager en meget konkret afgørelse.
Ja - Bent Jensens ytringer var krænkende, men omvendt var de fremsat på baggrund af dokumenter fra PET der støttede Bent Jensens udsagn. Bent Jensen beskyldte ikke Dragsdahl for at have overtrådt straffeloven om spionage m.v., men angav bl.a. at Dragsdahl af PET blev betragtet som "agent" (der foreligger ikke en egentlig fast definition af "agent") i et eller omfang der havde en vis forbindelse med russiske efterretningsagenter og at han udøvede desinformation.
Landsretten ligger dog også vægt på at Dragsdahl var en ivrig samfundsdebatør og dermed måtte tale kritik og der blev stillet spørgsmålstegn for hans bevæggrunde og mulig påvirkning fra andre "magter".
Som landsretten anfører:
Der er således ikke tale om grundløse beskyldninger om desinformation, idet Bent Jensen har haft et faktuelt grundlag for sin kritik.Landsretten lægger også vægt på, at Bent Jensen har udtalt sig som historiker i landsdækkende aviser, at Jørgen Dragsdahl er en kendt og aktiv journalist og debattør, at der er tale om et emne af offentlig interesse, at udtalelserne i det væsentlige har karakter af værdi domme, samt de vide rammer for ytringsfrihed, der må gælde med hensyn til kritiske udtalelser om emner af samfundsmæssig interesse.På den baggrund og efter en samlet afvejning af hensynet til Bent Jensensytringsfrihed over for hensynet til Jørgen Dragsdahls omdømme finder landsretten, at Bent Jensens fremsættelse af ærefornærmende sigtelser mod Jørgen Dragsdahl om desinformation (udsagn nr. 15-19 og 26-31) er berettiget efter straffelovens § 267 og § 269, stk. 1, som fortolket i lyset af artikel 8 og artikel 10 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
5. oktober 2013
Zetland: TV 2 brød aftale om kreditering | Journalisten.dk
Zetland: TV 2 brød aftale om kreditering | Journalisten.dk
Er det god skik at citere hvem der først bragte en historie? Man har ikke ophavsret til historien bag, herunder kilder og oplysninger der iøvrigt er offentlig tilgængelig.
Er det god skik at citere hvem der først bragte en historie? Man har ikke ophavsret til historien bag, herunder kilder og oplysninger der iøvrigt er offentlig tilgængelig.
22. september 2013
31. maj 2013
Abonner på:
Opslag (Atom)