6. februar 2017

IT Contract Manager DPO

Som du sikkert allerede ved så træder der en ny og skrappere persondataregulering i kraft i Danmark - og hele EU -  til maj 2018. Det er den nye Persondataforordning (også kaldet GDPR) der afløser det gamle EU-direktiv og også den danske Persondatalov. Vi får simpelthen nøjagtig samme regler i hver enkelt EU-land. Det er i hvert fald planen.

De skærpede krav og langt flere krav til virksomheder og myndigheder gør at I er nødt til at blive klædt på. Måske skal I efter forordningen udpege en Data Protection Officer (DPO) eller også vil det bare være en rigtig god ide at samle viden og ansvar for overholdelse af forordningen hos en eller flere nøglepersoner.

Bliv klædt på til at håndtere forordningen og alle de krav der stilles. Du skal igang nu hvis du skal være klar! Bliv undervist af mine dygtige kollegaer hos Bird & Bird (med lidt hjælp fra eksterne) på vores nye DPO uddannelse - som altså også er for dem der ikke nødvendigvis skal være DPO'er men bare vil klædes ordentlig på.

Første runde løber af stablen i foråret. Du kan læse mere her hvor du også kan tilmelde dig:

IT Contract Manager DPO

4. februar 2017

Advokat til firmaer i mediernes søgelys: Optag selv interviewet | Journalisten.dk

Advokat til firmaer i mediernes søgelys: Optag selv interviewet | Journalisten.dk

Jeg mener at dokumentar-genren er ved at bevæge sig ud på gyngende grund. I takt med "fake news" vinder frem bliver også "fordrejet news" eller "dårlig-researchet news" til ekstrem dårlig "journalistik news".

Vi skal kunne stole på journalister og de journalistiske produkter. Det kan vi bare ikke længere og det giver et kæmpe troværdighedsproblem. Det giver tvivlere og de marginaliserede al mulig legitimitet til at påstå "ja ja - det er DINE fakta" men ikke mine. Et fuldstændig idiotisk udsagn, men når medier og journalister fremstiller nyheder og dokumentarudsendelser, der igen og igen er dårlig researched, al for hårdt vinklet, fordrejede og direkte forkerte, ja så kan min opfattelse af "sandheden" og fakta vel være lige så god som deres?

Et eksempel: Den dokumentaransvarlige for udsendelsen hvor en dansk håndværker i en tv-dokumentar udsendelse pludselig så sig som deltager i en konkurrence med østeuropæiske håndværkere, udtaler i fuld offentlighed i udsendelsen Presselogen: Ja vi fortalte ikke sandheden til den medvirkende, fordi så ville han enten ikke have medvirket eller også havde vi ikke fået det program vi gerne ville have!

Det har så intet at gøre med et journalistisk produkt, så er det ren og skær underholdning, og det giver et kæmpe problem når man så hører de medvirkendes opfattelse af hvad de fik at vide og hvad der blev klippet væk, og pludselig er hele udsendelsen skudt ned og enhver legitim grund der kunne have været for udsendelsen er ødelagt.

Når dem der udstilles så klager så er standardsvaret: Vi har klippet respektfuldt og sagligt og vi kan jo ikke vise det hele, og råbåndet - nej det kan du desværre ikke få adgang til.

Derfor vil jeg klart anbefale alle der stiller op til kritiske interviews: Optage interviewet - og nej du behøver faktisk ikke oplyse at de optager, men det er da sympatisk.

Hvis du senere vil vise interviewet ,eller afspille det hvis det fx. et et telefoninterview, overfor offentligheden, så skal du nok overveje at "sløre" oplysninger om andre personer/virksomheder, da du kan komme i karambolage med fx. persondataloven eller privatlivsbeskyttelses reglerne i straffeloven.


Guide: Når du markedsfører via blogs og skjult reklame

Der er meget stor fokus på skjult reklame for tiden. Især native marketing, advertorials (reklamer forklædt som journalistisk tekst) og bloggeres markedsføring.

Der gælder nøjagtig samme regler for alle - uanset om man er et traditionelt medie eller man er privatperson eller midt-imellem-person i form af blogger der netop blogger som "privatperson" men netop ofte agere kommercielt, da de tjener på at blogge.

For kommerciel aktivitet gælder markedsføringslovens § 4:

§ 4. En reklame skal fremstå således, at den klart vil blive opfattet som en reklame uanset dens form og uanset, i hvilket medium den bringes.
Den internationale handelskammer ICC har også i deres retningslinier et forbud mod skjult reklame - ICC International Code of Advertising Practice art. 9:
Identification
Marketing communications should be clearly distinguishable as such, whatever their form
and whatever the medium used. When an advertisement appears in a medium containing
news or editorial matter, it should be so presented that it is readily recognisable as an
advertisement and the identity of the advertiser should be apparent (see also article 10).
Marketing communications should not misrepresent their true commercial purpose.
Hence a communication promoting the sale of a product should not be disguised as for
example market research, consumer surveys, user-generated content, private blogs or
independent reviews.
Er man et medie omfattet af medieansvarsloven eller har man tilmeldt mediet til Pressenævnet, ja så skal man også overholde god presseskik som fx. B.4.:
Der bør opretholdes en klar skillelinje mellem annoncering og redaktionelt
indhold. Tekst, lyd og billeder foranlediget af direkte eller indirekte
kommercielle interesser bør kun bringes, hvis et klart journalistisk kriterium
taler for offentliggørelse.
 
Rigtig mange bloggere har svært ved reglerne, og der er da også mange "grå" områder. Forbrugerombudsmanden har udstedt nogle gode råd til bloggerne og dem der bruger bloggere i deres markedsføring se: http://www.forbrugerombudsmanden.dk/Vejledning/Vejledning-til-markedsfoeringsloven/Skjult-reklame-og-bloggere/Bloggere-og-skjult-reklame

En del blogger misforstår de gode råd, og betragter det som et hetz, som om Forbrugerombudsmanden er særlig ude efter dem. Det er dog bare ment som gode råd og de mere traditionelle medier skal også følge ovenstående regler. Problemet er dog at Forbrugerombudsmanden har knappe ressourcer og kan derfor ikke overvåge samtlige medier. Men der har været sager som fx:
http://www.forbrugerombudsmanden.dk/Sager?sl=6F79&spg1=63C7#searchresult

Men indgår man aftale om at omtale et produkt eller får man noget for det (penge, produkterne, rabatter e.l.) ja så kommunikere man altså kommercielt. Det samme gælder hvis man tjener penge hvis nogen køber de produkter man omtaler via affiliate links i sammenhæng med postet. Laver man derimod en artikel om det fede ved at tage på skiferie og hvad man skal huske at medbringe m.v. så mener jeg ikke at artiklen skal "varedeklareres" som reklame/annonce fordi der nedenfor på siden er affiliate links til webbutikker der sælger skitøj, men da bloggeren jo tjener penge på affiliate links så skal disse links naturligvis fremstå som reklamer/annoncer.

På blogs er der tale om éen stor sammenblanding, hvorfor det for alm. læsere kan være meget svært at afkode om der ligger et økonomisk incitament bag en omtale. En avis eller et magasin kan nemmere adskille dette, men også her sker der omfattende overtrædelser der bl.a. er beskrevet her:
http://journalisten.dk/betalt-indhold-er-en-god-forretning-men-det-udfordrer-journalistikken

Og jeg er bl.a. interviewet til denne artikel: http://journalisten.dk/mediejurist-cover-bringer-ulovlige-nike-reklamer

Det skal altså stå læseren klart: Er der kommercielle interesse i det jeg læser og som ikke står fuldstændig klart når jeg læser artiklen. Får forfatteren en økonomisk fordel ud af artiklen eller hvis jeg som læser klikker på links i relation til artiklen?

Jeg har skrevet en lille guide her til Compell om markedsføring via blogs.

Guide: Når du markedsfører via blogs - Compell

Det juridiske kompas i shitstorms

Hvordan takler du shitstorms ud fra en juridisk vinkel. Som langt fra er den eneste vinkel!

Det juridiske kompas i shitstorms