Undskylder dårlig ide DR og politiet i bitter strid - Danmark | www.bt.dk

Undskylder dårlig ide: DR og politiet i bitter strid - Danmark | www.bt.dk

Dårlig journalistisk arbejde igen.

Er DR’s Skattely-programmer manipulation? - Propaganda - JP Blogs

Er DR’s Skattely-programmer manipulation? - Propaganda - JP Blogs

En klage til Pressenævnet vil næppe kaste lys over sagen. I flere lignende sager har Pressenævnet måttet kaste håndklædet i ringen når der er tale om at skulle bevise hvad der egentlig er foregået før, under og efter de viste indslag klippet fra flere timers råbånd. Hvorfor? Fordi Pressenævnet ikke kan kræve råbånd udleveret og mediet - ja de har som princip at de ikke udlevere råbånd - se http://

www.journalisten.dk/retten-til-rabandene

 

Skjulte optagelser stiller bare ekstrem høje krav til etik og moral hos journalisten både i forhold til optagelse, klip og efterfølgende redigering med speak, baggrundsinformation m.v.

 

Se fx. http://www.ekkofilm.dk/artikler/det-fatale-klip/ fra dokumentaren - DR-dokumentaren "Det tager børn da ikke skade af "fra 2003. Her blev der vist manipulerende klip, som fik en dagplejemoder til at fremstå som om hun slog børnene.

 

Se fx. også sagen: http://www.pressenaevnet.dk/S%C3%B8g-Nyheder.aspx?M=News&PID=127&NewsID=7292, hvor Pressenævnet udtaler: Nævnet har ikke haft adgang til råbåndene ved bedømmelsen, så det er ikke muligt for nævnet at se, om TV 2s beskrivelse af optagelserne er misvisende. 

Sager for Pressenævnet vedr. omstændighederne ved optagelse og brug af skjult kamera er derfor som udgangspunkt håbløse, da gennemgang af råbåndene normalt vil være en forudsætning for at nævnet kan tage stilling til klagen.

En solohistorie med usaglige betingelser

En solohistorie med usaglige betingelser - Politiken.dk

En offentlig myndighed kan ikke blot frit fastsætte betingelser for at ville fordre pressen med information. Det skal være saglige betingelser. Men hvor går grænsen? Solohistorier og retten til at bringe historier først er vel en uskik i sig selv? Hvorfor skal visse medier have oplysningerne før andre? Jo hvis de har spurgt efter dem og andre ikke har, men kan en forvaltning kontakte éet medie med en historie og dermed styre hvilket medie der sætter dagsordenen, med frygt for at forvaltningen nok vælger et "venligtsindet" medie.

Brug af skjult kamera – offentliggørelse og videregivelse af råbånd

Brug af skjult kamera skal man som journalist være yderst varsom med at gøre brug af. Som udgangspunkt er det strafbart, at optage personer der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted, ligesom det som udgangspunkt heller ikke vil være lovligt at viderebringe sådanne optagelser. Straffelovens §§ 264 a, 264 c og 264 d.

Der kan dog være særlige tilfælde hvor det ikke vil være strafbart at filme og/eller viderebringe optagelser optaget med skjult kamera, navnlig når det sker i journalistisk øjemed. Som udgangspunkt kræves det, at det der dokumenteres ved brug af skjult kamera har en væsentlig samfundsmæssig relevans, at det ikke er muligt at dokumentere det på anden mindre indgribende måde, at det har væsentlig betydning af viderebringe optagelsen (ét forhold er fremskaffelse af dokumentationen, et andet forhold der skal vurderes er hvorvidt optagelsen skal offentliggøres), at offentliggørelsen sker under videst mulig hensyn til den/de personer der ”medvirker”, og såfremt identiteten af den/de ”medvirkende” ikke har afgørende betydning, skal disse personers identitet sløres fx ved sløring af ansigter, sorte ”bjælker” for ansigtet og stemmesløring.

Udover en mulig straffelovsovertrædelse skal medier underlagt medieansvarsloven endvidere være opmærksom på en mulig overtrædelse af reglerne for god presseskik (nr. B.7), der har følgende ordlyd:

”Offentliggørelse af skjulte optagelser bør kun ske, hvis de medvirkende har givet samtykke, eller hvis den samfundsmæssige interesse klart overstiger den enkeltes krav på beskyttelse, og den fornødne journalistiske dokumentation ikke eller kun meget vanskeligt kan skaffes på anden måde.”

I forbindelse med bl.a. DR’s udsendelse om rådgivere og bankers mulige medvirken til at bringe formuer i skattely og mulig skatteunddragelse har der været en del diskussion af, hvorvidt DR skulle eller kunne offentliggøre råbåndene fra optagelserne af møder med flere medarbejdere i Jyske Bank.

DR har udover at henvise til interne regler i DR også henvist til, at dette ikke er muligt uden at overtræde straffeloven. Det er både rigtigt og forkert.

Da straffeloven netop skal beskytte, de personer der ”medvirker” i optagelsen, vil det være lovligt at offentligøre råbåndene med de fulde optagelser af samtlige møder, såfremt de ”medvirkende” samtykker til en sådan offentliggørelse.

DR kan dog næppe offentliggøre råbåndene, eller for den sags skyld overdrage en kopi til Jyske Bank, uden disse personers samtykke. Selvom de ansatte er ansat i Jyske Bank, selvom optagelserne er optaget i Jyske Banks lokaler og selvom optagelserne stiller spørgsmålstegn ved Jyske Banks adfærd i det hele taget, kan Jyske Bank ikke samtykke eller give tilladelse til offentliggørelse, idet det er de ”medvirkende” ansatte der filmes, og det er deres interesser der beskyttes efter loven.

Offentliggørelse af skjulte optagelse skal ske så skånsomt som muligt, og der kan være alle mulige uvæsentlige forhold og private informationer (meget tænkeligt hvis det er korrekt at det drejer sig om mere end 11 timers råbånd) på råbåndene som ikke har samfundsmæssig relevans, og der må alene bringes de dele der har en samfundsmæssig relevans. Et samtykke fra de medvirkende er derfor en forudsætning for offentliggørelse af råbåndene, medmindre de samlede optagelser har så stor samfundsmæssig relevans der saglig kan begrunde en offentliggørelse – hvilket næppe er tilfældet.

Problemet med skjulte optagelser er at de er meget effektfulde, og halvdårlige optagelser med håndholdt kamera og halvdårlig lyd, med slørede personer/stemmer næsten altid automatisk giver et indtryk af at der foregår noget ulovligt/suspekt. I sagen med DR’s udsendelser om skattely er der endvidere påstande fremme om, at der er foretaget en problematisk klipning, herunder at udsagn er taget ud af sammenhængen, samt at væsentlige information er udeladt. Her kan den baggrundsinformation og ”speak” der i øvrigt bringes i udsendelsen medføre ,at indholdet af skjulte optagelser forvrænges, fordi ”scenen” sættes via baggrundsinformationen, speaks m.v. således at klippene fra de skjulte optagelser opfattes i et helt andet lys. Fremlæggelse af råbåndene kan enten bekræfte sådanne beskyldninger mod DR eller underbygge DR’s påstand om at de klip der vises giver et  retvisende billede.

Såfremt DR’s udsendelse giver et forkert billede af hvad der sket under møderne med fx Jyske Bank, kan dette medføre erstatningsansvar for DR (redaktører, journalister m.v.) og der kan være tale om injurier, idet Jyske Bank beskyldes for at have opfordret/medvirket til strafbare forhold og/eller for at have optrådt dybt amoralsk.

Skatterådgivning og skjult kamera - Kronikker | www.b.dk

Skatterådgivning og skjult kamera - Kronikker | www.b.dk

Skjult kamera er og bliver dybt problematisk. Vi får måske ikke som seer præmisserne, alle oplysninger som de optagne rådgivere har fået forelagt. Hvis der så også er tvivl om de skattemæssige regler og der bliver klippet problematisk så står man med et gevaldigt troværdighedsproblem.